Cabott, Johan Herman

Cabott, Johan Herman, 1756-1814, Maler. F. 7. Aug. 1756 i Kbh., d. 5. Dec. 1814 sst., begr. sst. (Ass.). For詬dre: Stadskaptajn, Juvelerer Poul C. og Anna Marie Kruse. Gift 9. Aug. 1796 i Rom, gentaget 19. Dec. s. A. efter protestantisk Ritus i Kbh., med Komtesse Maria Gertruda Pericoli, f. 19. Dec. 1778 i Rom, d. 30. Nov. 1851 i Kbh. D. af korsikansk Kaptajn Grev Pietro P. og Giovanna Francisca do Rossi.

Uddannelse: Akad.s Beg.sk. 1770; Fritegn.sk. 1772; Gipssk. 1774; Modelsk. 1775; lille S?lvmed. 1775, store S?lvmed. 1777; konk. til Guldmed. 1777 og 79; lille Guldmed. 1781. Rejser: S?gte 1783 forg誚es at vinde Guldmed. og rejste udenlands ved Privatunderst?ttelse; 1784-90 i Rom; derefter i Kbh. og 1791-92 i Berlin; rejste 1792 fra Berlin s. m. Carstens og Arkitekten Weinbrenner; 1792-96 i Rom; omgikkes her danske og tyske Kunstnere og l誡de. Zo?ga satte Pris paa ham. Udstillinger: Salonen 1794 og 1815. Udm誡kelser. Agreeret ved Akad. 1701, fik s. A. opgivet Emne til Medl.stykke, der ikke blev udf?rt. Stillinger: Informaュtor ved Akad.s f?rste Frihaandstegneskole 1797; virkede som Dekorationsmaler og udf?rte V詒malerier, D?rstykker o. l.; Hofdekorat?r 1799.

Arbejder: Salomon lader Pagtens Ark ops誥te i Templet (lille Guldmed. 1781); Herkules og Omfale (1786-87); Cajus Gracchus, der gaar i Raadet (1787); Sokrates' D?d (1790); Abels D?d (1790, Skitse); Orest, som i Dr?mme plages af Furierne, og Sibylle Templet i Tivoli (malet i Voks) (begge fremvist i Akad, 1791); Kopi efter Rafaels Skolen i Athen (udst. 1791, k?bt af Arveprinsen og sk誅ket Akad., savnes); Kopi efter Rafaels Gravl詒ning (1793, Rye Kirke, Voldborg Herred); Tegning af en Gravgrotte uden for Rom, fundet af Zoega, stukket af C. (udkom Rom 1795); Golfen ved Neapel, og Karneval i Rom (1794) (begge forh. Joh. Hansens Saml.); Dekorativ Tegning (Kopi efter Wiedewelt?) (Kbst.saml.). H.B.

Minerva, 1798 II, 333; 1799 I, 275; 1799 II, 2-3; D?dsboauk.kat., 1815; F. Weinbrenner: Denkwurdigkeiten, 1829; F. J. Meier: Wiedewelt, 1877, 194; L. Swane i Rom og Danmark, 1935, 206 (med Litt.henv.); A. Kamphausen: A. J. Carstens, 1941.

Cadewitz, Martin , c. 1752-91, Brogedmaler paa Porcelainsfabrikken. F. c. 1752, d. 15. Febr. 1791 i Kbh., begr. sst. (Petri). Gift f?r 1780 med Maria Schi?ler. ニgteskabet opl?st.

C. kom 1780 med Lehmann hertil fra Berlinfabrikken, hvor han aabenbart var blevet opl誡t. Fik 1781 Indf?dsret og arbejdede paa Porcelainsfabrikken til sin D?d. O.A.

Karl Madsen i T. f. Kunstind. 1893, 77, 80; Kunstgewerbeblatt, N. f'. V, 1894, 217; E. Hannover: Keramisk Haandbog, Il, 2, 1924.

Calau, Benjamin , -1724-, Maler.

Levede og virkede i Frederiksstad i Slesvig i Beg. af 18. Aarh. Bedst kendt som Fader til de to ber?mte S?nner Friedrich og Benjamin, af hvilke den f?rste blev russisk, den anden pr?jsisk Hofmaler. Selv siges han at have malet +gamle Hoveder temmelig vel*. Paa Raadhuset i Frederiksstad findes et Par Malerier fra hans Haand, nemlig: Bacchanal, og Johannes D?berens Henrettelse. J. P.

Spengler, 1818; Weinwich, 1829; E. Lemberger: Die Bildnis-Miniatur in Skandinavien, 11, 1912.

Calberg, Vilhelm J?rgensen , 1817-46-, Maler. F. 1817 i Kbh., d. efter 1846. For詬dre: Hjulmagermester Niels C. og Cathrine.

Uddannelse: Var i Malerl誡e og blev opt. paa Akad. 1832, avancerede Marts 1837 til Modelsk., hvor han var til Sommeren 1844. Skal senere v誡e rejst til Amerika. Udstillinger: Charl. 1842, 45, 46 (3 tegnede Portr誥ter). Red.

Calcarius-Mester , c. 1200-25, Stenmester paa Gotland.

Som det af J. Roosval formede Kendenavn antyder, arbejdede +Anonymus Calcarius*, der sikkert har v誡et Elev af Mester Sighraf, i Mods誥ning til de 詬dre gotlandske Stenhuggere i Kalksten. Flere af hans Arbejder naaede til Datidens Danmark. 2 meget smukke Fonte staar i de sydslesvigske Kirker Borby og S?rup, 2 andre i de skaanske Kirker Borreby og St. Melby. Inden for Landets nuv. Gr誅ser findes Fontene i リster-Broby (Sor? Amt) og Skelby (Falster), begge lidt yngre og mere haandv誡ksm誑sige, men dog ligesom de andre Fonte af Calュcarius-Gruppen med figurlig Udsmykning. C.A. J .

J. Roosval: Die Steinmeister Gottlands, 1.918; Monica Rydbeck: Sk蚣es stenm舖tare, 1936, 331-36; Erik Lundberg: Byggnadskonsten i Sverige, 1900-1400, 1940, 521; M. Mackeprang: Danm. middelalderlige D?befonte, 1941, 374-7 7.

Caleb Contrafejer n誚nes i K?ge 1654.

O.A.

utr. K.

Callesen, Peter , 1781-1872, Bygmester. F. 11. Aug. 1781 i Aabenraa, d. 9. Sept. 1872 sst., begr. sst. For詬dre: Murermester Peter Callesen S?ring (s.d.) og Hustru. Gift 17. Maj 1816 i Aabenraa med Helena B?rsmann; f. 4. Marts 1791, d. 22. Marts 1848 sst., D, af Skr訶der Johan Hinrich B. og Anna Helena Andressen.

Callesen, der af Profession var Murermester, virkede i Aabenraa. Han fik 1828 overdraget Opf?relsen af Byens Raadhus. Har han selv tegnet denne fine Bygning, maa han have haft n?je Kendskab til eller Forbindelse med C. F. Hansens Byggeri i Hertugd?mmerne.

H.L.

Utr. K. - Trap 4. Udg.; Carl E. Johnsen i Vor Hjemstavn, 3. Hft., 1928, 164.

Callesen S?ring (el. S?sing), Peter, -17811795-, Bygmester. Gift med Kirstine Nissen.

ニldste kendte Bygmester af Familien Callesen, af hvilken Sl詒t 5 Led har v誡et Bygmestre i Aabenraa. Har opf?rt en nu forsvunden Kirkegaardsport i Aabenraa. Hertil er hans sign. Tegn., dat. April 1795, bevaret. Huse som Barkm?llegade 10 og Nybrogade 14 (1781) i Aabenraa er i Sl詒t med den forsvundne Port. H.L.

Utr. K. - Haupt, V, 1924, 229.

Callet pinx 1752 er Sign. paa Bagsiden af en Tr誥avle med Juliane Maries Portr誥 (fra det brunsvigske Hof, nu paa Fr.borg). Da Maleriet synes udf?rt af C. G. Pilo, foreligger der formentlig en Fejlrestaurering af en Sign.

O.A.

Callot, Chr ., c. 1720-33-, Bhgr. Virksom siden c. 1720, havde i 6 Aar v誡et Svend hos Ehbisch, arbejdede 1732 paa Hofsnedker D. Sch臟fers Model af Chr.borg, s?gte 23. Okt. 1733 om at blive Heimbrodts Efterflg. som Holmens Bhgr., men opnaaede ikke Bestillingen. C.E.

C. Elling i K. Aa., 1933-34, 275.

de la Calmette , G駻ard Pierre Antoine de Bosc, 1752-1803, Maler, Godsejer, Amtmand. F. 21. Sept. 1752 i Lissabon, d. 7. April 1803 i Kbh., begr. i Damsholte K. For詬dre: Hollands Envoy? i Lissabon, senere i Kbh. Charles Francois de B. de la C. og Antoinette Jeanette Elisabeth de Godin. Gift 17. Jan. 1777 i Kbh. med Baronesse (Anna) Catharina Elisabeth (Lisa) Iselin til Rosenfeld, f. 5. Dec. 1759 i Kbh., d. 29. Maj 1805 i Geneve, D. af Direkt?ren for Asiatisk Compagni, Baron Reinhard I. og Anna Elisabeth Fabritius de Tengnagel.

C. kom til Danmark 1759, blev 1769 Kornet og 1772 Ritmester, 1774 Kammerherre, 1776 naturaliseret som dansk Adelsmand, 1783 Amtmand over M?n, 1794 tillige) over Nyk?bing Amt. Ejer af Marienborg (Calmettenborg) og S?markegaard (Liselund), hvor Hovedbygninュgen 1792 opf?rtes, i det v誑entlige efter hans Ideer.

C. var en habil Tegner og Pastelmaler. 3 Pasteller (paa Liselund), forestillende hans Fader (sign. 1772), hans Broder og ham selv, h誚er sig over Dilettanteriet. Der foreligger

adskillige Tegninger fra hans Haand, bl. a. af Hustruen 1783. O.A.

L. Bob? i Liselund, 1918.

Calmeyer, Jacob Mathias , se Kalmeyer, Jacob Mathias.

Cammer (Camer), Berent Julius August Ferdinand, 1821-88, Maler. F. 12. Juli 1821 i Kbh., d. 12. Marts 1888 sst., begr. paa Fr.berg. For詬dre: Boghandlermedhj詬per, senere Bud ved Athen誦m Poul Abraham C. og Karen Elisabeth Eskeberg. Gift 1854 med Ida Camilla Jeanette Andersen, f. 17. Aug. 1826 i Kbh., d. 12. Jan. 1892 sst., D. af Arbejdsmand Christen A. og Cathrine Marie Lund.

Uddannelse: L誡te Malerhaandv誡ket, blev Svend 1842 og Malermester i Kbh.; opt. paa Akad. Maj 1835, avancerede Marts 1846 til Dekorationskl- og vandt Dec. s. A. lille S?lvmed. Udstillinger: Charl. 1847, 50, 51(m. i alt 6 Portr誥tegn.). Red.

van Campen, Berendt (Bernn) Petersen (Peitersen), -1598-1606 el. 07, kgl. Bygmester og Stenhugger Gift med Karinn Berendzs.

C., der, som Navnet angiver, var Nederl誅der, fik 1598 af Chr. IV Bestalling som Bygmester paa Kongens Slotte og Gaarde med en aarlig L?n af 100 Dl. Han er muligvis identisk med den Stenhugger B. v. C., der i 1587 fik 21 Dl. for en Kakkelovn til Lysthuset i Lundehave, og sikkert med den Bernt Bygmester, der 1594 arbejdede paa Malm?s Bef誑tning og efter Stormklokketaarnets Nedstyrtning i Ribe ledede dettes Genopf?relse 1595. Fra 1600 til sin D?d var han hovedsagelig besk詛tiget ved Opf?relsen af det da allerede paabegyndte T?jhus og Provianthus i Kbh. 1607 fik Enken udbetalt 9 Mdr.s Pension. O.N.

Utr. K. - Friis: Saml., 1872-78, 347; J. Kinch: Ribe, II, 1884 (se Pedersen); Kane. Brevb. 1596-1602, 1913 (se Bernt); sst. 1603-08, 1915; F. Beckett: Fr.borg, II, 1914, 29.

von Campen, Walter , -1500-, Bygmester.

If. en latinsk Indskrift har Walter Campensis Aaret 1500 fuldendt Overhv詬vingen af Husum Mariekirke (nedbrudt 1828). O.N.

Haupt, 1, 1887, 455; 111, 1889.

Camphuysen, Govert Dircks, 1624-72, Maler.

Fra Amsterdam, hvor C. levede, drog han c. 1652 til Sverige, hvor han omtales 1655 og arbejdede indtil 1665. Paa Vejen dertil opholdt han sig 1652 paa Gottorp og solgteHertugen et Landskab. O.A.

Haupt, III, 1889; Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, 1, 1916 (Quell. u. Forsch. IV.); J. Sthyr i Holland og Danmark, II, 1945, 47.

Camradt, Frederik Christian , 1762-1844, Porcel誅s- og Miniaturemaler. D?bt 9. Nov. 1762 i Kbh., d. 12. Okt. 1844 i Nyhuse ved Hiller?d, begr. i Hiller?d. For詬dre: Portr誥maler J?rgen Frederik C. (s. d.) og Hustru. Ugift.

Uddannelse: Er formodentlig 1778 kommet ind paa Akad., hvor han Jan. 1785 fik den lille S?lvmed.; kom samtidig i L誡e paa Den kgl. Porcelainsfabrik. Udstillinger: Charl. 1830-38 (4 G. m. 7 Arb.); Miniatureudst. hos Ole Haslund 1910; Barnekowske Saml., Kunstfor. 1921.

Arbejder: Christi Hoved efter C. Dolci (bet.: F. Camradt sen., stammende fra Kongens Haandbibl., nu Kunsmus.); Portr誥 af Supercargo Niels Keilgaard og Christine Marie Klitgaard, f. Hjelte, Brystbillede af en Dame, Portr誥 af en Herre (alle Kunstmus.); Herreporュtr誥 samt, et med Genier dekoreret Porcel誅s-Frokoststel og en Porcel誅splakette af Brogedmaler A. B. Lehn (sign. og dateret 1783, Kunstindustrimus.); paa Fr.borg bl. a. Baron Charles August Selby og S?ren Kierkegaards For詬dre; repr. i Nationalmus. Stockholm (Miniaturesaml.).

Af Den kgl. Porcelainsfabriks Regnskaber fremgaar, at Camradt har v誡et en b誡ende Kraft for Fabrikken i dens Glansperiode og udf?rt bl. a. Portr誥ter i Grisaille og Dekorationer til det Miiller'ske Stel. Da Broderen J. L. C. begyndte at male, signerede F. C. Camradt +Camradt senior* for at skille sig fra Broderen, der signerede +Camradt junior*. F. C. Camradts Miniaturer er tydeligt paavirkede af Corn. H?yers Miniaturer, hvis h?je Niveau han dog aldrig naar. K?dpartierne er stiplede, og ved Anvendelse af et ret paagaaende Glanslys i hans, som Regel for store tegnede リjne, g?r disse Indtryk af at v誡e meget vaade. Miniaturerne synes at

have lignet Modellerne, men H?yers sj詬elige Undertone mangler. G.L.

H. P. Selmer: Nekrologiske Saml., II, 1852, 456; E. Lemberger: Die Bildnis-Miniatur in Skandinavien, II, 1912; E. Hannover: Keramisk Haandbog, II, 1924; Nationalmuses, Miniatyrュsaml., Stockholm, Kat. 1929, Nr. 878; Axel Heine: Porcelains-Tabati駻en i det 18. Aarh., 1937, 130; V. Slomann i Bogvennen, 1928, 18; Kunst i privat Eje, I-III, 1944-45.

Camradt, Johan . En Maler af dette Navn omtales bl. a. hos Karl Madsen og Thieme u Becker som arbejdende paa Porcelainsfabrikken 1780-96; men det er en Forveksling med Fr. Chr. C., hvad Arbejdstid angaar, og med Johannes Ludvig C., hvad Uddannelse angaar (Weinwich 1829); Aarstallene er deres Moders. O.A.

Karl Madsen i T. for Kunstind. 1893, 82, 105.

Camradt, Johannes Ludvig , 1779-1849,

Blomster- og Miniaturemaler. F. 20. Sept. 1779 i Kbh., d. 4. Dec. 1849 i Nyhuse ved Hiller?d, begr. i Hiller?d. Broder til F. C. C. (s. d.). Gift 1ー 9. Okt. 1804 i Kbh. med Blomstermaler Maria Elisabeth (Johannette) Weise, f. 24. Juni 1780 i Kbh., d. 12. Nov. 1832 sst., D. af Instrumentmager Erik Baltzer W. og Anna Elisabeth Frederikke Weidemann. 2ー 10. Aug. 1836 i Kbh. med Ane Magdalene Becker, f. 25. April 1794 i Kbh., d. 6. Okt. 1857 sst., D. af afdanket Soldat Georg Christian B. og Anne Johanne Jobsdatter.

Uddannelse: 1794-97 L誡ling paa Den kgl. Porcelainsfabrik; gik senere paa Akad. og avancerede Jan. 1802 til Gipssk., Marts 1803 til Modelsk., vandt Jan. 1806 lille S?lvmed.; dyrkede i ?vrigt Blomstermaleriet under Fritzsch',s Vejledning. Stipendier: Febr. 1819 Fonden ad usus publicos. Rejser: Vinteren 1819-20 Dresden. Udstillinger: Charl. 1806-43 (27 G. m. 90 Arb.); Miniatureudst. hos Ole Haslund 1910. Udm誡kelser: Agreeret ved Akad. Jan. 1821, Medl. Febr. 1823.

Arbejder: Udgav 1816 et H詛te kobberstukne, kolorerede Blomstertegn. til Brug for Underュvisning, stukket af O. O. Bagge. Malerier: En Vase med Blomster, staaende paa et Bord med Frugter (Medl.stykke 1823); Stilleben med Frugter og Blomster (1827, forh. Joh. Hansens Saml.); Blomster i en Vase (Hirschsprungs Saml.); Et Gr誑kar ved Foden af en Birk; Et Blomsterstykke med en Kakadue; En Flaske med Blomster; Et Frugt- og Blomsterstykke; Bord med K?kkent?j samt flere Blomsterstykker, i alt 13, alle formodentlig fra 1820-30'erne (Kunst. mus., heraf enkelte deponeret paa Fredensborg Slot). Har udf. Blomsterbilleder i Litografi samt malet Landskabsprospekter og Portr誥ter. Desuden malet Miniaturer, bl. a. Portr誥ter af Major L. F. Sprechler, af Susanne Sprechler, f. Jensen, og af Abel Thabitha Sprechler, og han sign. da (for at adskille sig fra Broderen F. C. C.) +Camradt jun.*.

Camradts Blomsterbilleder opnaaede ret megen Yndest og rostes af Samtiden for deres Delikatesse. Han malede 1829 to D?rstykker med Blomster og Frugter til Dronningens Toiletv誡else paa Chr.borg; men i ?vrigt var hans Karriere ikke straalende. Han maatte ern誡e sig som Tegnel誡er og havde en meget bes?gt Tegne- og Maleskole. 1831 s?gte han forg誚es om Bolig paa Charlottenborg, og han opnaaede ikke det Professorat i Anatomi, han s?gte 1835; fra Juni 1839 tilstodes der ham af Akad. en aarlig Underst?ttelse paa Grund af リjenュsvaghed.

H.O.

Selmer: Nekrologiske Saml., 11, 1852; Fr. Weilbach: Chr.borg Slot, 1935, 159 (Fra Ark. og Mus. 2. Ser. 11).

Camradt J?rgen Frederik , 1736-84, Maler. D?bt 26. Jan. 1736 i Kbh., d. 4. Marts 1784 sst., begr. sst. (Frue). For詬dre: Tobakshandler Joachim Friederich C. og Johanne S?rensdatter. Gift 13. Aug. 1760 i Kbh. med Maria Schr?der, f. 1738, d. 4. Maj 1814 i Kbh., D. af Christen Hansen S. og Cathrine Joachimsdatter Haag.

Man ved kun lidt om J. F. C.s Forhold. I Stil staar han A. Br?nniche n誡 og er vel Elev af ham; noget ubeh誅digt efterligner han af og til Pilo. Af hans Arbejder kendes hans Selvporュtr誥 og Billedet af Hustruen, af Biskop Fr. Nannestad (1763), af Ulrik Kaas' Hustru, Mette Matthiesen (1766, Frborg) og af Pastor Fr. Seb. Nannestad og Hustru (c. 1775), af Syngemeュster H. O. C. Zinck (Teatermus.) og af Frk. C. M. Grove. Han var Fader til Miniaturemaler Fr. Chr. C. (f. 1760) og Blomstermaler Joh. Ludvig C. (f. 1779). 1780 s?gte han forg誚es Overgraverembedet ved Nicolai Kirke. Maaske har han arbejdet en Tid i Norge. O.A.

