Klientens tillid til advokaten er afhængig af, at klienten kan betro sig til advokaten uden at frygte, at oplysningerne kommer videre. Det gælder også samfundets tillid til advokatstanden som vigtig medspiller i retssystemet. Advokatens tavshedspligt sikrer også, at advokaten får tilstrækkelige oplysninger fra klienten, så advokaten kan bistå klienten på bedste måde.

Tavshedspligten omfatter alle oplysninger, som advokaten modtager vedrørende klienten under behandlingen af klientens sag. Det gælder også oplysninger, som ikke vedrører sagen, men som eksempelvis omhandler klientens private forhold, eksempelvis religiøsitet og seksualitet. Pligten gælder også allerede offentliggjorte oplysninger.

Reglerne om tavshedspligt omfatter ikke bare den direkte videregivelse af oplysninger, men også når advokaten ikke har sikret sig tilstrækkeligt mod, at oplysninger i advokatens varetægt kommer til andres kundskab, eksempelvis under advokatens telefonsamtaler i det offentlige rum, eller når advokaten betjener pc’en i offentlige transportmidler.

Advokaten kan gengive tavshedsbelagte oplysninger i anonymiseret form. Det kan imidlertid være vanskeligt at foretage en effektiv anonymisering, og visse tekster kan ikke anonymiseres, fordi det af tekstens oplysninger fremgår, hvem der er tale om. Anonym gengivelse kan heller ikke ske, hvis advokaten på trods af anonymiseringen giver oplysninger, som kan skade klienten. Dette gælder eksempelvis, hvis advokaten i en anonymiseret tekst giver oplysninger om en endnu ikke beskyttet opfindelse, som klienten har gjort.

Undtagelser fra tavshedspligten

Advokaten kan med samtykke fra klienten videregive oplysninger, som ellers er omfattet af tavshedspligten. Klienten skal have tilstrækkelige oplysninger for at kunne tage stilling, og anmodningen om samtykke skal vedrøre konkrete, identificérbare oplysninger og kan ikke vedrøre oplysninger, som advokaten måtte modtage i fremtiden.

Følgende undtagelser har hjemmel i straffelovens § 152 e, jf. retsplejelovens § 129.

Når advokaten er forpligtet til at videregive oplysninger, eksempelvis i lov eller efter pålæg i medfør af retsplejelovens § 170, stk. 2, kan advokaten selvsagt ikke samtidig overholde sin tavshedspligt.

Advokaten kan også videregive oplysninger, når det sker til varetagelse af "åbenbar almeninteresse", altså eksempelvis når store samfundsmæssige værdier er i fare.

Desuden kan advokaten give oplysninger på trods af tavshedspligten, når han dermed varetager berettigede hensyn til eget eller andres tarv. "Eget tarv" kan der eksempelvis være tale om, når advokaten forsvarer sig over for Advokatnævnet mod en klage fra klienten. Advokaten må antages berettiget til at varetage andres tarv, hvis advokaten giver oplysninger om klientens sygehistorie for at redde klientens liv.