H. weitemeyer i Pers. T., 5. Rk. VI, 1909, 35.

Canchy (Gouchy, Ganchy), Louis, -1766-, Bhgr.

Kom til Danmaik paa Salys Opfordring og blev besk詛tiget paa Fredensborg. Ved Ombygninュgen af Pavillonerne ved S?en (+Grotterne*) udf?rte han 1765 bl. a. 4 dekorative Stenvaser. S. m. Moulin lavede han ogsaa dekorative Arbejder til Frederikskirken. Samtidig maa C. have bes?gt Akad.; thi 14. Marts 1765 fik han tildelt lille S?lvmed. og 3. April 1766 lille Guldmed. Er formentlig identisk med den Canchy, der 1793 udst. Statuetten Fidelit? paa Salonen i Paris. L.R.B.

Utr. K. - F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 140, 174; Lami: Diet. des sculpt. 18. siecle, 1910; M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., I-II, 1922.

Canton(e), Carolo Ambrosio , -1729-, Stukkat?r. Gift 8. Nov. 1729 i Kbh. med Ane Jensdatter.

Tog Borgerskab i Kbh. 1734, arbejdede paa Fr.borg 1732-34; 1732 +4 Logementer*; 1733-34 5 Professorgaarde, Helliggejst Kapellangaard, Stenbocks, Bartholins og Horrebows Gaarde, Vor Frue 3 Pr誑tegaarde; Latinskolen (1735). Intet af C.s Arbejde er l誅gere bevaret; det har sagtens kun bestaaet i glatte Gipslofter, maaske med enkle simple Kvadraturer. B.L.G.

Utr. K.

Carbonetti, Domenico , -1708-, Stukkat?r.

Arbejdede f?r 1708 s. m. sin yngre Broder Pietro og med Francesco Quadri paa Clausholm, hvor de for Storkansler Conrad Reventlow udf?rte de pr詒tige, fantasifulde Stuklofter, som endnu er bevarede i en lang R詭ke Gemakker. 1708 kom han, rimeligvis paa Bestilling, s. m. de to andre til Kbh. for at forf誡dige Stuklofter paa Fr.berg Slot ved dettes Ombygning og Udvidelse s. A. Han udf?rte her det hv詬vede Loft i Maskeradesalen tillige med 9 Lofter i forsk. Gemakker og reparerede Bellasios Stukloft i Spisesalen i Kongens Etage. Quadri lavede ogsaa 9, og det er vanskeligt med Bestemthed at fastslaa, hvem af de 2 der har udf?rt de enkelte Lofter. De fleste er velbevarede og har oprindelig v誡et stafferede. C. og Quadri har i de fleste Tilf詬de benyttet deres Motiver fra Clausholmlofterne, i et enkelt Rum ganske kopieret et Loft herfra. C. har v誡et en udm誡ket dygtig Stukkat?r og Bhgr. med en overlegen Teknik og et meget stort Repertoire. Karakteristiske er de udsparede Felter med Landskaber, +paesseti* som han kalder dem, i ganske fladt Relief, og ogsaa Fabeldyr, L?vv誡k, Portr誥ュmedailloner og Putti i frodig Blanding. B.L.G.

Utr. K. - F. J. Meier: Fr.berg Slot, 1896: L. Bob?: Bogen om Fr.berg Slot, 1919, 19 (fig. S. 61 og 63); Fr. weilbach: Fr.berg Slot, 1936.

Carbonnier, Charles (Carl) Philipp(e), 1733 efter 1787, Grav?r. F. 1733 i Magdeburg, d. efter 1787, sandsynligvis i Berlin. Gift med Anne Catherine Roussel(e)t.

C. var bl. de franske Kunsthaandv誡kere, der kom til Danmark paa Salys Foranledning; han deltog i Ciseleringsarbejdet paa Heststatuen paa Amalienborg. 1758-60 udbetaltes der ham ret anselige Bel?b af Partikul誡kassen for graverede Guldtabatierer, og Sept. 1760 udn誚ntes han til Hofgrav?r. De n誑te 5 Aar er der tavst om ham, men 1765 omtales han som +dend igien fra Berlin her ankomne Hof-Graveur*, og 1765-67 leverer han atter Tabatierer til Kongen. 1769 lader han en Datter d?be i fransk-reformert Kirke, og 1771 n誚nes han som v誡ende uden Arbejde. Sine senere Aar henlevede han i Berlin, hvor han blev blind. 1787 udst. han paa Berliner Akad. en Portr誥medaillon af Friedrich Wilhelm II. En Broder af ham,

Johann (Jean), var Maler og f. i Berlin 1736. L.R.B.

Utr. K. - Nicolai: Beschreibung von Berlin u. Potsdam, 3. Ausg., 1786 111, 3. Anhang; M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., 1-11, 1922.

Cardes, Lorentz , d. 1717, Maler. Begr. Maj 1717 i Kbh. (Helligg.). Gift 1685 (Vielsesbrev 6. Okt.) med Charlotte Amalie Nielsdatter, begr. 4. Juli 1730 i Kbh.

Af kgl. Regnskaber ses L. C. & have arbejdet en Del for Hoffet, bl. a. med Kongens Karosser (1702 og 05). Paa Fr.berg Slot var han virksom dels ved alm. Haandv誡kerarbejder, dels ved Udf?relsen af perspektiviske Loftsmalerier (1702). S. m. Anton Muhle malede han 1703 Kulisser o. a. til Operahuset. Da Glaskammeret indrettedes paa Rosenborg 1713-14, blev Maler- og Forgylder. arbejdet her udf?rt af L. C. og hans S?n Marcus (sal.). Paa Rosenborg er bevaret nogle L誡reder i lysebrune Farver med Figurer i m?rkt og Guld, der tidligere d詭kede Glaskammerets Loft. C. 1713 tegnede han Forl詒get til Conrad Reventlows kobberstukne Portr誥 i Poul Vindings Ligpr訶iken over Storkansleren (udk. 1714).

C. var mere Haandv誡ker end egentlig Kunstner. Loftsmaleriet paa Rosenborg h誚er sig ikke over till誡t Rutinearbejde. J.P.

Friis: Bidrag, 1890-1901; F. J. Meier: Fr.berg Slot, 1896; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941.

Cardes, Marcus , c. 1675-1751, Maler. F. c. 1675, begr. 7. Aug. 1751 i Kbh. (Petri). For詬ュdre: Maler Lorentz C. (sal.) og Hustru. Gift 1 ー med Maria Margaretha Danxt, d. tidligst 1728. 2ー maaske med Cathrine (Karen) Lund, 3ー med Catharina Bastrup, begr. 23. Aug. 1766 i Kbh.

Som ung var M. C. sin Fader behj詬pelig bl. a. ved Arbejder i Glaskammeret paa Rosenborg. If. kgl. Regnskaber arbejdede han 1732 og 34 paa Frydenlund, 1738 paa Fredensborg, s. A. og 1745 i Bhgr. Le Clere's Hus i Wigantsgade. I sine sidste Leveaar (c. 1744-51) var han L誡er i Frihaandstegning ved det 詬dre Kunstakad.

Arbejder: Det eneste kendte Maleri fra C.s Haand er det sign. Epitafiemaleri i Ringsted Kirke med Byskriver J?rgen Rothenborg (d. 1737), dennes 2 Hustruer og 5 B?rn. Hverken i Henseende til Komposition eller Farveholdning frembyder det s誡lige maleriske Fortrin. J.P.

F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 38; Museum, 1890, 594-95; Friis: Bidrag, 1890-1901; F. J. :Meier: Fr.berg, 1896; E. F. S. Lund, IX, 1903, 264; Meldahl og Johansen, 1904, 24, 32, 34, 42; Danm. Kirker, Sor? Amt, V, 1936-38.

Carl Stenmester, - 1150-75-, skaansk Stenhugger og Bygmester.

I O. Herrestad Kirke (ved Simrishamn) b誡er den s?jlesmykkede Sydportals Tympanon Indskriften: Carl Stenmester scar thenna Sten. Til samme Mand, der sikkert er udgaaet fra Lunde-Domens lombardiske Stenhuggerskole, kan henf?res en Gravsten i L?derup, (nu i Statens historiska Mus., Stockholm) Portalskulpturer, deribl. en Bispefigur fra den nedrevne Ingelstorp Kirke (nu i Lunds Universitets historiska Mus.) samt Portaler i Horby, Hedeskoga og Sj?rup; de 2 sidstn誚nte plumpere og sikkert yngre. Overensstemmelser mellem de n誚nte Kirkers Arkitektur tyder paa, at Carl som Bygmester har ledet deres Opf?relse, og idet. hansStil genfindes pas Portalen i den bornholmske Rundkirke リsterLars, taler adskilligt for, at han ogsaa har virket paa Bornholm, bl. a. ved リster Marie. Monica Rydbeck, som udf?rligst har sammenstillet hans Opus, mener, at han fra Bornholm har overf?rt den irske Byggemaade:

t?ndehv詬vede Stentage til Skaane, hvor den er benyttet i Ingelstorp, O. Ingelstad og i den eneste bevarede skaanske Rundkirke,Valleberga. C.A.J.

F. Beckett: Danm. Kunst, I, 1924; O. Rydbeck: Bidrag til Lunds domkyrkas byggnadshist., 1915, 271, 274 f.; samme: Italienskt inflytande p? sk蚣sk kyrkobyggnadskonst, 1934, 10; Monica Rydbeck: Sk蚣es stenm蚶tare, 1936, 200-37; Erik Lundberg: Byggnadskonsten i Sverige, 1000-1400, 1940, 256-63, 266.

Carl, Adolph Heinrich Wilhelm, 1814-45, Maler. F. 13. Maj 1814 i Kassel, d. 29. April 1845 i Rom. Fader: Heinrich Wilhelm C.

Uddannelse og Rejser: Kom paa Akad. i Kbh. 1832 og var endnu her Foraarssem. 1834; senere Elev af Siegfr. Bendixen i Hamborg; 1839 paa Akad. i M?nchen og i D?sseldorf; fra 1841 i Hamborg; 1843 til Italien. Udstillinger: Charl. 1833-40 (5 G. m. 18 Arb.).

Arbejder i Danmark: Skovparti ved Helleb詭; Slottet Falkenstein i Harzen (begge Kunstmus., dep. paa Kronborg); M?ens Klint; Bjerglandskab; Landskab, Solnedgang; Elbparti ved Altona (1831); Skovparti; Kysten ved Vordingborg (1834) (alle forh. Joh. Hansens Saml.); Udsigt mod Hamborg (c. 1835, Kunsthalle, Hamborg); Tegn. (1834, Kbst.

saml. ). Red.

11. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935.

Carl, Clara Vilhelmine, 1859-1939, Maler. F. 10. Dec. 1859 i Kbh., d. 18. Sept. 1939 sst., begr. sst. (Garn.). For詬dre: Reder, senere Etatsraad Lindhard (Linehard) Hansen C. og Martha Marie Olsen. Ugift.

Uddannelse: Elev af Bertha Wegmann og Jul. Paulsen; af Frkn. Sode dimitt. til Akad., opt. Sept. 1892, forlod Modelsk. Maj 1894. Rejser: 1889 Paris, endvidere Belgien og Holland. Udstillinger: Charl. 1889-1910 (16 G. m. 27 Arb.); Kvind.s Udst. 1895.

Arbejder: Vejen til Apperup i Solskin (Charl. 1889); Fra Gr?ftekanten (Charl. 1890); Tidlig Formiddag ved Bastrup S? (Charl. 1,900); Vilde Blomster (Charl. 1908). Red.

Carl Nielsen, Anne Marie , 1863-1945, Bhgr. F. 21. Juni 1863 paa Thygesminde i S?nder Stenderup ved Kolding, d. 22. Febr. 1945 i Kbh., begr. sst. (Vestre). For詬dre: Propriet誡 Povl Julius Brodersen og Frederikke Johanne Christine Gylling. Gift 18. April 1891 i Paris med Komponist Carl Nielsen, f. 9. Juni 1865 i N?rre Lyndelse paa Fyn, d. 3. Okt. 1931 i Kbh., S. af Malermester og Musiker Niels J?rgensen og Maren Kirstine Johansen.

Uddannelse: Opvokset mellem Dyrene, som opdr誥tedes paa Gaarden, begyndte hun allerede som 12-aarig at gengive dem i Ler; fik 1880 nogle Maaneders Tegneundervisning paa C. C. Magnussens Snitteskole i Slesvig og kom 1882 til Kbh.; gik her paa Kleins Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder og var derefter gennem fl. Aar Elev af August Saabye; modtog samtidig Undervisning af J. Roed og H. Olrik; fik Lejlighed til fra Marts 1889 til Jan. 1890 paa Friplads at deltage i Kunstskolen for Kvinders Modelskole for som ligestillet med Akad.elever med Afgang at deltage i Konk. om Guldmed. Udf?rte Relieffet: Egil Skallagrimsュson rider hjem med sin druknede S?ns Lig, men vandt ikke Prisen. Den fig. Vinter studerede hun i Paris. Stipendier: Akad. 1891, 94, 95, 97 og 99; Kaufmann 1899; Ancker 1903; Raben-Levetzau 1904; Tagea Brandt 1926. Rejser: 1889 Holland, Paris; Vinteren 1890-91 P蚌is; Dec. 1899 - Juni 1900 Italien (Rom, Neapel, Pompeji, Palermo, Selinunt, Montreale, tilbage over Orvieto, Siena, Florens, Ravenna, Mantua og Verona); 1903 Athen og Konstantiュnopel; 1928 Gr詭enland og ニgypten. Udstillinger: Charl. 1884-90, 95, 1907-09 (9 G. m. 11 Arb.); Kunstn. Eft. 1910, 30 (retrospektiv), 41; Den frie Udst. 1892 (Parthaver fra 1893), 1894, 1896-1900, 1902-04, 06-08, 10-14, 16-19, 22-23, 25-26, 28-37, 39-44; Nord. Udst. 1888; Paris 1889; Chicago 1893; Kvind.s Udst. 1895; Lyb詭 1895; Raadhusudst. 1901.; Dresden 1904; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11; Rom 1911; Brighton 1912; Malm? 1914; Kvindl. Kunstn.s retr. Udst. 1920; Brooklyn 1927; Forum 1929; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; Nordjysk Kunstst誚ne, Aalborg, 1933; Paris 1933; Olympiaden i Berlin 1936; 18. Nov. Udst. 1937 (retrospektiv) og 42; Fyens Forum 1940; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; har udst. paa Salonen i Paris og Royal Acad., London; Sep.udst. 1895 (Kunstfor.), 1931 (Den frie Udst.),1946 (Mindeudst. i Den frie Udst.). Udm誡kelser: Neuhausens Pr. 1887 og 1907; Bronzemed. i Paris 1889; Guldmed. i Dresden 1904; Ingenio et arti 1927; Thorvaldsens Med. 1932; Soci騁aire de Salon des beaux arts, Paris 1933; Bronzeュmed. i Berlin 1936; ニresmedl. af Dansk Billedhugger-Samf. 1943. Hverv: 1908 Medl. af Akad.s Plenarforsaml., 1912 indvalgt i Akad.raadet i Prof. Edvard Petersens Sted for Resten af Perioden 1905-14.

Arbejder: Thor paa Fiskeri (1887, Neuhausens Pr.); Egil Skallagrimsson rider hjem med sin druknede S?ns Lig (1889, Konk.arb. til Guldmed.); talrige Dyrestudier; 3 Bronzeporte til Ribe Domkirke (1904); Buste af Kammersanger Niels Juel Simonsen (1905; i Marmor i Det kgl. Teater); En Lugekone (1905, Neuhausens Pr. 1907, Fyns Stiftsmus.); Typhonen og andre Kopier efter polykrome arkaiske Skulpturer (udst. 1905, Ekspl. i Glyptoteket, i Altes Mus. i Berlin og i Leipzig); Bacchusbarn (udst. 1906, Ekspl. i Aalborg og i Albertinum i Dresden); Fisker og Redningsmand (udst. 1910 som Forarbejde til den senere opgivne Figurkreds om Fodstykket til Rytterstatuen af Chr. IX, senere rejst i Skagen som Fiskermonument); Udkast til et Dronning Margrete-Monument (udst. 1910); En Hund, skotsk Collie (udst. 1910 i Bronze); Dronning Dagmar (Modellen udst. 1914, rejst paa Ribe Slotsbanke); Gravm詬e over Fru Emma Thomsen (1914); Buste af Prof. Boas (1919, Landboh?jskolen) og af Prof. Vilh. Thomsen (1920, Universitetet); En Havfrue (1921, Kunstmus.); Rytterstatue af Chr. IX (1908-27, afsl?ret paa Chr.borg Slots Ridebane 1927); Buste af Komponisten Carl Nielsen (Marmor 1930-31, Fyns Stiftsmus.; udst. i Bronze 1932, Ekspl. i Det kgl. Teater og G?teborg Koncerthus, Thorvaldsens Med.); Monument for Carl Nielsen i N. Lyndelse, Fyn (1933); Gravm詬e over Sophus Claussen (1935); Monument for Carl Nielsen i Kbh. (1939-40); Hestestudier (H?vding 1942).

Anne Marie C. N. er af gammel frisisk Bondesl詒t fra Marskegnene. Til sit egentlige Speciale, Dyreskildringen, medbragte hun saaledes en gennem Aarhundreder nedarvet Forstaaelse af Dyrene, hvis Verden under hendes Opv詭st udgjorde en v誑entlig Del af hendes egen. Hendes Teknik beror paa en Realisme,

som er mere indtr誅gende, end ellers set i Realismens Periode; men hendes kunstneriske Formaaen er ikke bundet til Periodens Stil. Ind imellem de mest indtr誅gende realistiske Dyreskildringer (Tyren Sultan, c. 1900) og de impressionistisk fastholdte Skitser og Studier af Dyr i Bev詒else kunde hun frembringe Arbejder som et Par Hundefigurer, af hvilke navnlig Skyterrier (c. 1904) er et Stykke Stilkunst, saa raffineret gennemf?rt i Bronzebehandlingen, som om den havde sit Udspring i gammel ?sterlandsk Kunst, og hendes ber?mte Kopier af gammelgr誑k Kunst er pr詒et af fuldkommen Indlevelse i den Tids Kunst. Paa friere Maade naar hun i Relieffer paa Bronzeportene til Ribe til en stilistisk Samklang med Ren誑sancen (Donatello) uden at svigte det direkte Naturstudium. Naar hendes st?rste Arbejde, Rytterstatuュen af Chr. IX, ikke blev fuldt ud, hvad man havde ventet, maa det i nogen Grad tilskrives den Reduktion, den oprindelige Plan undergik, og som hindrede hende i at skabe det Nationalmoュnument, hun havde planlagt for hele Chr. IX Periodens danske Kultur. Bl. danske Bhgr. fra den senere Tid indtager hun med Rette en ニresplads. Hun er repr誑enteret i de fleste danske Museer og i en R詭ke udenlandske, navnlig tyske (Berlin, Dresden, Leipzig, Hamborg, Krefeld, Rostock og Lyb詭). R.M.

N. L?tzh?ft i Kunst, II, 1900-01; Ove J?rgensen i 111. Tid., 1904-05, 39-41; Soph. Michaelis i Kunst, VII, 1905-06; Gl. Treu i Mitt. aus d. siichsischen Kunstsamml., I, 1910, 105-08; Elna Borch i Kvinden og Samf., 1912, 45-47; Poul Lauritz Rasmussen i Sk?nvirke, 1927, 161-70; Vore Damer 3. Marts 1931; Sig. Schultz i Danske i Paris, II, 1938; A. M C.-N., med en Indledning af Utzon-Frank, 1943. Dagbladene: Pol. 17. Nov. 1903; 1. Jan. og 16. Febr. 1907; 21. Maj 1908; 24. Aug. 1913; 2. Juli 1923 og 15. Nov. 1927 (begge Vilh. Wanscher); 19. Febr. 1931 (K. Pontoppidan); 9. Juni 1935; 19. Juni 1943 (Int.); 22. Juni 1943; Berl. Tid. 22. Maj 1919 (P. V. Jensen-Klint); 17. April 1922, 13. Nov. (S?ndag) 1927 (Int.); 7. Febr. 1931; 19. Febr. s.A. (Jobs. Kragh); 4.-13. Nov. 1932; 18. Dec. 1939; 6. Febr. og 7. Nov. 1942; 18. Juni 1943 (Int.); 22. Febr. 1945 (bl. a. Eduard Eggeling); 30. Sept. 1946 (L. Rostrup B?yeュsen); Dag. Nyh. 13, Nov. 1927; 21. Juni 1933 (Sig. Schultz); Nat.tid. 23. Febr. 1915 (Sig. Schultz); Vendsyssel Tid. 16. Juni 1933 (Chr. S?ndergaard); Soc. Dem. 13. Juni 1943 (Int.); E. Utzon-Frank i Akad.s Aarsberetn. 1940-46, 1946, 19; Arnof Thomsen i Danmark 1945, 79-85; Johannes Kragh i H?jskolebladet, 1945, 139-41.

Carl Nielsen, Anne Marie, Maler, se Telm疣yi, Anne Marie.

Carlsen, Carl Christian Edvard Otto, 1855-1917, Maler. F. 28. Febr. 1855 i Kbh., d. 29. Maj 1917 sst., begr. paa Fr.berg. For詬dre: Kolonialhandler Carl Adolph Junius C. og Ane Dorothea Raae. Gift 24. Jan. 1885 paa Fr.berg med Michala Kirstine Velfy Schi?tz, f. 23. April 1861 i Randers, d. 15. Maj 1912 i Helsing?r, D. af Telegrafassistent Viggo S. og Kathrine Martine Dysterdich. ニgteskabet opl?st.

Uddannelse: I Handelsl誡e; forb. til Akad. af Helsted og Arkitekt C. V. Nielsen; opt. 1874 paa Akad., som han bes?gte til 1879. Rejser: 1882-83 Paris. Udstillinger: Charl. 1878-1904 (20 G. m. 37 Arb.); 18. Nov. Udst. 1882; Nord. Udst. 1883 og 88; Raadhusudst. 1901.

Arbejder: En Slagtergaard (udst. 1877); En beruset Arbejders mislykkede Propaganda i en Landsbysmedie (udst. 1883); Udenfor K?kkenet (forh. Joh. Hansens Saml.);Guldmageren (udst. 1887); Landsbyspillemanden paa Vej hjem (1892); har i sine senere Aar udst. et Par Landskabsbilleder fra Helleb詭. T.H.C.

Auk.kat. 1888 og 94.

Carlsen, Carl Peter August Schlichting , se Schlichting-Carlsen, Carl.

Carlsen, Elias , -1789-, Bhgr., udf?rte 1789 Tr誑k誡erarbejde paa et Orgel i T?nder.

Haupt, III, 1889. Red.

Carlsen , S?ren Emil, 1848-1932, Maler. F. 19. Okt. 1848 i Kbh., d. Jan. 1932 i New York. Broder til Maleren Carl C. (sal.). Gift med Mary Ruby.

Uddannelse: Arkitekturstuderende under Arkitekt Stillmann; dimitt. fra Tekn. Sk. af Arkitekt Ferd. Jensen til Akad., som han bes?gte Jan. 1866 til Dec. 1869. Rejser: Udvandrede 1872 til Amerika; bosat f?rst i New York, derefter i Californien, hvortil han vendte tilbage efter nogle Aars Ophold i Paris; siden atter i New York. Udstillinger: Charl. 1861 (m. 1 Arb.); desuden udst. Paris og London samt gennem en Aarr詭ke i Amerika (New York, S. Louis m. m.). Udm誡kelser: Neuhausens Pr. for Opmaaling af Chr. III.s Gravm詬e i Roskilde (udst. 1861); div. Guldmed. og andre Udm誡kelser i Amerika; Elected Associate Member of The National Academy 1904; Academician 1906. Stilling: Leder af en af Rockefellers Kunstsamlinger; en Tid L誡er ved Art Institute of Chicago.

Arbejder: C. har i sin Ungdom arbejdet med Porcel誅smaleri. En Tegn. findes paa Bymus. i Kbh.; The open Sea, Still Life (Metropolitan Mus., New York); Moonlight on the Kattegat (Albright Art Gallery Buffalo); Connecticut Hillside og The Miraculous Draught (1921) (begge The Art Institute af Chicago); fl. Hovedv誡ker i amerikanske Mus. (San Francisco, Pittsburgh, Washington, Chicago) og Privatsaml.

C. indtager en fremragende Plads i Amerikas Malerkunst. Han er der anerkendt for sin Farveholdning med fint afstemte, lyriske Toner og blide Lyseffekter. Som Motiver har han s誡lig valgt Landskaber, Marinebilleder og nature morte'r. Han tabte efter 1872 hurtigt Forb. med sit Hjemland, men bes?gte dog Danmark i sine senere Aar. T.H.C.

Utr. K. - Pol. 24. Maj 1907; Studio, XLVIII, 1910, 7, 10; Samuel Isham: The Hist. of American Painting, 1927; Mantle Fielding: Dictionary of American Painters, 1926; Karl Madsen: Skagens Malere, 1929; Eugen Neuhaus: The Hist. and Ideals of American Art, 1931; Berl. Tid. 14. Febr. 1932.

Carlsen, Frederik Vilhelm Christian , se Freddie, Wilhelm.

Carlsen, Joh annes, f. 1896, Arkitekt. F. 25. Marts 1896 i Odense. For詬dre: T?mrersvend Rasmus C. og Ottomine Abelone Nielsen. Gift 23. Aug. 1,923 i Vinding med Vilhelmine Eleonora Davidsen, f. 6. Dec. 1896 i Vejle, d. 13. April 1935 i Kbh., D. af Avlsbruger Jens D. og Karen Andreasen.

Uddannelse: T?mrersvend 191,5; Afg. som Bygn.konstrukt?r fra Tekn. Sk. i Odense 1916; opt. paa Akad. i Forsk. f. Arkitekter Jan. 1918; Afgang Maj 1928; Assistent hos Rolf Schroeder 1918-31 ved Administration af Boligfondslovene; senere Medhj詬per hos Stadsarュkitekten i Kbh. og hos Einar Madvig. Rejser: Forsk. mindre Rejser, is誡 til Tyskland; 1926 Frankrig. Udrkelser: C. F. Hansens Opmuntringspr. 1936. Udstillinger: Charl. 1936; Bellah?j 1938.

Arbejder: Boligkarreer i Valby (s. m. Adam M?ller); fuldf?rt Frederikssundsvejens Skole efter Axel Ekbergs D?d. Projekter: Arbejderboliger for Bata i Tjekoslovakiet (1935, Pr.

s. m. H. Kryger og E. Harp?th; i Danmark bel?nnet med C. F. Hansens Opmuntringspr.); Aalborg Kunstmus. (2. Pr. 1937); Odense Raadhus (Projekt indk?bt 1938); Musikkonservaュtorium i Kaunas. A.G.J.

Ark. U., 1935, 135 (Bata); 1937, 98-100 (Aalborg Kunstmuseum); Ark. M., 1938, 157-63 (Frederikssundsvejens Skole).

Carlsen, Rudolph Julius, 1812-92, Maler. F. 13. April 1812 i Kbh., d. 19. Febr. 1892 sst., begr. sst. (Vestre). For詬dre: Tjener, senere Klubv誡t Hans Diderich C. og Dundel Geertsen. Gift 1ー 7. Sept. 1839 paa Fr.berg med Emma Bolette Backe, f. 1812. 2ー 5. Febr. 1869 i Kbh. med Laura Augusta Hansen, f. 22. Aug. 1834 i Kbh., d. 14. Febr. 1872 sst., D. af Porcel誅sュmaler Jens Christian H. og Johanne Christine Flemming. 3ー 23. Nov. 1872 paa Fr.berg med Agnethe Caroline Amalie Poulsen, f. 10. Juli 1840 i Horsens, D. af Skolel誡er Carl P. og Ingeborg Amalie Heinrich.

Uddannelse: Akad. 1827 til Sommeren 1838; Elev af Eckersberg, J. L. Lund og G. Hetsch. Rejser: Muligvis i Slutn. af 1836 (da han udeblev fra Akad.) Sverige og Norge; 1838 til Sydamerika, hvor han bosatte sig i Buenos Aires som Portr誥maler; atter i Danmark 1862. Udstillinger: Charl. 1837-39, 69-70 (5 G. m. 7 Arb.).

Arbejder: Portr誥 af en Herre og en Dame (1836); Selvportr誥 (forb. Joh. Hansens Saml.); Portr誥 af en norsk Skibsf?rer

(Montevideo 1838). Red.

Carlson, Oscar Conrad, 1840-64, Maler. F. 20. Marts 1840 i Kbh., d. 19. Marts 1864 ved Dybb?l. For詬dre: Skomagermester Carl C. og Christiane Caroline Lorentzen. Ugift.

Uddannelse: Bes?gte efter Forb. hos F. Helsted Akad. 1856-61; lille Guldmed. 1858. Udstillinger: Charl. 1859-64 (4 G. m. 6 Arb.); Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Ved Kirken; Fra Kirken; En Bondedreng; En Bondegaard (alle forh. Joh. Hansens Saml.); En Erkl誡ing (1863).

I Carlsons tidligste Arbejder er Paavirkningen fra L誡eren Niels Simonsen fremtr訶ende; men i hans Hovedv誡k: En Erkl誡ing, som udstilledes efter hans D?d, viste han sig som en Kunstner, til hvem man havde kunnet stille store Forventninger. Det er velovervejet i Kompositionen, smukt og stilf誡digt i Farven, 詒te i Karakteristikken af Figurerne, noget i den alvorlige Tone kan minde om Dalsgaard. C. deltog som Sekondl?jtnant i Krigen 1864 og tegnede under Felttoget en R詭ke Tegninger til Ill. Tid. Trods den noget haandv誡ksm誑sige Gengivelse i Tr誑nit viser de hans Evne til at opfatte en Situation baade med Lune og Sikkerhed: H.M.

Utr. K. - C. H. R?rdam i Dannebrog, 1882-83, 712; Fyns Tid. 11. Juni 1944 (Herman Madsen).

Carlsson, Harry Frithjof Eigil, f. 1891, Maler. F. 15. Maj 1891 i Kbh. For詬dre: Maler, senere Forretningsf?rer for Malerforbundet Ernst Frithjof Vilhelm C. og Anna Margrethe Andersen. Gift 31. Maj 1926 i Kbh. med Edith Alfrede Christine Nielsen, f. 20. Maj 1898 i Kbh., D. af Snedker Jens Christian Alfred N. og Anna Elsine Torbensen.

Uddannelse: Oprindelig uddannet og arbejdende som Typograf; i Vinterhalvaaret 1918-19 pas Giersings Skole; i de tidligere Aar har is誡 Lundstr?m og Willumsens Kunst v誡et af Betydning; ved hans Overgang til Surrealismen (c. 1934) Giorgio di Chirico og Salvador Dali. Rejser: 1913 i Tyskland som kunstinteresseret Typograf; Sommeren 1932 i Stockholm. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1919-22, 24-26, 28-30, 35-36; Kubisme-Surrealisme, Den frie Udst., 1935; Kunstn. Hus, Oslo, 1935; Internat. Udst., Mus. of Modern Art, New York, 1936; Sep. udst. i The arts club of Chicago, s. A.; +1937 Exhibition*, London; Surrealismen i Norden, Sk蚣ska Konstmus., Lund, 1937; Internationale du Surr饌lisme, Paris, 1938; Sep. udsi. 1934 i Kunsthallen og 1939 i Studenterfor. (begge s. m. Freddie).

Carlsson begyndte som naturalistisk Kunstner. Under Paavirkning n誡mest af Picasso fulgte en kubistisk Periode, der kulminerede i Stockholmopholdet Sommeren 1932 med Billedet Laokoon. Omkr. 1934 begyndte den surrealistiske Periode, som endnu varer. I denne Periode er Hovedv誡kerne: Pudlens Kerne (1935), Ustabil Flegma (1936), Stilleliv i Solnedgang (1937), hvor selve de konkreteTing, sat sammen paa udagligdags Maade, b誡er et intenst Stemningsindhold. Omkr. 12 Billeder i forsk. Saml. i Chicago. Har inden 1934 arbejdet med Batik og Keramik. E.F.

Berl. Tid. 23. Nov. 1935 (Paul Reiter); Carl V. Petersen: Vilh. Bjerke Petersen, Harry Carlsson m. 8., 1937.

Carmiencke , Johann Hermann, 1810-67,

Maler. F. 9. Febr. 1810 i Hamborg, d. 15. Juni 1867 i Brooklyn, begr. sst. For詬dre: Arbejdsュmand Meinert Jasper C. og Anna Elisabeth Pauken. Gift 22. Maj 1838 i Kbh. med Marie Wilhelmine Karoline Klein, f. 28. Dec. 1817 i Kbh., d. 4. April 1882 i Brooklyn, D. af Bagermester Ludvig (Louis) K. og Cathrine Magdalene M?ller.

Uddannelse: Var i Malerl誡e i Hamborg, senere i Beg. af 1830erne, hos J. C. Dahl i Dresden; bes?gte Akad. i Kbh. 1834 - Dec. 1836 (Gipssk.). Stipendier: Akad. 1845-46. Rejser: 1831-34 Dresden; 1838-41 Liegnitz; 1841 Sverige (Sm虱and); 1842 M?nchen; 1845-46 Italien; 1847 Liegnitz; 1851 rejste C. til Nordamerika. Udstillinger: Charl. 1835-51 (16 G. m. 50 Arb.); Universitetets Udst. 1843; Raadhusudst. 1901.

Arbejder: Et Skovparti; Skovparti ved Helleb詭; Slottet Kriebstein ved Schoppau i Sachsen; Skovparti ved Helleb詭; Egn i リvre Lausitz med Udsigt til B?hmen; Etschdalen ved Bozen med Ruinerne af Hassel. berg; Alpengldhen (tilh. alle Kunstmus., enkelte dep. pas Fredensュborg); Alsteren ved Poppenb?ttel (1833, Kunsthalle, Hamborg); Skovstudie med udgaaet Tr? (1835); Ved Juleb詭shusene (1836); En Skovb詭 mellem Klipper (1836); Vandfald ved Klippan i Skaane (1838); Slottet Kriebstein i Sachsen (1838); Fra L?neburg Hede (1839); Strandparti med Klipper ved Applehamn pas Kullen; Bjergs? i Tyrol; Italiensk Landskab; H?stlandskab (1846); Selvportr誥 (alle forh. Joh. Hansens Saml.); endvidere repr誑enteret pas リregaards Mus. samt forh. i Kunstfor. (En リdemark i Schlesien, k?bt 1837), i Kbst.saml. med Landskabstegn. og Grafik; udf. Raderinger (is誡 efter 1842, i alt 35 Blade), hvoraf 2 R詭ker blev udg. af Kunstfor. 1850-51.

Carmienckes Landskaber h?stede Bifald hos Samtiden, baade her hjemme og i Tyskland, hvor han fandt en Beskytterinde i Grevinde Sch?nburg, hos hvem han gentagne Gange opholdt sig. C. tilfredsstillede Eftersp?rgslen ved sin store Produktionsevne i Forb. med et let Haandelag; men hans Kunst fik utvivlsomt ogsaa Betydning for de danske Landskabsmalere (fx Lundbyュe), dels ved sit h?jdramatiske Motivvalg, dels i Kraft af kolo- ristiske og formelle Kvaliteter, som navnlig kommer frem i hans Studier. 1851 udvandrede C. med sin Familie til Nordameriュka og bosatte sig i New York, hvor han n?d Anseelse og var Medstifter af Kunstakademiet i Brooklyn. H.O.

Dansk Kunstbl., II, 1838, 182, 199; Andreas Andresen: Die Deutschen Maler-Radirer des 19. Jahrh., IV, 1870, 46; Kunstens Hist. i Danm., 1901-07, 254; M. Blixenkrone Gr?n: Sl詒ten Gr?n-M?ller-Klein, 1905, 119-29; O. P. Hansen Balling: Erindringer, 1905, 57-61; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935.

Carone, Ottavio , -1670-, Stukkat?r og Marmorerer.

N誚nes i Bygn.regnskaberne fra Sophie Amalienborg 1670 og fig. Aar s. m. sin Broder (?), Bernardo C. og Br?drene le Coffre. 1672 fik han Rejsepas til Italien, efter at han havde gjort sit Arbejde f誡digt. B.L.G.

Utr. K. - Fr. Schi?tt i Arch., 1906-07, 263.

Carries (Karies), Nikkel (Nichil), - 1580-87-, Bygmester.

1581 og flg. Aar var C. besk詛tiget ved Ombygninger og Istands誥telser paa Dronningborg ved Randers, bl. a. af Kirken. 1582 -87 ledede han for Hertug Hans den Y. Opf?relsen af Glyksborg Slot. C. var 1587 bosiddende i Flensborg. O.N.

Haupt, 111, 1889; Kane. Brevb. 1580-83, 1903; 1584-88, 1906; Vilh. Lorenzen: Studier i dansk Herregaardsarkitektur, 1921; P. Hirschfeld: Schlesw.-Holst. Schl?sser u. Herrensitze, 1929, 46, 48; Vilh. Lorenzen i Holland og Danmark, 1, 1945, 426.

Carstens, Asmus Jacob, 1754-98, Tegner og Maler. F. 10. Maj 1754 ved Landsbyen S. J?rgen ved Slesvig, d. 25. Maj 1798 i Rom, begr. sst. (Protest. Kgd.). For詬dre: M?lleejer Hans C. og Christiane Dorothea Petersen. Ugift.

Uddannelse: Allerede som Barn interesserede C. sig for Kunst og ?nskede ret tidligt at blive Kunstner; men hans For詬dres D?d og hans smaa Kaar umuliggjorde en regul誡 Uddannelse. Han kom derfor 1771-76 i Vinhandlerl誡e i Eckernf?rde og derefter, da han var blevet myndig, til Kbh. (Nov. 1776). Imidlertid ?nskede han ikke at f?lge Akad.s Undervisning, dels fordi han f?lte sig for gammel i Forhold til de andre Elever, dels i Kraft af hans medf?dte, aldrig hvilende Oppositionstrang. Imidlertid gik han dog til Anatomiforel誑ninger, tegnede lidt Model og studerede Afst?bningerne efter de antikke Billedhuggerv誡ker og 詬dre Kunst i den kgl. Malerisamling. Han ern誡ede sig ved at tegne R?dkridtsportr誥ter i Tidens alm. Maner med sin Bekendt Paul Ipsens Arbejder som M?nster. I ?vrigt fulgte han konsekvent sit Maal, en heroisk, +stor* Figurstil; han dyrkede Teorien og ?vede sig i Komposition, men malede kun lidt. Naar han sluttede sig til Akad., var det for derved at opnaa et Rejsestipenュdium og komme til Rom. Imidlertid fors?mte han at s誥te sig ind i Reglerne for Opnaaelse af den store Guldmed., der var hans Maal, og da han skuffet n詒tede at modtage den lille S?lvmed. (31. Marts 1780), traf Akad. den ekstraordin誡e Foranstaltning at bortvise ham. At han skulde have f?lt sig forurettet paa en andens Vegne, saaledes som hans f?rste Biograf, Fernow fort詬ler, er ikke rigtigt. Samtidig var han kommet i et Mods誥ningsforhold til Abildgaard. En ofte gentaget og varieret Anekdote vil vide, at C. havde vakt Abildgaards Mishag ved at belure ham, mens han malede. Rejser: 1783 drog han af Sted mod Italien s. m. sin Broder Frederik. Rejsen gik over Lyb詭, Brunsvig, Bamberg, N?rnberg, Innsbruck, Verona, Mantua til Milano, hvor de paa Grund af Pengemangel maatte vende om. Over Z?rich drog de gennem Tyskland til Lyb詭. Her nedsatte han sig som Portr誥tegner, men fortsatte sine リvelser i Komposition og sin alm. humanistiske Uddannelse og fandt hertil St?tte hos Karl Ludwig Fernow. Han stiftede ogsaa Bekendtskab med formaaende M誅d, der 1787 udstyrede ham med Midler til at rejse til Berlin. Efter nogen Tids Forl?b, hvor han bl. a. tegnede Illustrationer, lykkedes det ham endelig at faa Fodf誑te, idet en stor Tegn. vakte Opsigt paa Udst. 1789 og n. A. skaffede ham en Professorplads ved Akad. i denne By. Han udf. ogsaa nogle monumentale Arbejder. 1792 fik han Orlov og Underst?ttelse til en Rejse til Italien, hvortil han ankom Sept. s. A. To Aar senere sluttede Fernow sig til ham. 1795 br?d han med Akad. i Berlin i en interessant Brevveksling, hvori hans Karakteregenskaber kommer klart for Dagen. En Udst. s. A. havde slaaet hans Navn fast bl. de tyske kunstneriske Kredse i Rom. Her opstod en R詭ke af hans mest karakteristiske Arbejder, og her blev han i 6 Aar til sin D?d.

Arbejder: Af C.s Portr誥tegn., af hvilke han maa have gjort et temmeligt stort Antal, er kun faa kendte. N誚nes kan Portr誥 af F. C. Gram (d. 1782) i Kunstmus. Af de faa Malerier skal n誚nes: Megaphentes Overfart (1795, Nationalgall., Berlin, Tempera, ret ?delagt); Fingals Kamp med Lodas Aand, og Bacchus med Amor (begge Kunstmus.); Loftsbilleder i det kgl. Slot i Berlin og V詒billeder i det Dorville'ske Hus paa Pariser Platz (nu tilintetgjorte). Af en nu forsvunden Lermodel til en Statuette af Pareen Atropos findes et Antal Gipsafst?bninger, hvoraf en i Glyptoteket. Et Eksemplar i Weimar anses for den oprindelige Afst?bning. C.s ?vrige oeuvre bestaar hovedsagelig af Tegninger, dels Studier, dels gennemtegnede Kartoner. De er for St?rstedelen udf?rt med Sortkridt ofte paa en brunlig Karton med Lysene paasat med hvidt Kridt. Til Studier og Skitser benyttede han ogsaa R?dkridt og (sj詬dnere) Blyant og Pen. De kan desuden v誡e akvarelleret i st?rre eller mindre Grad. Den st?rste Saml. af Arbejder af C. findes i Schlossmuseum, Weimar (her bl. a. 30 Kartoner), hvoriblandt nogle af hans mest karakteristiske V誡ker. Derefter kommer Kbst.saml. i Kbh., som besidder en Suite Tegn. til Argonautertoget. I Thorvaldsens Mus. findes en stor akvarelleret Tegn.: Platons G誑tebud (1793) foruden en Del Kopier efter C. af Thorvaldsen og J. A. Koch. Arb. desuden bl. a. i Nationalgall., Berlin, og Kunsthalle, Hamborg. Nogle Karikaturer eller Karakterstudier i Weimar danner en Gruppe for sig i hans V誡k.

Ud fra en alm. 誑tetisk Betragtning kan Carstens' Arbejder langt fra kaldes betydningsfulde. Sk?nt han med Aarene fik et mere flydende Foredrag, er hans Former n誑ten overalt af en d?d Tyngde og af et vist mekanisk Pr詒. Hans mange Motivovertagelser fra Ren誑sancekunsten (Michelangelo og Rafael) kan ligeledes virke mekanisk afskrevne. Heldigst er han i Komposiュtion, hvor han uden egentlig at skabe noget afg?rende nyt med Held kan faa Linierne til at f?je sig sammen. Imidlertid er den Betragtningsmaade, der med det st?rste Resultat kan anvendes paa C., n誡mest kulturhistorisk. Idet han intet har med dansk Kunsthistorie at g?re ud over sin Egenskab af Borger i det danske Monarki, sit Ophold i Kbh. og sin Betydning for Thorvaldュsen, tilh?rer han med Sind og Skind den tyske Kunsthistorie, som da ogsaa med aabne Arme har taget sig af ham lige fra hans egen til den allernyeste Tid, og han indtager her en fremtr豁dende Stilling, der til Dels har en symbolsk Betydning. Grundlaget for hans Ry er for det f?rste Indtrykket af hans proletariske, revolutionerende og selvbevidste Karakter, der med Overbevisningens Styrke pr訶ikede et Evangelium for et letpaavirkeligt Publikum: de yngre tyske Kunstnere i Rom; for det andet hans faktiske historiske Stilling som en Pioner i det klassicistiske Figurmaleri; og endelig den Omst誅dighed, at man i ham saavel lige efter hans D?d som senere hen har fundet et passende Objekt for en Helte- eller Helgendyrkelse. Han var ubestrideligt en Slags Helgen, Heros og Martyr i sin utr誥telige Kamp for at naa H?jderne. Hvad hans kunstneriske Mangler angaar, saa indr?mmes de til Dels af den tyske Forskning, idet man dog for den 詬dre Dels Vedkommende betonede Adskillelsen ml. Id? og Udf?relse (Gedanke und Composition waren das Abdruck seines innern Reichtums; die Ausfuhrung seiner Erfindungen war das Bild seiner 舫ssern Armuth und Beschr舅kung (Fernow)), medens senere Forf. under Indtryk af den stigende Tendens til at opgive den n誚nte Adskillelse ikke har kunnet opretholde det formaliter klare Standpunkt, som Citatet angiver, og i stort Omfang har f?lt sig foranlediget til at indf?re et s誡ligt 誑tetisk Begreb, der omfatter en Slags national, heroisk Primitivisme, og som anses at danne en v誡difuld Opposition til fransk Klassicisme og dens paastaaede etisk mindre v誡difulde Elegance eller Perfektibilitet. En Tilb?jelighed til en saadan Betragtningsmaade var allerede til Stede i C.s Levetid bl. de tyske Kunstnere i Rom, forst誡kedes i den nationale Ren誑sance efter Napoleonskrigene og har v誡et yderligere understreget ved de senere Aars Nationalisme i Tyskland. Givet er det imidlertid, at C. pas et psykologisk gunstigt Tidspunkt og med Styrke fremh誚ede den store, brede Komposition og den alvorlige, heroiske Holdning. Herved fik han en ikke ringe Indflydelse paa senere tyskKunst af monumental, klassicistisk Retning.Hans Betydning for Thorvaldsen mas heller ikke underkendes. Rubriceres C. som Klassicist, maa det tages i Ordets bredeste Betydning. Han var ikke Ark誂log som fx David. Paa den ene Side var han i allerh?jeste Gradpr詒et af den Eklekticisme, han selv i Ord bek詢pede, og paa den anden Side st誡kt paavirket af samtidig Digtning af pr誡omantisk Retning og af den 詬dre Digtning, som dyrkedes af denne. Selv udgav han et Bind ikke betydelige Digte i denne Aand (Oden und Elegien von Jakob, 1783). Alt i alt var hans Fors?g pas Virkeligg?relse af de h?je

Idealer mere baaret af Intelligens, Viljestyrke og alm. Sk?nhedsf?lelse end af 詒te kunstnerisk Fornemmelse. Karakteristisk er det, at han udtalte sin Misbilligelse af +Sv誡meri*, og at han i sine Udtalelser om 詬dre Kunst viser sig som en n?gtern Kritiker. Kendskabet til C. hviler hovedsagelig pas Fernows Bog fra 1806. Senere Behandlinger har, hvad det reale Stof angaar, kun kunnet berigtige forsk. mindre v誑entlige Misforstaaelser hos Fernow. Kamphausens Bog fra 1941, den hidtil omfangsrigeste Behandling af C., er forsynet med oeuvre-Katalog. H.B.

Les Argonautes... inv. et dess. par A. J. C. et grav. par J. Koch, Rome 1799; W. Goethe: Winckelmann und sein Jahrhundert, 1805, 325; Schlesw. Holst. Kunstbeytr臠e, 1792, 86-90; Frederikke Brun: Tagebuch fiber Rom, 1800, 281, 284; Selvbiografi i Journal for Politik, Natur og Menneskekundskab, 1808 I, 1-25; C. L. Fernow: Leben des Kiinstlers C., 1806, ny for?get Udg. ved H. Riegel, 1867 (anm. af Jacob M?ller i Dansk T. f. Kirke og Folkeliv, 1869 II, 281-303); Jens Baggesens Briefwechsel, I, 1831, 408, II, 1831, 369-78; K. W. Nitzsch i Neue Kleler Bl舩ter, 1844, 219-28; W. Muller u. C. Schuchardt: Zeichnungen v. A. J. C. in Weimar, 1849; Ad. Stahr: Weimar u. Jena, I, 1852, 453 (oversat i K. Arentzen: Billeder fra Liv og Literatur, 1854, 26-45);Lobedanz i Recensionen iiber bild. Kunst, 1864 IV; F. v. Alten: Der Maler A. J. C., 1865; samme: Versuch eines Verzeichnis d. Werke A. J. C., 1866; Rich. Sch?ne i Archiv f. d. zelchn. Kunste, 1866, 121-54; F. Eggers: 4 Vortraege a. d. neueren Kunatgesch., 1867, 1-31; W. Midler u. H. Riegel: Carstens' Werke, I-III, 1869-1884; K. v. Marschall i Z. f. bild. Kunst, 1870, 159-60; Adolph Philippi sst., 1870, 38-41; Jul. Lange i Dagbladet, Nov. 1870 (optr. i sammel Nutidskunst, 1873, 1-15); K. v. Marschall 1 Zahns Jahrb., 1873, 1-9; H. Riegel sst. 1873, 99; F. Pauly: C., em Lebensbild, 1876 F. J. Meier: Wiedewelt, 1877, 136-39; A. Sach: A. J. C.s Jugend u. Lehriahre, 1881; H. Lficke: A. J. C., 1882; O. Harnack i Deutsches Kunstleben in Rom, 1896, 114-42; Th. Oppermann: Kunsten i Danm. under Fr. V og Chr. VII, 1906, 137-45; P. Johansen: Nord. Oldtid og dansk Kunst, 1907, 37; samme: F?r Thorvaldsen, 1910, 63-75; E. Hannover i Tilsk., 1913, 957-1097; L. Swane i K. Aa., 1914, 116-17; Kiinstlerbriefe a. d. 19. Jahrh., 1914, 106-14; P. F. Schmidt i Monatshft. f. Kunstwissenschaft, 1916, 197-214; M. Krohn i K. Aa., 1916, 119-20; Chr. Blinkenberg 1 K. Aa., 1917, 132-54; M. Sauerlandt i Der Kunstwanderer, 1924, 118-22; Fr. Noach: Das Deutschtum in Rom, II, 1927 (m. Kildehenv.); A.-F. Heine: A. J. C., 1928; H. v. Einem: Carl Ludv. Fernow, 1935; Charlotte Hintze: Kopenhagen u. d. deutsche Malere! um 1800, 1937, 24-27, 39-48; A. Kamphausen: A. J. C., 1941.

Carstens, Frederik Christian, 1762-98, Kobberstikker. F. 1. Febr. 1762 i Slesvig, d. Okt. 1798 i Berlin. Broder til Asmus C. (s. d.).

Uddannelse: I L誡e hos C. D. Voigt; l誡te senere i Z?rich at poussere Voks; uddannede sig i Berlin til Kobberstikker.

Arbejder: Portr誥stik (Repr. i Kbst.saml.).

Rejser: Kom 1781 til Kbh.; fulgte 1783 Broderen A. J. C. paa Rejse til Italien og Tyskland. Levede et Par Aar i Stettin. Fra 1790 i Berlin, hvor han bl. a. hjalp Broderen med Udf?relsen af Dekoreringen i det Dorville'ske Hus. Levede under meget trykkende Omst誅digheder. H.B.

Schlesw. Kunstbeytr虍e, II Hft., 1782, 86; Spengler, 1818; C. L. Fernow: A. J. Carstens, 1867, 91-93, 232-37; A. Kamphausen: A. J. Carstens, 1941.

Carstens, J. R . (?), -1830-. En Pastel, forestillende Helene Margrethe von Saldern, Hof- dame hos de russiske Prinsesser i Horsens, er sign.: Carstens pinx. 1830. T.H.C.

E. F. S. Lund, VII, 1. Rk., 1900, 97.

Carstens, Nickels , - 1600-31 -, Snedker og Billedsk誡er.

Aar 1600 n誚nt i Husum, hvor hans Arbejder for Kirken og Slottet er forsvundne. Til Slottet udf?rte han 1614 Paneler og et stort Skab sikkert med Intarsia samt 2 Portaler. 1613 og 27 udf?rte han Arbejder for Raadhuset, 1631 Smaareparationer paa den sentgotiske Altertavle i Koldenbuttel. C.A.J.

Haupt, III, 1889 (se Nickels); Harry Schmidt: Gottorffer Kunstler, II, 1917 (Quell. u. Forsch. V); Kunstdenkmaeler, Kreis Eiderstedt, 1939; Kreis Husum, 1939.

Carstensen, A. C. Riis, se Riis Carstensen, Andreas Christian.

Carstensen, Ebba Nina Beck, f. 1885, Maler. F. 23. Aug. 1885 i V舖tra K舐rstorp, Skaane. For詬dre: Propriet誡 Arnold Carl Edward C. og Anthonie Catharina M?ller. Ugift.

Uddannelse: Elev af sin F誥ter, Sigurd Wandel i Helsing?r 1903-05; 1903 i Paris hos A. W. Bouguereau og Edouard Sain; senere paa Johan Rohdes Sk.; paa Akad. Jan. 1909 til Nytaar 1912-13 (Tuxen og Irminger). Stipendier: Akad. 1918, 28 (lille), 1919 (store); Raュben-Levetzau 1925 og 28; Kaufmann 1929; Udm誡kelser: Eckersbergs Med. 1930; Eibeュschiitz 1935. Rejser: 1903, 11, 21 Paris; 1921 London; 1929 Nordafrika, Italien, Paris; 1930 Berlin; 1933 Paris; 1935 Spanien, Paris (C騷anne-Udst.); 1936 Paris. Udstillinger: Charl. 1908-35 (18 G. m. 33 Arb.); Charl. Eft. 1928; Kunstn. Eft. 1913, 15-22, 24-30, 41; siden 1932 Medl. af Decembristerne; Unge Kunstn. Forb. 1909; De Tretten 1912; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Brooklyn 1927; Helsingfors 1928; Forum 1929; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; Oslo 1931; Corner 1932; Sep. Udst. i Kunstfor. 1933; Rundskueudst. 1936; Fyens Forum 1940; Nord. Kunst, Aarhus og G?teborg, 1941; Sommerudst. i Kunstmus. 1941; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946. Hverv: Medl. af Censurkom. for Kunstn. Eft. (bl.a. 1932-33) og for Haandarbejdets Fremme; i Best. f. Kunst for Varer.

Arbejder: Hegnsmandens Hus (1918, Aabenraa Mus.); H?nsegaard (1924); Syende Pige (1932), Huse i Horneby (1939) (begge Esbjerg Mus.); Vindue (1931, Maribo Mus.); Lyser?dt Hus (1934, Randers Mus.); Strandbakke (1934, Vejle Mus.); Skovinteri?r (G?teborgs Kunstmus.); Skov med liggende Pige (1943, Aarhus Mus.); Skovvej (1945), Interi?r med Figur (udst. 1946) (begge Randers Mus.); Korsstingsbillede i Kunstindustrimus.; har malet Forarbejde til Astrid Holms. Gobelin: Dronningen af Saba og Kong Salomo (Kvind.s Bygn.).

Ebba Carstensen, der er opvokset i Egnen omkr. Helsing?r og senere hen har boet meget iHorneby ved Hornb詭, har skabt sin egen, meget personlige Billedverden. Over dagligdags og prosaiske Motiver som Fuglebure, M詬keflasker, Gyngeheste og H?nsegaarde har hun, idet hun har bevaret Barnets umiddelbare Fabuleringsgl訶e og Evne til at indpuste d?de Ting Fantasiens Liv, formet en Stil, som forener monumental Abstraktion og menneskelig Varme i en fin Harmoni. Karakteristiske Enkeltelementer i Motivet er pillet ud, har faaet nye Egenv誡ュdier og er indsat i en suver誅 og overraskende Helhed. Koloristisk spiller hendes Billeder paa grove stoflige Virkninger i Forbindelse med impulsive Skift mellem Askese og Frodighed: Tonen bliver ofte slaaet an i sort og hvidt, og mellem disse to Poler tager d詢pede varme (fx

brune og dybgr?nne) og k?ligt friske (fx rosa, emailleblaa og citrongule) Klange Livtag med hinanden. Uden at ligne sine Forbilleder har E. C. modtaget Impulser mangesteds fra: Massaccio, C騷anne og Poul S. Christiansen; ikke mindst har dog de helt moderne Franskュm誅d som Picasso, Braque, Matisse, Dufy og Segonzac stimuleret hende i hendes ih誡digt vedholdende og malerisk dristige Eksperimenteren med Fylde, Fasthed og Pr訥ision. L.R.B.

Ekstrabl. 11. Jan. 1933; B. T. 24. Marts 1933 (Chr. Houmark); Pol. 11. Jan. 1935; Haavard Rostrup: E. C., 1937; Berl. Tid. 8. Dec. 1940 (Rose Thyregod); Gads danske Mag., 1944, 606-12 (Int. med Holger Jerrild).

Carstensen, Sonja , se Meyer, Sonja.

Caspar , -1601-10-, Illuminerer. Gift, Hustruen begr. 1602.

C. beordres 5. Sept. 1603 s. m. Didrik Moll til Hamborg at formale og staffere den kostelige Invention, Kongen vil lade opf?re til Ringrendingen paa Kongens Hyldingsdag i Hamborg. G.B.

Utr. K.-Pers. T., 7 Rk. II., 1917, 300-03, 306.

Caspersen, Hans Christian Gether , se Gether Caspersen, Hans Christian.

Casse, Mathias 1803-54, Portr誥- og Miniaturemaler. F. 10. Nov. 1803 i Kbh., d. 6. April 1854 sst., begr. sst. (Holmens): For詬dre: L?jtnant, Brygger Mathias C. og Deborah Wilhelュmine Fabritius de Tengnagel. Gift 14. Jan. 1831 i Kbh. med Elisabeth Kirstine Ki?ge, f. 1. Maj 1808 i R?nne, d. 21. Marts 1869 i Kbh., D. af Peder K.. .

Uddannelse: 1818 Elev i Akad.s 1. Frihaandskl. og n誚nes som Elev her 1. Jan. 1823.

Arbejder: Miniature af Chefen for Livj詒erne i 1807 Fr. Conrad Holstein malet paa Elfenben og Miniature af samme malet paa Papir (begge Fr.borg); Herreportr誥 (forh. Joh. Hansens Saml.); 2 Miniaturer af Sognepr誑t Th. F. Budde-Lund (e. 1839, malet paa Pergament) samt Oliemaleri i halv Figur af samme (1838).

C. nedsatte sig som Miniaturemaler 1826 efter sandsynligvis at have l誡t Miniaturemaleriet hos en af de samtidige Fagm誅d. Han ejede en Tid en Gaard i Farvergade og fra 1835 en Ejendom i Lille Kongensgade. Kaldte sig i de senere Aar Portr誥maler. G.L.

E. Lemberger: Die Bildnis-Miniatur in Skandinavien, il, 1912; M. Galschi?t: Helsing?r, 1921, 69.

Castania (el. Castagna), Dominieus Perfectus, -1768-, Stukkat?r. F. i Venedig.

Fik Borgerskab i Kbh. 1768 og indtoges i Murer- og Stenhuggerlavet s. A., efter at hans Mestertegning var approberet. Boede 1773 i Regnegade. Arbejder af ham kendes ikke; men hans Mestertegning, der tilh. Kunstindustrimus., viser, at han arbejdede i en let Rokokostil med sikker og elegant Komposition. B.L.G.

Utr. K.

de Castella, Peter , -1590-99-, Bygmester, c. 1590 Borger i S?nderborg, var Bygmester hos

Hertug Hans den Y. Sluttede 1599 Kontrakt med Hertugen og Borgerskabet om en stor Ombygning af Mariekirken i S?nderborg. Han efterfulgtes dog herved allerede 1600 af en Mester Jacob. C. har sikkert v誡et anvendt baade paa det nylig opf?rte Glyksborg og paa S?nderborg Slot. O.N.

Haupt, 111, 1889; P. Hirschfeld: Schlesw.-Holst. Schluser u. Herrensitze, 1929; J?rgen Paulsen i Danmark, 194.2, 331; Vilh. Lorenzen i Holland og Danmark, 1, 1945.

Cavalier, Jean , d. 1698 el. 99, Elfenbensk誡er. Formentlig f. i Frankrig, d. mellem 8. Nov. 1698 og 2. Maj 1699 i Ispahan.

Om C.s Oprindelse og Uddannelse vides intet, ud over at han 1697 ben誚nes +en Frantzos*. Hans tidligste kendte sign. Arbejde er fra 1683, sandsynligvis udf. i Frankrig. 1687 maa han have arbejdet i M?nchen, 1688 i Brunsvig; og 1690-91 vides han at have v誡et i London. Med Anbefalingsskrivelse fra Prins J?rgen kom C. herfra til Kbh., hvor han var 1693. 1696-97 virkede han i Stockholm, var i Foraaret 1697 igen i Kbh. og fulgte s. A. en svensk Ambassade til Persien, hvor han d?de.

Arbejder: Saa godt som udelukkende Portr誥relieffer i Elfenben, enkelte i Voks; i engelske Saml. kendes 7 (bl. a. Samuel Pepys 1683), i tyske omtr. et halvt Hundrede, i svenske et lign. Antal og i Danmark c. 30. Heraf er over Halvdelen paa Rosenborg: Portr誥ter af Kongefamiliュens Medlemmer i 1690'erne samt Ulrik Fr. Gyldenl?ve (dat. 1693; en anden Fremstilling af samme s. A. i Victoria and Albert Mus.). Paa Fr.borg bl. a. Niels Juel, Jacques d'Agar og Ole Borch, i Nationalmus. Josias Barbette, i Kunstindustrimus. bl. a. J. Olivet (1695). C.s sidste Arbejde var Storfyrst Liev Kirilowitz Naryschkin (1697, tidl. paa Eremitagen ved Leningrad). Endvidere kendes over 30 Afst?bninger af forsvundne Relieffer (n誑ten udelukkende i svenske Saml.).

Cavaliers Portr誥ter er n誑ten alle udf?rt som runde Medailloner med Profil-Brystbilleder i lavt Relief, ofte med Omskrift i Versalier og sign. C. eller J. C. eller med fulde Navn. Udf?relsen er delikat, Detaillerne fint gennemarbejdede, Portr誥karakteriseringen stundom udm誡ket, ofte ogsaa hofm誑sigt banaliserende. G.B.

M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., I-II, 1922; Arvid Julius: Jean Cavalier, 1926.

Cavin , -1687-, Tapetmager, arbejdede i 2 Aar i Enkedronning Sophie Amalies Tjeneste og s?gte 1687 om 300 Rdl., Restbel?b af et Tilgodehavende. Ans?gningen bevilges s. A. ved kgl. Resolution. Arbejder af C. kendes ikke.

Utr. K. B.L.G.

C. B . paa Fajance, se Brosl?v, Christian.

Cesari, Giovanni Antonio , -1754-, Perspektivmaler.

April 1753 fik C. udbetalt 216 Rdl. for 12 D?rstykker til Amalienborg og Sept. s. A. 156 Rdl. for 12 andre. 1753-54 fik han af Partikul誡kassen i alt 364 Rdl. for 23 store Perspektivstykュker, deribl. 4 D?rstykker med Landskaber til Fredensborg og 8 til Fr.berg, et Billede af Toldboden og et af den derved liggende M?lle. Hans Arbejder kan ikke l誅gere paavises. B.L.G.

Spengler, 1818; F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 174; C. Elling: Amalienborg-Interi?rer, 1945.

C. F. K . skal et Maleri af Amtmand Johan Christian Urne fra 1755 v誡e signeret. Det synes malet paa Bornholm. O.A.

E. F. S. Lund, VII 1, 1900, 19.

C G A - C I , c. 1725. Disse Bogstaver samt to Stenhuggertegn findes paa en D?befont af Namurmarmor i Tating Kirke i Eiderstedt.

Kunstdenkm舁er, Kreis Eiderstedt, 1939. O.A.

C. H . (sammenslynget), se H. C.

Charlotte (Louise C.), 1789-1869, Prinsesse. For詬dre: Arveprins Frederik og Sophie Frederikke. Gift 10. Nov. 1810 med Landgreve Vilhelm af Hessen-Cassel.

En Blomsterakvarel af Prinsesse Charlotte var udst. paa Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920. G.B.

du Chastel, Claudin , - 1675 -, Miniaturemaler, har sign. en Miniature af Chr. V. paa Rosenborg (formentlig fra 1670'erne). Om hans Liv og evt. Ophold i Danmark vides intet. G.B.

E. F. S. Lund, IV, 1912, 44.

du Chastel, Maria Augustin ,- 1675 -,

Miniaturemaler, har sign. en Miniature af Dronn. Charlotte Amalie paa Rosenborg (formentlig fra 1670'erne). Muligvis identisk med den nederlandske Maler Maria du Chatel (d. 1697), Datter af Maler Frangois du C. (1625-94) og gift 1681 med Maler Eglon van der Neer. Om et evt. Ophold i Danmark vides intet. G.B.

E. F. S. Lund, IV, 1912, 51.

Chastensen, Engelbert , se Melsted, Engelbert.

Chavolie, J ., Fejll誑ning for Cavalier, J. (s. d.).

Spengler, 1818.

Chenebrard, Jean , c. 1712-efter 1771, Tegner. Gift.

C. fik if. kgl. Resolution 15. Sept. 1759 aarlig 250 Rdl. af Chatolkassen og 50 Rdl. af Oeconomie- og Commercefondet, hvilket Bel?b udbetaltes gennem 1760'erne. 1771 havde C. Bolig paa Charlottenborg. Ben誚nes dessinateur og lejlighedsvis Fabriktegner. G.B.

Utr. K. - Meldahl og Johansen, 1904, 108r M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb. 1-II, 1922.

Chipart , 1764-1825, Teatermaler fra Frankrig, begyndte 1794 at arbejde ved Det kgl . Teater, hvor han med store Afbrydelser synes at have virket indtil 1825. I ?vrigt foretog han en R詭ke Rejser til Rusland, Sverige og England. Som et Udkast til Dekorationen til f?rste Akt af Galeottis og Schalls nordiske Ballet: Lagertha, viser, indf?rte C. en ny, n誑ten romantisk Tone i vort Teatermaleri. At det fantasifulde Scenebillede gjorde us訶vanlig Lykke, kan ses deraf, at Schall lod det Klaverudtog, som han udsendte af Balletten, forsyne med et Kobberュstik, som Clemens havde stukket efter C.s Udkast. T.K.

M. Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstn. Forb., I-II, 1922; T. Krogh: Danske Teaterbilleder, 1932, 25, 278-82; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935.

de Chomond Boudan, Louis , -1683-1706-, Kobberstikker, synes at v誡e kommet til Danmark fra Holland eller Frankrig omkr. Tiden for Abraham Wuchters' D?d (1682); muligt har han arbejdet for Johan Huusman, der var Universitetets Kobberstikker. Et Par Kopier efter Hubert Schatens Stik af Chr. V, det ene udf?rt 1683 til +Danske Lov*, er sign. af C. B. Han fik s. A. udbetalt 150 Rdl.af Zahlkammerkassen efter kgl. Ordre. Han stak ogsaa +Christian IV.s Sym og en Allegori til Kongens F?dselsdag 1685 og skal da have slaaet sig ned i リsterris?r i Norge; en Kopi til Breviarium equestre (1704) efter Stikket af Fr. II.s Kroning er betegnet med denne Bys Navn. Ved Aarhundredskiftet skal han have v誡et i Bergen og v誡e rejst fra Norge1706. Formodningen om, at han skal v誡eidentisk med den samtidige franske Kobberstikker Louis Boudan, er n誄pe holdbar. Hans Arbejder er haandv誡ksm誑sige, men klare og rene. O.A.

Carl W. Schnitler: Malerkunsten i Norge, 1920.

Christen , - 1650 -, Billedsnider, maaske bosat i Aalborg.

Christen Billedsnider skar 1650 Altertavlen i Hj?rrings S. Katrine Kirke, og Epitafierammer med bruskbarokt Snitv誡k af samme Haand fordes i Hj?rring, i S訝y og i Skive (1654). C.A.J.

C. A. Jensen: Danm.s Snedkere og Billedsnidere, 1911, 91; C. Klitgaard: Hj?rring Bys Hist., I, 1925, 228; E. Horskj誡: S. Catharin? Kirke, 1936, 21-22.

Christen , -1692-, Bhgr., boede i Romlund 1692 og forf誡digede en D?befont af Tr? til Viborg Domkirke, bekostet af L詒en Joh. Christoffer Creutzaver (1610-92) i Viborg. Red.

Viborg K?bstads Hist., 1940. 730.

Christensen , Anthonie Eleonore (Athonore), 1849-1926, Blomstermaler. F. 5. Juli 1849 i Kbh., d. 27. Aug. 1926 i Usser?d, Urne paa Holmens Kgd. For詬dre: Oberst Anton Frederik Tscherning og Eleonore Christine L?ztzow. Gift 4. Okt. 1871 i Kbh. med Dr. phil. Christian Axel Richard C., f. 26. Jan. 1843 i Kbh., d. 2. Aug. 1876 i Tr?r?d, Broder til Maleren Godfred C. (s. d.).

Uddannelse: Modtog fra 6-Aars Alderen Undervisning i Tegn. og Maling af Moderen, senere af Maler Emma Thomsen. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosentrone 1872-73. Rejser: 1869 Dresden, Svejts, Norditalien, Paris; 1871-72 Italien og Gr詭enland, den l誅gste Tid i Rom og Athen; senere i M?nchen. Udstillinger: Charl. 1867-1927 (55 G. m. 233 Arb.); Nord. Udst. 1872; Verdensudst. i Philadelphia 1876; 18. Nov. Udst. 1882; Kvind.s Udst. 1895; Raadhuュsudst. 1901; Kunstn. Eft. 1908-09; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920. Udm誡kelser: Neuhauュsens Pr. 1887. Hverv: Underviste Dronn.Olga i Athen og senere Fr. VIII.s Gemalinde, dav誡ende Kronprinsesse Louise i Malerkunsten.

Arbejder: Kurv med afskaarne Blomster (Neuhausens Pr. 1887); Voksende Anemoner, tidligt Foraar (1867); Valmuegruppe fra Strandm?llehaven (1892, Kunstmus., Aarsmed. 1ー 1893); Roser og Liljer (Aalborg Mus.).

Anthonore C. er paavirket af O. D. Ottesen, som var en Bekendt af hendes Moder. Hun var en meget produktiv Blomstermaler og valgte med Fork誡lighed Anemoner og Aakander som Motiver. En Del Arbejder fandt Afs誥ning til Kongehusene i Danmark og Gr詭enland og til Tsaren af Rusland. I 18 Aar gav hun Privatundervisning i Blomstermaleri. T.H.C.

Af Eleonore Christine Tschernings efterladte Papirer, Memoirer og Breve, VIII, 1908; K?benhavn 6. Juli 1919; Berl. Tid. og Nat.tid. 28. Aug. 1926; Nat.tid. 1. Sept. 1926; D?dsbo Auk. Kat. 1926, 1927; Richard Magnussen: Godfred Christensen 1-11, 1939-41.

Christensen, Carl Wilhelm Theodor, 182570, Maler. F. 6. Marts 1825 i Kbh., d. 7. Dec. 1870 sst. For詬dre: Tehandler Niels C. og Ane Marie Ulsted. Gift 1856 med Julie Wilhelmine Restorff, f. 9. Febr. 1827 i Kbh., D. af Barber Christian Frederik R. og Anna Margrethe Kaalund.

Uddannelse: Opt. paa Akad. Maj 1835, avancerede allerede Juli 1836 til 1. Frihaandsklasse, Marts 1841 til Modelsk.; vandt Marts 1842 lille S?lvmed., Dec. 1844 store S?lvmod.; malede samtidig hos J. L. Lund. Udstillinger: Charl. 1841-58 (11 G. m. 16 Arb.) .

Arbejder: Portr誥 af en ung Mand (1841, forh. Joh. Hansens Saml.); Portr誥ter af Notarius publ. Peter Abrahams (efter 1852); af H. G. Chr. Bohr (Litografi herefter 1856); Litografi af Sejlmager N. R. Bang (1847); Grafik i Kbst.saml.

Carl Christensen opnaaede nogen Anseelse som Portr誥maler, kopierede desuden 詬dre Kunstv誡ker og virkede som Tegnel誡er. Med Aarene forfaldt han dog rent menneskeligt, og hans kunstneriske Virksomhed oph?rte efterhaanden helt. Red.

Christensen, Carl Anthon , se Bakkely, Christian.

Christensen, Charles Osvald Grandsgaard, f. 1886, Arkitekt, Ark誂log. F. 5. Aug. 1886 i Helsing?r. For詬dre: Snedkermester Mads Grandsgaard C. og Charlotte Marie Madsen. Gift 3. Febr. 1929 i Kbh. med Jacobine Elise (Lise) Peyrath, f. 4. Sept. 1896 i Hj?rring, D. af Fabrikant Johan Peter Frederik P. og Martine Rasmussen.

Uddannelse: Tekn. Sk. 1900-06, Snedkersvend 1905; Elev pas Akad. 1907-15, Afgang 1916; 1906-25 Tegner og Kondukt?r, bl. a. hos Carl Brummer, Magdahl-Nielsen og Poul Hols?e; fra 1923 selvst誅dig Arkitektvirksomhed. Rejser: 1912 Nordtyskland; 1914 Tyskュland-Holland; 1920 Italien; 1924 Gr詭enland, Italien; 1925 Holland-Belgien; 1926

ニgypten-Pal誑tina; 1927 London; 1928 Frankrig-Spanien; 1928 Syrien; 1929 Holュland-Belgien-Tyskland. Stipendier: K. A. Larssen 1915, 16, 17 og 18; Carlsbergfondet. Udstillinger: Charl. 1912-13, 18-19, 21-22, 32 (7 G. m. 11 Arb.). Udm誡kelser: S?lvmed. som Snedkersvend; C. F. Hansens Opmuntringspr. for Rekonstruktionen af Uranienborg (udst. Charl. 1919).

Som Arkitekt har s. m. Charles Christensen Gundlach-Petersen bl. a. opf?rt Fr.berg Kommuュnes Alderdomshjem (2. Pr. 1919, opf. 1923) men i ?vrigt hovedsagelig besk詛tiget sig med vore historiske Arkitekturmindesm誡ker, som han tidligt begyndte at studere, og ved hvilke han som Restaurator har haft en Del mindre Arbejder bl. a. Olsker Rundkirkes Istands誥telse. Ved Udgravninger, Unders?gelser og Opmaalinger af gammel dansk Arkitektur (lejlighedsvis for Nationalmus.) har C. samlet Materiale til Rekonstruktioner og ark誂logiske Afhandlinger. Bl. de f?rste mas s誡lig n誚nes Uranienborg og Stjerneborg (1921, med Tekst af Francis Beckett). 1911-43 har C. v誡et Vilh. Lorenzens Medarbejder ved den store Publikation af de danske Klostres Bygningshistorie; men en ikke ringe Del af sine Iagttagelser og Opmaalinger har han dog selv offentliggjort i en R詭ke st?rre og mindre Afhandlinger. Det er saaledes mere som Ark誂log end som selvst誅dig Kunstner, at C. har gjort sin Indsats i dansk Arkitektur. O.N.

Arch., 1922, 261-63 (Uranienborg og Stjerneborg).

Christensen, Christen , 1806-45, Medaill?r. F. 18. Jan. 1806 i Kbh., d. 21. Aug. 1845 sst., begr. sst. (Ass.). For詬dre: H?ker, senere V誡tshusholder John C. og Maria Kirstine Birch. Gift 8. Aug. 1835 med Oline Louise Bugge, f. 22. Jan. 1805 i Kbh., d. 9. Marts 1878 sst., D. af Snedkermester Ole B. og Gertrud Kirschbaum.

Uddannelse: Bes?gte som Dreng 1815-18 Akad.s Elementarsk.; stod derefter i L誡e hos Bhgr. Dajon til dennes D?d i Dec. 1823; gennemgik samtidig Akad.s Sk.; lille og store S?lvmed. Jan. og Marts 1824, lille Guldmed. Sept. 1825 og store Guldmed. Sept. 1827; uddannet til Medaill?r under Freunds Vejledning 1829-30. Rejser: 1831-34 Berlin, Dresden, Miznchen, Rom (Neapel, Sicilien), Paris. Udstillinger: Charl. 1829-46 (11 G. m. 20 Arb.). Udm誡kelser: Agreeret ved Akad. 1835, Medl. 1838; udenlandsk Medl. af Kunstakad. i Berlin 1843, af Kunstakad. i Stockholm 1845. Embeder: 1841-43 fung. Prof., 13. Sept. 1844 Prof. ved Modelskolen.

Arbejder: Relief: Tobias, ledsaget af Engelen, vender hjem til For詬drene (1825, lille Guldmed.); Elias opv詭ker Enkens S?n (1827, store Guldmed.); Billedst?tterne Troskab og Sandhed til Forhallen paa Chr.borg; Arkitektur, Malerkunst og Billedhuggerkunst til Kongens Trappe og Relieffet Apollo blandt Hyrder til Dronningens Paakl訶ningsv誡else sst.; Portr誥ュbuster af Blomstermaler J. L. Jensen og Skolebestyrer Dr. N. B. Krarup.

Medailler: Arveprins Ferdinands og Prinsesse Carolines Bryllup (1829, Bagsiden); N. H. Massmann og N. L. Reiersen 1831; C. F. Hansen 1830 (1831, ニrespr. for unge Arkitekter); Alb. Thaer (1832); Fr. VI.s Helbredelse 1833; Reformationsfesten 1836; Fr. VI.s D?d 1839; A. W. Hauch d?d 1838; Thorvaldsens Hjemkomst 1838 (Medlemsstykke); H. M. Krogh (1840); Bel?nningsmed. for Isl誅dere (Forsiden: Fr. VI), For Opdagelse af Kometer (1832 og 40); Pr詢iemed. for mosaiske L誡linge (1838), Chr. VIII.s og Caroline Amalies S?lvbryllup og Kroning 1840 (Forsiden), Kronprinsparrets Bryllup 1841 (Forsiden); Videnskabernes Selskabs 100 Aarsfest 1842; Ingenio et arti (1841); Haveselskabets Pr詢iemad. (1843); Adam v. Itzstein 1842; Micael Nielsen 1844; G. F. Hetsch 1845.

Paa Akad.s Anbefaling tog Pr誑es, Prins Christian Frederik sig af den unge, uformuende Kunstner, skaffede ham Bestillinger paa flere Arbejder til Amalienborg og Chr.borg og opfordrede ham til at uddanne sig i Stempelsk誡erkunsten og konkurrere om en af Prinsen udsat Pengepr詢ie for en Medaille over Bygmesteren C. F. Hansen. Hans L誡er, H. E. Freund, har udf?rt Skitserne til flere af hans Medailler, saaledes til Fr. VI.s Helbredelse 1833, Reformationsfesten 1836 og Fr. VI.s D?d 1839. C.s Hovedv誡k er hans Medlemsstykke, Medaillen over Thorvaldsens Hjemkomst 1838, der blev bestemt til at tilkendes for det bedste Arbejde paa den aarlige Udst. Han havde det Uheld, at Stemplerne til Medaillen sprang, og at et Par nyudarbejdede Stempler blev ?delagt i H誡dningen; f?rst det tredie Par Stempler blev vellykkede, og 1842 blev et Eksemplar af Medaillen i Guld overrakt Thorvaldsen selv. Overanstrengelse med mange presserende Arbejder har mulig fremskyndet C.s tidlige Bortgang, saa meget s?rgeligere, som han var en af Danmarks dygtigste Medaill?rer, og Stempelsk誡erkunsten i Chr. VIII.s Dage stod i en Anseelse som n誄pe f?r eller siden. G.G.

V. Freund: H. E. Freund, 1883, 161-65, 236; +lograft af Th. Stein i Museum, 1894, 11, 205-17; Vilh. Bergs?e: Danske Medailler og Jetons, 1893; Meldahl og Johansen, 1904, 208-09, 232, 234-35.

Christensen , Christian Ferdinand, 1805-83,

Teatermaler. F. 28. Juli 1805 i Kbh., d. 30. Okt. 1883 sst., begr. sst. (Holmens). For詬dre: Fuldm詒tig Christian C. og Vilhelmine Thomea B乕l. Gift 25. Febr. 1834 i Kbh. med Ida Juliane Sophie Frederikke Thaning, f. 24. Maj 1813 i Kbh., d. 2. Nov. 1872 sat., D. af Kopist i Danske Kancelli, senere Kancellisekret誡 og Inspekt?r ved Vajsenhuset Jens Severin T. og Hedevig Dorothea Wellerup.

Uddannelse: Vilde oprindelig have v誡et Valdhornist, men opgav Musikken for Malerkunュsten: kom paa C. A. Lorentzens Malerstue og samtidig paa Akad.s Sk; blev 1820 Elev pas Det kgl. Teaters Malersal under Wallich. Stipendium: 1839 Fonden ad usus publicos og Teatret. Rejser: Sommeren 1830 med den russiske Gesandt i Sverige og Finland; 1838-39 Frankrig og Italien. Udm誡kelser: Agreeredes 1839 ved Akad.; tit. Prof. 1862; fik 1870 Fribolig paa Charlottenborg efter C. A. Jensen. Embeder og Hverv: 1842 kgl. Ans誥telse som Teatermaler, efter eget リnske s. m. Troels Lund; varetog efter dennes Afskedigelse 1863 Embedet alene til sin Afgang 1869; Akad.s Kasserer 1878-83; gav Undervisning i Tegn.

Arbejder: Tre kbh.ske Prospekter: B?rsen, Toldboden og Slotspladsen (c. 1829-30, Bymus., dep. fra Kunstmus.); En Gade i Helsingfors (Sepia og Tusch, forh. Kunstfor.); Maleri fra en Opf?relse af Jacob von Thyboe (1830, Teatermus.); En Teaterdekoration, Akvarel (Medlemsュstykke 1841, tilh. Akad.).

C. F. Christensen havde allerede gjort sig fordelagtig bem誡ket i 1830'erne, medens han endnu virkede under Wallich. Man roste hans fortr詛felige Landskabsmalerier, medens hans

Medarbejder Troels Lund navnlig havde sin Styrke i Arkitekturmaleriet. Sammen fik de deres f?rste store Succes 1835 med Dekorationerne til Balletten Valdemar. Stor Ber?mmelse h?stede C. for sine Dekorationer til +Festen i Albano*, udf. 1839 umiddelbart efter Hjemkomュsten fra den store Udenlandsrejse. Det faldt i C.s Lod at skabe den dekorative Ramme om en R詭ke af Romantikkens ber?mteste sceniske Arbejder, deribl. flere af Bournonvilles Balletter, fx +Sylphiden* og + Thrymskviden*. Datiden karakteriserede ham som en +meget smagfuld, genial og phantasifuld Kunstner*. T.K.

Th. Overskou: Den danske Skueplads, V, 1864.

Christensen, Christian Frederik , 1798-1882,

Maler. F. 15. Aug. 1798 i Kbh., d. 22. Dec. 1882 sst., begr. sst. (Kat. Ass.). Fader: Skomagerュmester Niels C. Gift 1833 med Dorothea Ravenberg, f. c. 1809 i Kbh., d. 28. Maj 1867 sst.

Uddannelse: Paa Akad. allerede f?r Marts 1813, da han avancerede til 2. Frihaands.kl.; naaede 1815 op i Modelsk. Udstillinger: Charl. 1815, 20, 24, 28, 43 (9 Arb.).

Arbejder: Portr誥 af N. F. S. Grundtvig (1820, stukket af J. E. C. Walther 1822); af Pr誑ten J?rgen Overgaard Thisted (udst. 1824, stukket af J. M. Haas); af N. F. S. Grundtvig (1830, Fr.borg); Fr. VI (1833, Rosenborg); Baron v. Huyghens (udst. 1843); Byfoged Hans Kofod Baadsgaard (1847).

Chr. Fr. C., som havde udf?rt talrige Kopier (bl. a. udst. paa Charl. 1815), fors?gte sig ogsaa som Historiemaler, men tilsyneladende uden Held. Akad. fraraadede Galleriet K?bet af hans Billede De tre Norner ved Ygdrasil (1833); 1827, 29 og 30 solgte han Malerier til Kongen. Som Portr誥maler havde han navnlig et Klientel i fremmede Skibsf?rere, der kom til Kbh. om Sommeren, indtil Fotografien slog ham ud. Virkede ogsaa som Tegnel誡er. Red.

Christensen, Ellen , f. 1895, Maler. F. 7. Jan. 1895 i Kbh. For詬dre: Kaptajn, Fuldm詒tig Peter Andreas Petersen og Jenny Elise J?rgensen. Gift 6. Juni 1917 i S?ller?d med senere Direkt?r for Nakskov Silopakhus Johannes C., f. 28. Okt. 1890 i Kbh., S. af Arbejdsmand J?rgen C. og Sidsel Kirstine Kristiansen.

Uddannelse: Autodidakt. Rejser: 1937-38 korte Rejser til Tyskland, Holland og Frankrig. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1940-45; Sep.udst. 1943.

Ellen Christensen har udstillet naivistiske Folkelivsskildringer, fx Skovturen (1941), Landskaュber, bl. a. Motiver fra Bornholm, og har besk詛tiget sig med Porcel誅smaling. I.H.N.

Christensen , Marie Emilie, 1872-1922, Maler, F. 19. Juni 1872 i Hiller?d, d. 28. Aug. 1922 i Kbh., begr. sst. (Vestre). For詬dre: K?bmand Niels Laurits C. og Mathilde Josephine Virginie Hansen. Ugift.

Uddannelse: Elev hos Frkn. Sode og Meldahl e. 1895. Rejser: 1896 Paris; 1.897 Rusland. Udstillinger: Charl. 1899-1904 (5 G. m. 7 Arb.); De afvistes Udst. 1905.

Arbejder: Interi?r. Vaskek詬der i Hellerup (Charl. 1900, Kunstmus., dep. 1929 paa Chr.borg); Portr誥 af Vald. Kolling (1899, Teatermus.), af Faderen Niels Laurits Christensen (c. 1904).

Emilie Christensens Kunst er et f?lsomt lysfint Maleri, hvad Interi?ret med Vaskek詬deren i sarte lys-graa-brune Toner viser. Hun synes naturligt afh誅gig af sine store samtidige: Hammersh?i, Gottschalk o. a. O.S.

Christensen , Polycarpus Godfred Benjamin Wildenradt, 1845-1928, Landskabsmaler. F. 23. Juli 1845 i Kbh., d. 15. Nov. 1928 sst., Urne paa Tibirke Kgd. For詬dre: kgl. Forrider hos Enkedronn. Marie, senere Melhandler og Husejer Mads C. (Aarup) og Anna Kirstine Wissing. Gift 20. Maj 1882 i Kbh. med Johanne Luise S?dring, f. 31. Maj 1851. i Kbh., d. 6. Juni 1933 i Hellerup, D. af Fabrikant Christopher Hansen S. og kgl. Skuespillerinde Julie Weber S. f. Rosenkilde.

Uddannelse: Var bestemt til at komme i Skibsbyggerl誡e paa Holmen; men hans Konfirmaュtionspr誑t, J. Nielsen, blev opm誡ksom paa hans Tegnelyst og udvirkede, at Drengen blev Elev af Landskabsmaleren F. C. Ki誡schou, hos hvem han malede de flg. Aar, samtidig med at han gik pas Tekn. Sk.; han dimitt. derfra til Akad., hvor han blev opt. Sept. 1860, og hvis Modelsk. han forlod Foraaret 1867. Stipendier: Akad. 1870 (til Studier af landskabelig Forgrund); Akad. 1873 og 74. Rejser: 1869 kortvarig Rejse til Paris, Svejts, Lyb詭; 1874-75 Tyskland, Italien (Rom); 1876 Paris; 1878 Paris og Pyren詁rne; senere gentagne Studierejser til Tyskland, Svejts og Frankrig (Paris). Udstillinger: Charl. 1862-1929 (65 G. m. 371

Arb.); Kunstn. Eft. 1908-09, 13; Nord. Udst. 1872, 83, 88; Paris 1878; 18. Nov. Udst. 1882, 1921,, 24, 26, 42; Wien 1882; Raadhusudst. 1901; Guildhall, London, 1907; Aarhusudst. 1909; Malm? 1914; For. f. nat. Kunsts Jub-udst. 1926; Brooklyn 1927; Forum 1929; Hvad Forum udelod, 1931; Sep.udst. 1894 (Kunstfor.), 1902, 04 og 05 (Studier og Skitser), 1937 (Mindeudst. afholdt af For. f. nat. Kunst). Udm誡kelser: Neuhausens Pr. 1865 og 71; S?drings Pr. 1869; Medl. af Akad. 1881; tit. Prof. 1888; Medl. af det svenske Akad. 1897; ニresmedl. af Foreningen af 18. Nov. Hverv: Medl. af Udst.kom. ved Charl. 1879-82 og 7 893-1902; af Akad.raadet ml. 1887-1920.

Arbejder: Fritstaaende B?getr? i Sommertiden (udst. 1865, Neuhausens Pr.); Sildigt Eftersar, Motiv fra Silkeborgegnen (udst. 1869, S?drings Pr.); Engdrag i Nordsj詬land (1871, Neuhauュsens Pr.); Landevej med Piletr詁r i N誡heden af B詭keskov (udst. 1873); Billeder fra Tyrol og Italien 1873-75, fra Fontainebleau og Svejts 1876; Parti af Kastelsgraven (1875, Bymus.); 1876 og 77 fra. Herlufsholm, deribl. det f?rste spartlede Udst.billede: Parti fra Herlufsholm (udst. 1877, Hirschsprungs Saml.); 1878-79 ogsaa Billeder fra Pyren詁rne; Jysk Fjordlandュskab, Motiv fra Egnen ved Mariager (udst. 1880, Kunstmus.); . Himmelbjerget, set fra Bugten ved Laven (udst. 1881); Jysk Landskab, Motiv fra Munkebjerg ved Vejle Fjord (udst. 1882); Efter Regn (udst. 1888, Kunstmus.); Skovbakkerne og Fjorden mod Vest. I Baggrunden Vejle. Munkebjerg (1891, det Billede, Godfred Chr. selv ansaa for sit bedste); Stille Sommerdag, Vejleegnen (udst. 1892, Kunstmus.); S?gang mod Land (udst. 1893); Eftermiddag i August pas Himmelbjerget (udst. 1894); Gamle Tr詁r, Fredensborg (udst. 1896); Alleen ved Krogerup (1896, Kunstmus.); Jyske Hedebakker ved Salten Langs? (udst. 1897, Maribo Mus.); Himmelbjerget 1897 (udst. 1898, Fyns Stiftsmus.); Hulvejen ved Lille Grundet (udsi. 1902, Gave fra Danske til Edvard Grieg); Achensee (udet. 1904); Strandegaard Strand ved Fakse, en Sommerdag i Juni (udst. 1905); Dalstr?g ved Himmelbjerget (udst. 1906, dansk Folkegave til det norske Kongepar); Jyske Bakker. Ved Hald S? (udst. 1913).

Da Godfred Christensen blev Elev af Ki誡schou, repr誑enterede denne allerede i nogen Grad det forbigangne: den 詬dre romantisk betonede Landskabskunst, der byggede paa atelierm誑ュsig Rutine og komponerede Motivet ind under vedtagne Regler for Linieos Farvevirkning uden st?rre Krav til Overensstemmelse med Naturen. En hurtigt opnaaet F誡dighed i at arbejde paa denne Maade blev i Begyndelsen en stor Fare for C.s Udvikling. Under et Studieophold i Farum 1862 traf han imidlertid Maleren og Tegneren Fritz Jiirgensen, som fik stor Indflydelse paa ham og som fik ham til at begynde helt forfra i Naturstudiet med ubetinget Naturtroskab i Gengivelsen som forel?bigt Maalog med ganske smaa Detailmotiver. Under mange Vanskeligheder k詢pede han sig frem i de flg. Aar og m?dte i disse nye Bestr訝elser Forstaaelse og St?tte hos P. C. Skovgaard, Kyhn og andre af H?yenianerne, af hvem han da ogsaa en Tid paavirkedes st誡kt. Det blev ham imidlertid efterhaanden klart, at ogsaa de nationale ved 70'ernes Begyndelse havde haft deres bedste Tid, og at Vejen for de unge f?rte ud over Traditionerne mod nye Impulser. Det var for ham, som for andre af de unge, s誡lig Farveholdningen og Opfattelsens Subjektivitet, det gjaldt om. Under sin store Udenlandsrejse kom han langsomt frem imod Forstaaelsen af, hvad

det var, han s?gte, og i Paris 1876 fik han Impulser af den mere fremskredne franske Teknik, bl. a. m. H. t. den for?gede Lyskraft, der tilf?rtes Farven, naar den sattes direkte paa L誡redet med Paletkniven. Et Studie, han malede paa denne Maade og udst. 1877: Parti fra Herュlufsholm Skov, blev et L?sen for de andre unge, og C. blev dermed Indleder af Friluftsmaleriュet i dansk Landskabskunst. I de flg. Aartier arbejdede C. navnlig med Billeder af den danske H?jsommer, som han fortolkede baade i smaa Studier og i m詒tige L誡reder med vidtl?ftige Egnsskildringer og - karakteristisk for ham - stort opbyggede Skyformationer, gennem hvilke

Sollyset tr誅ger sig frem. Som en Arv fra Ki誡schou bevarede han Sansen for Kom- positionens Afbalancering, selv i den Periode, da Komposition i ?vrigt af Samtiden ansaas for noget tilbagelagt. Fra sin tidlige Ungdom var han dybt betaget af jysk, storladen Natur, s誡lig af Himmelbjergegnen; og hans st?rste Arbejder viedes da ogsaa disse og tilsvarende Egne (Vejle, Munkebjerg). R.M.

Rikard Magnussen: Godfred Christensen, I-II, 1939-41 med Litteraturhenvisninger; se herudover: G. C. i Ude og Hjemme 12. Juni 1881 (Brev fra Salonen); Pol. 13. April 1902 (N. V. Dorph); 14. April 1902 (V. Stuckenberg); Berl. Tid. 2. Febr. 1929 (Kronik af Arnold Krog).

Christensen, Holger Leo Emanuel, 1, f. 1890, Bhgr. F. 9. Jan. 1890 i Kbh. For詬dre: Kasserer i Bygningssnedkernes Fagforening Hans Peter C. og Hansigne Svendsen. Gift 20. Maj 1920 i Kbh. med Mathilde Henningsen, f. 23. Juni 1893 i Svendborg, D. af Skr訶dermeュster Martin Laurits H. og Elise Sophie Nielsen.

Uddannelse: I Figurmagerl誡e 5 Aar hos Bhgr. L. P. J?rgensen; dimitt. 1910 fra Tekn. Sk. til Akad.; Afgang herfra 1917 under C. Aarsleff. Stipendier: Akad. 1'917. Rejser: Paris c. 1913. Udstillinger: Charl. 1922, 28-42 (14 G. m. 22 Arb.); Charl. Eft. 1922 og 38. Udm誡kelser: Carlsons Pr. 1942.

Arbejder: Pigen med Guldhornet (Carlsons Pr. 1942 ).

Holger C. har i en l誅gere Aarr詭ke v誡et knyttet til Den kgl. Porcelainsfabrik og udf. Figurkompositioner i Underglasur hertil, fx Gruppen Henrik og Else. Bhgr. Knud Br?ndsted har haft Indflydelse paa C.s kunstneriske Udvikling. T.H.C.

Christensen, Jacob , - 1675 -, Billedmider i Aarhus. N誚nt i Aarhus Bys Bog 5. Marts1675. C.A.J.

Utr. K.

Christensen, Jeremias , 1859-1908, Bhgr. F. 26. Marts 1859 i Tinglev, d. Maj 1908 i Charlottenburg ved Berlin. For詬dre: Smed Jeremias C. og Abigael Maria Petersen. Ugift.

Uddannelse: Elev paa C. C. Magnussens Snitteskole i Slesvig 1877-80; kom til Kbh. 1881 og arb. i 3 Aar som Billedsk誡er hos A. C. Blichfeldt; opt. paa Akad. April 1883 i Dekoraュtionssk. Forb. kl.; opt. s. A. i Alm. Forb.kl.; Afgang Jan. 1885; Okt. s. A. lille Guldmed.; arb. tillige i Th. Steins Atelier. Stipendier: Stoltenberg 1887-89; Akad. 1889-90; Ancker 1891. Rejser: 1887-90 Rom; 1891 i Udlandet, sandsynligvis bl. a. Paris; senere bosat i Berlin. Udstillinger: Charl. 1886-93 (3 G. m. 4 Arb.); Sdr. jysk Udst., Charl., 1937.

Arbejder: Gravl詒gelsen (Altertavle i Diakonissestiftelsens Kapel i Flensborg); Relieffet: Joseph udtyder Dr?mmen for Faraos Bager og Mundsk誅k i F誅gslet (lille Guldmed. 1885, Marmor, Tinglev Kirke); Maria salvende Christi F?dder i Bethania (1885; ikke pr詢ieret Guldmed.arb.; Diakonissestiftelsen i Flensborg); Gruppen Paa Vej ud i リrkenen, Hagar og Isma駘 (1890, ikke pr詢ieret Guldmed.arb.); Abel som Hyrde; Mandligt Portr誥 (begge udst. Charl. 1893); Marmorfiguren Die Spree (omkr. 1900, efter en Konk., Berlins Raadhus); Mindesm誡ke for Hertug Frederik VIII af Slesvig-Holsten (Kiel, Konk. 1898, indviet 1901); Hyrdedrengen (Bronze, K?slin); Medarbejder ved Goethe-Mindesm誡ket i Strasbourg. H.O.

Kunstchronik, N. F., 1907-08, 453; F. Hendriksen i Sdrjysk Maanedsskrift, I, 1924, 115-25; Joh. Petersen i Der Schleswig-Holsteiner, XIV, 1933, 150-51.

Christensen, John Aksel, 1896-1940, Maler. F. 25. April 1896 i Kbh., d. 2. Jan. 1940 sst., begr. sst.(Ass.). For詬dre: Skr訶dermester J?rgen C. og Christiane Regine Bolette Jensen. Gift 12. Marts 1921 i Kbh. med Dagny Marie Nielsen, f. 24. April 1897 i Kbh.. D. af Bager August N. og Hanna Olsen.

Uddannelse: Opl誡t som Barber, Forretning i Kbh., Kapelvej 7 A i K詬deren 1922-37; malede fra 10-Aars Alderen, var som Kunstner Autodidakt, udviklet gennem hyppige Museumsbes?g og Omgang med Malerkammerater (Jens S?ndergaard, Hjorth Nielsen o. a.). Rejser: 1932 Malm?. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1928-31; Koloristerne (Medstifter) 1932 til sin D?d. (Koloristerne udst. f?rste Gang pas Raadhuset i Malm? 1932 som en dansk-svensk Sammenslutning, men fortsatte de flg. Aar som en dansk); Rundskueudst. 1936; G?teborg 1939; Tegn.udst. i Kunstmus. 1940-41; Vild Hvede 1941; fl. Sep.udst. bl. a. 1935, 38 og 40 (Fischer & Krarup), Mindeudst., Kunstfor. 1940, 46. Stipendier: Villiam H. Michaelsen 1935; Oluf Hartmann 1937.

Arbejder: Artister i Manegen (1932); Snekastere (1933, Kunstmus.); Barberstuen, Skygger paa Muren; Portr誥 af Gudmund Hatt (begge 1935); Selvportr誥; Vinterdag paa N?rrebro (Statens Bibliotekstilsyn); Regn og Storm (Aarhus Mus.); Gamle Bendtsen fra Kapelvej (Marie Lehmanns Legat); Portr誥 af Maleren H. Kragh Pedersen; Kolonihaven (alle 1936); L訝estiften (Farvekridt); Udsigt fra min Stue (Akvarel) (begge 1937); Oktober, N?rrebro (Akvarel, Maribo Mus.); Skygger paa Muren (Ystad Mus.); Havebillede, Vridsl?semagle (alle 1938); Dame med blaa Hat (1939). Akvareller og Tegn. i Kbst.saml.

Det store Antal Billeder, John C. trods sin tidlige D?d efterlod sig, er af meget ulige V誡di. Hans Kunst i dens tidligste Fase, til c. 1930, har Eksempler paa Opstillinger af en let kubistisk Karakter; der findes bibelske Motiver ved Siden af makabre Kirkegaardsbilleder; hum?rfyldte Indfald veksler med sentimentale, moralsk eller litter誡t farvede. En Gruppe for sig er Artistbillederne, der leder Tanken hen paa Chagall, lige som man ofte kan spore Indflydelse fra anden moderne Kunst (Matisse, Utrillo, Grosz). Kernen i hans Kunst er N?rrebrobillederュne fra Kapelvej og +Muren mellem levende og d?de*, hvor han fra sin Forretning Dagen igennem i ledige Stunder kunde skildre Livet, som det formede sig paa forskellige Tider af

Aaret. Hertil f?jede han muntre og idylliske Motiver fra Kolonihaverne og fra Vridsl?se-

magle; hvor han i 1936 havde k?bt sig et lille Bondehus og i bitte smaa Billeder af en 詒te Naivitet og af en egen juvelagtig Sk?nhed i Farven skildrede de landlige Vidundere, der omgav ham. John C. har malet enkelte gode Portr誥ter, is誡 Selvportr誥ter. Han vandt dog st?rst Anerkendelse som en fremragende, artistisk f?lsom Tegner. Endelig har han i Aarene 1937-39 fors?gt sig som Raderer med kold Naal og en enkelt ニtsning. U.

Aarhuus Stiftstid. 9. Dec. 1932 (Poul la Cour); Berl. Tid. 13. Maj 1935 og 11. Maj 1937 (begge L. Swane); 3. Jan. og 18. Aug. 1940 (begge K. Flor); Soc. Dem. 13. Maj 1937 (Kronik af Pr. Wilmann); 3. Jan. 1940 (samme); 28. Jan. 1940 (Folmer Bendtsen); Nat.tid. 14. Okt. 1938 (L. Rostrup B?yesen); 17. Sept. 1940 (Else Kai Sass); Pol. 3. Jan. 1940 (K. Borchseュnius); Poul Uttenreitter: John Christensen, 1940.

Christensen , Frederik Kaare, se Kristensen, Kaare.

Christensen, Kay Wilhelm Louis Christian Barnekow Dollerup, f. 1899, Maler og Grafiker. F. 24. Juli 1899 i Hellerup. For詬dre: Politifuldm詒tig, senere Vicepolitidirekt?r Valdemar Christen Dollerup C. og Camilla Louise Henriette Barnekow. Gift 1ー 12. Juli1922 i Ohlstadt i Bayern med Maler Karen Margrethe Schrader, (s. d.). ニgteskabet opl?st. 2ー 20. Sept. 1935 i Kbh. med Lise Benzon, f. 23. Marts 1905 i Kbh., D. af Forfatter, Apoteker, Fabrikant Otto B. og Ellen Lucinde Bramsen. ニgteskabet opl?st.

Uddannelse: Hovedsagelig Autodidakt; kort Tid Elev af Marie Sandholt og Astrid Holm; Elev paa Akad.s Grafiske Sk. 1929-31; forsk. Personligheder har haft Betydning for hans Udvikュling, sa虱edes den svenske Maler Ebba Grubb, Malerne Ernst Zeuthen, Torben Arvig Jensen, Thor Fagerlin (svensk) og Niels Larsen Stevns, den ungarske Digter リd?in Horvath. Stipendiュer: Villiam H. Michaelsen 1935. Rejser: 1913 og 14 Tyskland og リstrig; 1921 og 22 Sydbayュern, derfra til Frankrig, hvor han blev til ind i 1923; 1927 atter i Frankrig; 1934 og 35 i Budapest og Wien; 1937 og 38, 39-41 i Frankrig. Udstillinger: Debuterede 12 Aar gammel hos Kleis (De fries Udst.); Kunstn. Eft. 1919-20, 23-29; 18. Nov. Udst. 1926; Gr?nningen (G誑t) 1931 og 32; Medl. af Decembristerne fra 1932; Brooklyn 1927; Forum 1929; Oslo 1931; Rundskueudst. 1936; G?teborg 1939; Fyens Forum 1940; Tegneudst. i Kunstmus. 194041; Charl. Eft. 1943 (Grafik); Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Sep.udst. 1930 (s. m. Karen Schrader), 1932, Marts 1944 (Kunstfor. i Kbh. og Esbjerg), Nov. 1944 (s. m. Karen Schrader).

Arbejder: Malerier fra Barneaarene, geng. i Bogen: 14 Billeder malt i Alderen fra det 7. til det 13. Aar (1939); Den brune Tepotte (1920); Ulla i Haven (1928, Kunstmus.); Foraarets Engle kommer til en Have (1930); Restaurant i Meudon (1936, Vejen Mus.); Portr誥 (1936, Esbjerg Mus.); Miriam (193639); Foraaret (1940, Vejle Mus.); Regnvejret (1940); Foraar (1942); Mor og Barn (udst. 1944, T?nder Mus.); Regnvejret (udst. 1944, Maribo Mus.); Grafik i Kbst.saml. En Saml. Tegn. udg. i Bogform (1934, ved Otto Gelsted); Litografier (1933, s. m. Sikker Hansen og Arne Ungermann); 3 Originallitografier (1936); Litografier (1938); Ill. til eget Digt: Anna Perenna (i Klingen, 1942), til H. C. Andersen: Aarets Historie (Nordlunde, 1942) og til Paul G駻aldy: Du og jeg (1943, fransk Udg. n. A.).

Kay Chr. er en kulturpr詒et Personlighed, der forbinder en rig malerisk Begavelse med fabulerende Evne. En vigtig Del af hans Produktion udg?res saaledes af Eventyrbilleder (om Pigen Miriam). Hans Udvikling er gaaet fra et farvefint Val?rmaleri i de unge Aar gennem en ekspressionistisk Periode med grovere Udtryksmidler i 20'erne til en stadig stigende Forfinelュse, der kan spores fra Beg. af 30'erne og som forel?big synes at kulminere i Billederne fra Opholdet i Frankrig 1939-41 og fra de allerseneste Aar i Danmark. Som Tegner og Grafiker er han ikke mindre s誡pr詒et. Med sit lyriskromantiske Temperament er han udpr詒et nordisk, selv om han har modtaget vigtige Impulser fra Frankrig. C. har af og til skrevet Digte og Artikler.

E.K.S.

B. T. 11. Marts 1930 (Int. m. Houmark); 13. Marts 1930; Soc. Dem. 19. Marts 1930 Dag. Nyh. 7. Febr. 1934 (Sig. Schultz); Nat.tid. 13. Juni 1938 samme; 5. Jan. 1942; 22. Marts og 23. Nov. 1944; (begge J. Zibrandtsen); Berl. Tid. 10. Jan. 1942 og 19. Marts 1944; Andreas Friis i Saml., 1943, 173-76; Pol. 9. Marts 1944.

Christensen, N ., -1818-. Et Barneportr誥, antagelig fremstillende August Bournonville

(c. 1818, Det kgl. Teater, Balletfoyeren) er sign. N. Christensen. Red.

Christensen , Niels Christian, 1867-1939, Arkitekt. F. 7. Febr. 1867 i S?dinge, Fyn, d. 13. April 1939 i Gentofte, begr. sst. For詬dre: Gaardejer Rasmus Larsen C. og Anne Nielsen. Gift 28. Nov. 1902 paa Fr.berg med Ingeborg Flamand, f. 30. Jan. 1877 i Kbh., D. af Mekaniker, senere Fabrikant Oskar S?ren Emil F. og Frederikke Margrethe Beate Lauritsen.

Uddannelse: I Snedkerl誡e 1882, Svend 1885; gennemgik Tekn. Sk. i Odense 1885-89; opt. paa Akad. Okt. 1889, Afgang Jan. 1897; lille Guldmed. 1902 for Et Odeon; Tegner og Kondukt?r hos L. Fenger, Hans J. Holm, Martin Nyrop og H. B. Storck. Stipendier: K. A. Larssen 1896; Akad. 1900, 1902. Rejser: 1896 Italien, Tyskland; 1900 England, Frankrig; 1903 Tyskland, Italien; 1921 Italien. Udstillinger: Charl. 1897-1924 (12 G. m. 13 Arb.); Kunstn. Eft. 1904; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11; 18. Nov.udst. 1921.

Arbejder: Kommuneskolerne Sundholm (1909-10), Sundby?ster (1912-13), Hiller?dgade (1914-15), Sundbyvester (1917-18), Nyboder (1918-20); Beboelsesbygninger for For. Arbejderboliger af 1865, fx Australiensvej 21-27 (1930) samt i Gentofte Kommune. Projekt: Frihedsst?ttens Opstilling og Banegaardsterr誅ets Bebyggelse (1911). M?bler, Lamper. Opmaalinger.

N. C. Christensens Navn er f?rst og fremmest knyttet til hans kbh.ske Kommuneskoler. Baade ved St?rrelse og Indretning betegner disse helt nye Opgaver, som han havde Fortjenesten af at l?se paa en tiltalende, praktisk og selvst誅dig Maade. Sundby?ster Skole var den f?rste her hjemme med fuldst誅dig gennemf?rt Sidekorridorsystem og Gymnastiksalene anbragt i de to Sidefl?je, og ved dette trefl?jede Anl詒 holdt C. fast i sine senere Skoler. Han var en solid kunstnerisk Dygtighed, om end ikke fremme i f?rste R詭ke. K.M.

ニldre nord. Arkitektur, III Saml., 4. Rk., 1901, Tvl. 11-21; Erik Schi?dte: Bygn.kunst i Kunst, 1902; Beckett og Hendriksen: Kbh.s Raadhus, 1908, 51, 53; Arch., 1904-05, 48-49 (Fajanceュovn); 1907-08, 52-54 (Sommerbolig i Sletten); 1909-10, 505-10 (Kommuneskole ved Sundholm); 1913-14, 209-12 og 219-20 (Kommuneskole ved Sundby?ster); 191617, 49-53 (Kommuneskole i Hiller?dgade); 381-82 og 394-96 (Opmaaling af Pr誑tegaard), 400; Arch. bl., 1928, 84-85 (Kommuneskoler), 93-94; Ark. U., 1939, 69 (Nekrolog).

Christensen, Otto Peter Nicolai, f. 1898, Tegner, Maler. F. 17. Marts 1898 i Kbh.

For詬dre: Skibskaptajn Christian Nicolai C. og Christine Olsen. Gift 6. Aug. 1923 i Gentofte med Lis Selmer-Petersen, f. 9. Dec. 1896 paa Taarnborg ved Kors?r, D. af Forpagter, senere Gaardejer Christian S.-P. og Christine Olsen.

Uddannelse: Var 1913-14 Zahrtmanns sidste Elev; 1915-16 Elev hos Karl Schou, 1916 Elev hos Giersing. Stipendier: Villiam H. Michaelsen 1934. Rejser: Gentagne Rejser til England, Holland, Tyskland; 1929 Paris. Udstillinger: Kunstn. ノft. 1916, 18, 20-21, 24, 29; Forum 1929; Charl. 1940; Fyens Forum 1936; Tegn.udst. i Kunstmus. 1990-41; Den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Sep.udst. bl. a. 1914, 32, 38 og 43. Stillinger: Bladtegner fra 1921 ved Dagens Nyheder, Nationaltid., Ekstrabl. og fra 1938 ved Berl. Tid.

Arbejder. Oliemalerier: Ung Pige i lyser?d Kjole (1918); Hvilende Danserinde (1920); Selvportr誥 (1921 forh. Rydengske Saml.); Slangealleen ved Lindholm (1924); Portr誥 af fhv. Borgmester Carl Lehmann (1933; tilh. Kbh.s Raadhus); af Th. Stauning (udst. 1938, tilh. Gr?nlands Styrelse); af Prinsesse Caroline Mathilde (udst. 1938); Solsikke (udst. 1938); Vinterstemning, Hellerup Apotek (Farvekridt, Kbst.saml.). Portr誥tegninger: af Axel L. Romdahl (udst. 1932, tilh. Nationalmus., Stockholm); af Anna Ancher og af Karl Madsen (tilh. Skagens Mus.; erhv. 1932); af Henri Barbusse (1933, Randers Mus.); af Poul S. Christiansen (Faaborg Mus.; erhv. 1932); desuden repr. med Portr誥tegn. i Kbst.saml., Teatermus. og paa Fr.borg. Har tillige udf. enkelte Plakater samt Litografier.

Otto C.s Form, den hastige, paa en Gang koncist og bredt skitserende Blyantsstreg er udsprunget af hans mangeaarige Virke som Dagbladstegner, hvor det g詬der om uden Omsv?b at naa ind til det v誑entlige ved Modellen og tr詛fe Portr誥karakteren. Hans Tegninger besidder maskulin Kraft og dertil Gradueringer af stor Finhed i Behandlingen. Hans Interesse for den menneskelige Psykologi har bl. a. givet sig Udtryk i en R詭ke f?lsomme Skildringer af Klovner. J.Z.

Berl. Tid. 27. Dec. 1942; 2. Jan. 1943; Saadan tegner vi, 1945.

Christensen, P. , - 1776-78 -, Maler. Et ret dilettantisk Brystbillede af en af Lensbaron Adam Christopher Holstens D?tre (Langes?) samt 2 Portr誥ter henholdsvis af Kancelliassessor Niels L誑s?e (1776) og H. L誑s?e (1778), der udm誡ker sig ved en m誡kelig individuel Karakュteristik, er sign. P. Christensen. O.A.

Adelsaarbogen, 1924, efter S. 458 (Ill.); Auk.kat., Winkel & Magnussen, Nr. 334, Nov. 1946, 14.

Christensen, Peter Christian , 1827-64, Maler. F. 11. Juni 1827 i Kbh., d. 1. Juni 1864 sst., begr. sst. (Ass.). For詬dre: Lysest?ber, senere Pakhusformand Frantz C. og Magdalene Christensdatter. Ugift.

Uddannelse: Akad. Okt. 1844 - Nytsar 1848, atter i Okt. 1852, nu i Gipssk. for at uddannes som Maler. Rejser: Skal en Tid have opholdt sig i Amerika. Udstillinger: Charl. 1849, 56-59, 61 (16 G. m. 7 Arb.).

Arbejder: Snelandskab, Usser?d (1849); Ved en Vandm?lle (1860); Aaparti ved Frederiksュv誡k (1861) (alle forh. Joh. Hansens Saml.). Red.

Rik. Magnussen: Godfred Christensen, I-II, 1939-41.

Christensen, Povl, f. 1909, Maler og Grafiker. F. 2. Juni 1909 i Kbh. For詬dre: Grosserer Hans Christian C. og Petrea Christensen. Gift 9. Nov. 1938 med Else Marie Ida Heramb, f. 16. Dec. 1916, D. af L詒e Herman H. og Karen Kristine Lemming.

Uddannelse: Efter Forb. pas Tekn. Sk. opt. i Akad.s Malersk. Sept. 1926; modtog her 1927-28 Undervisning af Ejnar Nielsen, 192829 af Aksel J?rgensen; bes?gte Grafisk Sk. 1930-38 (Aksel J?rgensen) og Eft. 1933 Frescosk. (Utzon-Frank). Stipendier: Ronge 1934, 35; Bielke 1935; Hjelmstjerne-Rosenerone 1936; Villiam H. Michaelsen 1936; Stoltenberg 1939; Oluf Hartmann 1943 (s. m. Mogens Zieler). Rejser: 1930 2 Maaneders Ophold i Tyskland (Berlin, Dresden og M?nchen); 1936 Norge; 1939 Italien (bl. a. Rom og Olevano). Udstillinger: Kunstn. Eft. 1929-34, 1937-38; Charl. 1932, 41; -Corner 1933-34; Koloristerne 1935-37, 41; Grafisk Kunstn.samf. 1931 og 1937 (interskandinavisk); Nord. Grafik Union, London, 1938; Tegneudst. i Kunstmus. 1940-41; Decembristerne 1941-46; Stockholm 1942; G?teborg 1943; Sep.udst. Marts 1938 (Malerier, Tegninger, Grafik), 1939 (Malerier), 1990 (Malerier), 1941 (Tegn., Raderinger, Tr誑nit og Litografier).

Arbejder. Bogillustrationer: Steen Steensen Blicher: Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog (1933, Tr誑nit); H. C. Andersen: Fodreise fra Holmens Canal til リstpynten af Amager (1940, Tr誑nit (Galvanos)); P舐 Lagerkvist: Det befriede Menneske (1941., Tr誑nit); H. C. Anderュsen: I Sverrig, ved Kjeld Elfelt (1941, Pennetegn.); Steen Steensen Blicher: Udv. Noveller, ved Kjeld Elfeldt (1941, Tr誑nit); Ambrosius Stub: Digte, ved Kjeld Elfelt (1941, Penneュtegn.); Kaj Munk: Navigare necesse, 12 Digte om Danmark 1940, Indledning af Hans Brix (1941, Tr誑nit); Henrick Thom誑?n Gerner: Hesiodi Dage, ved Hans Ellekilde (1942, Tr誑nit (Galvanos)); Gogol: Julenat (1943, Tr誑nit); Th. Kingo: Salmer, ved Kai Friis M?ller (1943, Tr誑nit); Oehlenschl臠er: Set. Hans Aften-Spil, ved Kjeld Elfelt (1943, Raderinger); Steen Steensen Blicher: E Bindstouw, ved Hans Brix (1944, Tr誑nit (Galvanos)); I Skoven skulde v誡e Gilde (1944, Pennetegn.); H. C. Andersen: Paradisets Have (1.944, Pennetegn.); Brorson: Salmer, ved Kai Friis M?ller (1945, Tr誑nit); John Donne: Hengivelsen (1946, Tr誑nit); Hulda L?tken: Kommer du til mig -. Udv. K誡lighedsdigte (1946, Tr誑nit); リrnevisen. Folkevise fra det 16. Aarh. (1946, Tr誑nit); J. L. Heiberg: En Sj詬 efter D?den (1946, Tr誑nit); Alphonse Daudet Breve fra min M?lle (1946, Pennetegninger). Grafik: 12 Tr誑nit fra Byen (1935, s. m. Kaj Ejstrup, S. Hjorth Nielsen og Reidar Magnus); Litografi: Gerda sovende (1932); Raderinger: Vej ved Kolonihave (udst. 1935); Fisketorv i Norge (1936); Efteraar (1936); Foraar, og Vinter (begge 1937); Eftersar (Mappe med 10 Raderinger, 1937); Fabriksbyen (udst. 1939); Siddende Mand i Landskab (1939) (de fleste i Kbst.saml.); Tegn. til Soc. Dem.s Hjemmets S?ndag. Malerier: Sommerlandskab (1937, Kunstmus.); Tidligt Foraar. Motiv fra Dronningens Vaskeri i Lyngby (erhv. 1934) og Landskab i Novemュber (1939) (begge Randers Mus.).

Som Bogillustrator placerede Povl C. sig i sit f?rste Illustrationsv誡k, Udgaven af En Landsbydegns Dagbog som en af de betydeligste Grafikere i dansk Nutidskunst. Dette forbavsende modne Arbejde betegner et H?jdepunkt i hans Kunst og viser hans sj詬dne Evne til gennem Illustrationer at st?tte et Digterv誡k intensivt i dets egen Aand. Den xylografiske Teknik, som han paa Grafisk Skole havde sat sig ind i, harmonerer s誡lig godt med Typograュfien, Tr誑nittene kommenterer Teksten og danner bogkunstnerisk en klart formuleret og f?lsom Helhed med Satsbilledet. Povl C. l詒ger, skiftende efter Opgavernes Art, V詒ten pas det intime eller det dramatiske Billede. Karakteristisk er hans Landskabers stemningsbev詒eュde, poetiske Realisme og den Dj誡vhed og Fantasi, hvormed han i figurlige Optrin giver et potenseret Udtryk for Handling og Liv. Dette g?r sig g詬dende i Illustrationerne til H. C. Andersens Fodreise og til Kingos og Brorsons Salmer, hvori nye strenge storstilede Visioner er opnaaet.

Povl C. har eksperimenteret meget med de grafiske Teknikker. Han har arbejdet litografisk med Zinkklicheer og udf?rt en R詭ke betydelige Raderinger, ofte af en kraftig malerisk sort-hvid Virkning og en energisk karakteriserende Stregvirkning, flere i stort Format. Ogsaa farvelagte Raderinger. I sine Tegninger har han ligesom i sin Grafik givet overbevisende 詒te Udtryk for sit Temperament og sin Personlighed.

N誡t forbundet hermed er hans Arbejde med Maleriet, der gennem alle Aarene har optaget ham j誚nsides med de grafiske Opgaver. Han har malet Landskaber, Figurbilleder og Portr誥ter og har opnaaet v誡difulde Resultater gennem sin intensive Naturoplevelse. Kunstnerisk fremtr訶er bans Malerier ofte med en tungere Karakter end hans Grafik. De besidder ikke sj詬dent fine kompositoriske Egenskaber, Sans for d詢pede Val?rer og en virkningsfuld b誡ende Grundstemning. J.Z.

B. T. 12. Juni 1943 (Int.); Daniel Hvidt i Saml., 1937, 160-61; Nat.tid. 8. Dec. 1943 (Sig. Schultz); J. Zibrandtsen i Nyt T. f. Kunstind., 1940, 186-87 og 1941, 261, 291; Chr. Rimestad i Saml., 1940, 157; sst. 1943, 181-84 (Int. ved Jacob E. Bang); Saadan tegner vi, 1945; Aksel J?rgensen i Bogvennen, 1945, 1-26.

Christensen, Sigurd Carl, f. 1888, Arkitekt. F. 28. Sept. 1888 i Kbh. For詬dre: Underbaadsュmand Julius C. og Elvine Marie Louise Christophersen. Gift 21. Maj 1920 i Ousted med Mathilde Henriette Hansen. f. 8. Juli 1888 i Kbh., D. af Murer Christian H. og Christiane Kirstine Esben.

Uddannelse: Murersvend 1908; Afgang fra Tekn. Sk. s. A.; opt. paa Akad. 1909, Afgang 1923; Medhj詬per fra 1909 hos Julius Smith o. fl., sidst hos K. T. Seest og H. H. Koch; fra 1914 Ekstraarkitekt ved D.S.B. (Hovedarkitekt H. H. Wenck). Rejser: 1910 3 Maaneder i Tyskland; 1931 i Tyskland; 1936, 37, 38 og 39 Rejser i Norge, Sverige og Finland. Udstillinュger: Charl. 1927 (Den Midtsj詬landske Udst.s Bygn.). Embeder: 1923 Arkitektassistent ved D.S.B.; 1939 Banearkitekt. Hverv: Medl. af Akad. Arkitektfors Bestyrelse 1937-41.

Arbejder: 1922-23 Tilsynsf?rende ved N誑tved-Ringsted Banens Stationsbygninger; 1923-27 Tilsynsf?rende ved Opf?relsen af Ringsted Stationsbygn. o. a. Bygn. for D.S.B. i Ringsted og N誑tved samt ved Ringsted-Hvals?banen; opf. Bygninger til den Midtsj詬landske Udst. i Ringsted 1927; desuden opf. Smaahuse og Villaer; medvirket som Embedsarkitekt bl. a. ved S-Banens Stationer. Har desuden besk詛tiget sig med kunstindustrielle Arbejder, saaledes 1923 med Keramik i Ringsted paa Keramiker Axel Jacobsens V誡ksted (begittet Lert?j); endvidere tegnet en Del M?bler; siden 1933 Medarbejder ved Dansk Husflidstidende og Leder af Dansk Husflidsselskabs Modeltegnestue og har igennem disse Organer i Aarene fra 1933 udsendt talrige Modeller til Husflidsarbejder (Tr訛rbejder, Broderi, V誚ning m. m.). A.G.J.

Arch., 1923, 351 (Boligselskabet Studiebyen); Nyt T. f. Kunstind., 1933, 36-38.

Christensen, Thod , se Edelmann, Thod.

Christensen-Bakkely, Carl Anthon , se Bakkely, Christian.

Christian IV , 1577-1648, Konge.

I L. J. Hindsholms Ligpr訶iken over Kongen siges, at han kunde give Kunst- og Haandv誡kaュmestre +Afridsning og Model, med egen Haand gjort, til Efterretning* og tilstille sine Skibsbyggere Modeller til Skibe. Det har altid v誡et erkendt, at Chr. IV var en us訶vanlig indsigtsfuld Bygherre, der livligt tog Del i Planl詒gelsen og Udf?relsen af sine talrige Byggeforetagender, men f?rst Vilh. Wanscher har optaget Problemet om Forholdet mellem

ham og hans Bygmestre til indgaaende Behandling og energisk h誚det, at Kongen i mange Tilf詬de har v誡et sin egen Arkitekt. Denne Paastand har en vis Grad af Sandsynlighed, men helt afg?rende er de fremf?rte Beviser n誄pe. Naar det i Kongens Kontrakter med forsk. Bygmestre siges, at Arbejdet skal udf?res efter den Skabelon, Kongen har overantvordet dem, kan dette og lign. Udtryk ikke uden videre fortolkes derhen, at Skabelonen (Tegningen) hidr?rer direkte fra Kongens Haand. Desv誡re er saa at sige alle danske Arkitekturtegninger fra Chr. IV.s Tid gaaet tabt, og bortset fra Drengetegningerne i Kongens Stileb?ger er det kun lykkedes at fremdrage et eneste Blad med egenh誅dige Tegninger af Chr. IV, et Udkast fra 1640 til Indskriften paa Rundetaarn skitseret paa Bagsiden af Snittet af en Pram. Det er kun et spinkelt Grundlag for Bed?mmelsen af Chr. IV.s kunstneriske Evner, men det stadf誑ter, at han ogsaa paa sine gamle Dage har kunnet tegne, og sikkert er, at han som adsk. af sin Tids Fyrster har haft Kendskab til Arkitekturens Love og mere end nogen anden dansk Konge har formaaet at give sine Bygmestre betydningsfulde Direktiver. C.A.J. O.N.

V. Wanscher: Chr. IV.s Bygn., 1937; samme: Slotte og Kirker fra Chr. IV.s Tid, 1939.

Christian V , 1646-99, Konge. Tegneundervisning h?rte med til Tidens fyrstelige Opdragelse. Paa Rosenborg bevares Chr. V.s Tegneh詛te med リvelsestegninger og hans Tegneskrin. Sst. Gouachemaleri (Ganymedes' Rov) sign. 1673 og Arkitekturudkast til Pavillon ved リstrup samt tegnede Prospekter formentlig af Chr. V, alt dilettantisk udf?rt. G.B.

C. Elling i Tilsk., 1931 II, 218-31; K. Aa., 1943, 87.

Christian Kontrafejer, se Morholt, Christian.

Christiansen , Hans Alfred, f. 1890, Maler. F. 27. April 1890 i Mullerup, Fl?dstrup Sogn, Fyn. For詬dre: Skr訶der Anders C. og Ane Dorthea Povlsen.

Uddannelse: Malersvend; forb. paa Tekn. Sk., opt. Sept. 1914 paa Akad., som han bes?gte til 1920, v誑entligst under Rostrup B?yesen. Udstillinger: Charl. 1918-22, 25, 27 (7 G. m. 30 Arb.).

Alfred Christiansen har udf?rt Skovbilleder med Dyr, Landskaber samt Portr誥ter (bl. a. af Faderen) i varme, lidt dunkle Farver og med en sober Teknik. O.S.

Christiansen, Carla Marguerita Kirstine, f. 1885, Bhgr. F. 19. April 1885 i Kbh. For詬dre: Malermester Christian C. og Sigfrida Magdalene Almy. Gift 27. Juli 1920 med Portr誥maler Johannes Nielsen (s. d.).

Uddannelse: Tegne- og Kunstindustrisk. f. Kvinder 1900-03; opt. paa Akad. i Modelsk. Forb.kl. 1903; kom i Modelsk. Okt. 1904; Tilladelse til Afgang 1906 og 07, men tog den ikke. Stipendier: Akad. 1911 (mindre); RabenLevetzau 1912 og 19; Hjelmstjerne-Rosencrone 1912 og 13; Ronge 1913; Bielke 1914; Kaufmann 1917. Rejser: 1911 Tyskland; 1912 og 20 Italien; 1922 Sverige og Norge. Udstillinger: Charl. 1906-45 (32 G. m. 49 Arb.); Charl. Eft. 1922 og 42; Aarhusudst. 1909; Kunstn. Eft. 1914; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Sep.udst. 1926, 31 og 36 i Kbh ., 1927 i Kunstfor. i Aalborg. Ud~rkelser: Neuhausens Pr. 1911 'og 1919 (Ekstrapr.).

Arbejder: Grupper, Statuer, dekorative Relieffer og Buster: Brydere (1911, Gips, Neuhausens Pr.); Dana?degruppe (1919, Gips, Neuhausens Ekstrapr.); Dommen (1921, Gips); Gudruns Sorg (1922, Gips); Dobbeltbuste af Kunstnerens For詬dre (1922, Gips); Buste af Prof. L. V. Birck (1926, Bronze); Nornerne, Relief til en Br?nd (1927, Gips); Buste af Johan Skjoldborg (1927, Bronze, Aarhus M?llepark); Jeftas Datter (1928, Statue i Kunststen); Buste af Dr. Max Henius (1931, Bronze, Chicago); Portr誥relief til Mindesten for Jens Holdgaard (1937, Bronze, Ikast).

Carla M. Christiansens Arbejder er ofte dekorativt betonede, s誡lig i de gammelnordiske Motiver. Hvor hun arbejder frit, er hun Naturalist fuldt ud. Hendes Skulptur er gennemgaaenュde af viril Karakter. Som Modell?r har hun et sikkert Haandelag, og hendes Buster kan ved den effektfulde Ops誥ning lede Tanken hen paa Arbejder af Stephan Sinding. R.M.

Berl. Tid. 4. Okt. 1926; Soc. Dem. 15. Okt. s. A.

Christiansen , Hans Aksel Edvin, f. 1901, Arkitekt, Bhgr. F. 18. Juni 1901 i Lyngby. For詬dre: T?mrermester, Brandinspekt?r Christian C. og Christine J?rgensen. Gift 29. Sept. 1928 i Tibirke med Johanne Lundh, f. 4. Okt. 1898 i Nakskov, D. af Apoteker Andreas Molbeck L. og Magda Marie Mosolff.

Uddannelse: I T?mrerl誡e 5 Aar, Svend 1920; Elev paa Viggo og Hedvig Brandts Malersk.; opt. paa Akad.s Malersk. 1920 og paa Akad.s bygn.tekn. Sk. s. A. Afgang fra Arkitektursk. 1930; Elev paa Akad.s Bhgr.sk, i 3 Aar (1928-30); Medhj詬per hos Arkitekterne Holger Rasmussen (Frimurerlogen) 1923-28 og Egil Fischer (Byplanarbejde). Rejser: 1929 3 Maaneder Studierejse til Paris og Sydfrankrig; 1932 3 Maaneder Italien. Udstillinger: Charl. 1934 og 37 og Kunstn. Eft. 1931 (Skulptur).

Arbejder. Arkitektur: Byplanforslag over Ringvej B. 4, i Kgs. Lyngby (1932); Aldersrenteboュliger i Virum for Lyngby-Taarb詭 Kommune (1934); Boligbebyggelserne J詒ergaarden (1937) og ニblegaarden (1940) (begge i Lyngby); desuden Statslaanshuse m. v. Projekter: Sorgenfri Kirkegaard (1927); Politikens Konk. om Sommerhuse (1928); Akad.s Sommerュkonk. (1928); Byplan i Fredericia (1929) og Kurvemagerfor.s Konk.

(1929). Skulptur: Liggende Barn (1931, Kunststen); Amerikanerinde (Buste, 1933, Kunstュsten); Lotte (1933, Kunststen, Statue); En Kvinde (1937, Gips). Artikler i Arkitekten. A.G.J.

Ark. U., 1929, 153 (Byplan for Fredericia); Ark. リ., 1938, 76 (Virum Alderdomshjem); 1939, 107 (Hus i Lyngby).

Christiansen , Hjalmar Helmuth Frederik, f. 1890, Arkitekt. F. 20. Marts 1890 i Kbh. For詬dre: Premierl?jtnant, senere Oberstl?jtnant Jacob Bang Helms og Elna Birkfeld. Adopteret af Skomagermester Frederik C. og Kristina H虧onsdotter. Gift 22. Juli 1916 i Kbh. med Petra Hansine Jensen, f. 18. Juni 1891 i Sundbyerne, D. af Eddikebrygger Hans I. og Maren Jensen.

Uddannelse: I Murerl誡e; Afgang fra Tekn. Sk. i Kbh. 1910; opt. paa Akad. 1911, Afgang 1923; Medhj詬per hos Ulrik Plesner 1909-12 og hos Charles I. Schou 1912-14, hos Stadsarkiュtekten i Kbh. 1917. Stipendier: K. A. Larssen 1918 (udbetalt 1921), 1931. Rejser: 1921 i Italien og Svejts; 1926, 29, 31, 32, 37 og 39 Spanien, Portugal, spansk Marokko, リstrig, Ungarn, Tjekoslovakiet, Tyskland, Norge og Sverige. Udstillinger: Charl. 1929-46 (9 G. m. 9 Arb.); Bygge- og Boligudst. i Forum 1929; Dansk Kunstudst. i Amsterdam 1929; Internat. Udst. Utrecht 1930. Embeder og Hverv: Embedsarkitekt under Stadsingeni?rens Direktorat, Kbh., Byplanafdeling i 1929; Tegnestuechef, Leder af Direktoratets Arkitektafd. for Projekュtering af Bebyggelsesplaner 1938; Afdelingsarkitekt 1946; Medl. af Dansk Byplanlaboraュtoriums Repr誑entantskab 1942.

Arbejder: Helaarsboliger, Sommerhuse og Byplanarbejder; A/S Courtaulds Fabrik (1927, pr詢ieret); A/S Philips Fabrikker i Kbh. (1937, pr詢ieret). Artikler i Fagpressen om byplanm誑sige Problemer. Pr詢ierede Projekter: Politikens Konk. om eget Hus (1923); Raadhuspladsen (1942). A.G.J.

Ark. M., 1929, 67 og 74-75 (Courtaulds Fabrik); 1935, 35 (Hus paa Fr.berg); Arch. U., 1928, 132 (Sommerhus); 1938, 77-79 (Philips Fabrik); 1942, 132 og 142 (Raadhuspladsen); Byggeforum, 1940, 34-35 (Philips Fabrik).

Christiansen, Knud Helge, f. 1892, Arkitekt. F. 21. Dec. 1892 paa Fr.berg. For詬dre: Overmaskinmester, Installat?r Frederik C. og Laura Frederiksen. Gift 2. Nov. 1917 i Valby med Inger Hilma Benedikte Lundstedt, f. 10. Okt. 1895 i Valby, D. af Garvermester Carl Gustav L. og Laura Holm.

Uddannelse: Murersvend; gennemgaaet Tekn. Sk., Afgang Dec. 1912; opt. pas Akad. Nov. 1915, Elev indtil 1919; i adsk. Aar Medarbejder (mest Kondukt?r) hos Carl Brummer (Simonsens Pal?, Kbh.s Handelsbank) samt hos Einar Madvig og Povl Methling (Dampskibsュselskabet Dannebrog). Stipendier: K. A. Larssen 1923. Rejser: 1923 Tyskland og Italien.

Arbejder: Byplan for Hirtshals (1923, s. m. Steen Eiler Rasmussen, 1. Pr. i Konk. 1919); Landsted for Direkt?r Jensen, D詆nfeldt, Odense (1923); adsk. fleretages Beboelseshuse: Valby Langgade 36 (1929), Sdr. Fasanvej 91 m. m. (1930), Lauravej-C訥iliavej (1933-36),Toftegaards Plads - Toftegaards Alle - Lysh?jgaardsvej og Rasmus Rasks Vej (1930-36).Projekter s. m. Steen Eiler Rasmussen: Be-byggelse af Prinsensgadekvarteret (1919, 1. Pr.); Byplan for Ringsted (1919, 1. Pr.); Bebyggelse af Banegaardskvarteret i Aarhus(1920, 4. Pr.). H.F.

Arch.,1918-19, 392-97 (Byplan for Ringsted), 400 (Hirtshals); 1920, 64 109, 114-15 og 120 (alle Banegaardskvarter i Aarhus); 1923, 141-53 og 323 (Hirtshals); Bygmesteren, 1919, 153, 253, 260; Kliken, 1, 1923-24, 20.

Christiansen, N. H ., - 1876-1903(?) -, Maler.

Udstillinger: Charl. 1876 (Vinterdag med Rimtaage); Sep.udst. i London 1903(?).

Arbejder: Landskab (1874, forh. Joh. Hansens Saml.); Landskab (sign. N. H. Christiansen 1876, Gisselfeld); enkelte Landskaber i Privateje i G?teborg, bl. a. Udsigt fra M?sseberg (1878); B?geskov ved Vinter og Vinterlandskab med B?geskov og Hjorte (1880).

Red.

Christiansen, Paul , 1807-93, Bygmester. F. 6. Marts 1807 i Haderslev, d. 28. April 1893 i U. S. A., begr. i New York. For詬dre: Murermester Mathias C. og Anne Elisabeth Paade. Gift 2. Nov. 1844 i Haderslev med Ingeborg Dahlmann, f. 2. Jan. 1821 i Bodskov ved Haderslev, d. 1. Febr. 1898 i New York, D. af Gaardejer Mikkel D. og Gunder Dorothea Feddersen.

Uddannelse: Murersvend 1826, Mester 1833. Rejser: 1827-32 Tyskland, リstrig, Kbh. Embeder og Hverv: Deputeret Borger 1843-50; i en Aarr詭ke Oldermand for Murerlavet i Haderslev; Tegnel誡er for unge Haandv誡kere paa Frederiksskolen.

Arbejder: Slotsgrunden I (omkr. 1834-35); Fattiggaarden med det gamle Sygebus i Laurids Skaus Gade (1836-38); Christine Frederikke Stiftelsen ved Storegade, nu Haderslev Amts Sygehus (1840, Sidefl?j 1860); Hjorte Apoteket i Apotekergade (1842); Naffet 39 (omkr. 1856); Gasv誡ket (1858); Dele af Latinskolen (1859); Posthuset (1866); Pakhus ved Havnen (alle i Haderslev); H?rregaard, N?rbygaard, Falle Bruhns Gaard i Bramdrup, Jacobsens Gaard i Skovb?lling (alle i Haderslev Amt). Istands誥telse af Pr誑tegaarde og Kirker.

I Vandreaarene tilegnede Paul Christiansen sig en ikke ringe arkitektonisk og konstruktiv

Viden samt F誡dighed i at tegne. Han var en kultiveret og meget benyttet Bygmester i sin F?deby og dens Omegn og grundlagde Firmaet Paul Christiansen og S?n. Han benyttede sig af Senklassicismens Formsprog. Til de fleste af de ovenfor n誚nte Bygninger, som han har opf?rt, har han ogsaa selv givet Tegning. K.M.

Paul Christiansen og S?n, 1933, 7-17.

Christiansen, Poul Simon, 1855-1933, Maler. F. 20. Okt. 1855 i Hundevad, Rolfsted Sogn, d. 15. Nov. 1933 i Kbh., begr. sst. (Vestre). For詬dre: M?llebygger Christian Poulsen og Maren Kirstine Johansdatter. Ugift.

Uddannelse: Uddannet i Faderens Haandv誡k som M?llebygger med evt. Arkitektuddannelse for リje; Vinter 1876-77 paa Emdrupborg (Tangs H?jskole) ved Kbh., hvor han gennem en af L誡erne, Sigurd Miiller, og dennes Forevisning af Den kgl. Malerisaml. for Alvor fik リjet op for +Kunstens h?jhed... det var et livskald, som alle kr詛ter maatte s誥tes ind paa at tjene*. Han fortsatte dog som M?llebyggersvend, men fra Nytaar 1880 uddannede han sig efter Faderens Tilskyndelse paa Blaagaards Seminarium, Kbh.; han tog efter et Par Aars Forl?b 1. Del af Skolel誡ereks., men malede og tegnede hjemme i Ferierne; Jan. 1885 s?gte han efter Ludvig Kabells Raad Zahrtmanns netop aabnede Skole, som han bes?gte til 1890; til 1905 var han Formand (Inspekt?r) sst. Stipendier: Raben-Levetzau 1898 og 1905; HjelmstjerneRoseュnerone 1899 og 1907; Akad. 1905 (mindre); Ancker 1918. Rejser: 1896 over Berlin, M?nchen til Italien (Verona, Mantua, Modena, Bologna, Pistoja, Pisa, Marina di Pisa, Rom, Florens, Padua, Venedig); 1905 over Berlin, M?nchen til Italien (Verona, Florens, Civita d'Antino, Rom, Neapel, Pompeji); 1911 over Paris til Italien (Pisa, Marina di Pisa, Civita d'Antino, Rom, Florens, Milano); 1921 over Paris til Italien (Rom, Florens). Udstillinger: Dec.udst. 1888; Charl. 1890-92; Den frie Udst. 1895-1934 (Parthaver 1898); Den frie Udst. Eft. 1911-12, Sommer 1914; Kleis 1892 (Zahrtmanns Elever); Chicago 1893; Okt.udst. 1893; Kunstn.s Studiesk. 1896; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Civita d'Antino Udst. 1908; Graf. Kunstn. Samf. 1912; Stockholm 1919; Brooklyn 1927; Helsingfors 1928; Jeu de Paume, Paris, 1928; Forum 1929; Kiel 1929; Oslo 1931; Biennalen, Venedig, 1932; Amsterdam 1934; Rundskueudst. 1936; Riga 1936; Budapest 1936; Bukarest 1936-37; Belgrad 1937; Mit bedste Kunstv誡k 1941; Sep.udst. Kunstfor. 1905, 22, 45. Udm誡kelser: Thorvaldsens Med. 1923. Hverv: Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1918, af Akad.raadet 1920-31; Akad.s Vicedirekt?r 1925-28.

Arbejder: Portr誥 af Kunstnerens Moder (1880-81), Septemberdag ved Kalvebodstrand (1887), Portr誥 af Bagermester B. (1889) og af Fru H?jskoleforstander Caroline Knudsen (1890-91) (alle i Kunstmus.); Portr誥 af Maleren Sadolin (1894), Dante og Vergil ved Helvedes Port (1892-94), Karise Kirke og By (1894) (alle i Faaborg Mus.); Dante og Beatrice i Paradis (1894-95, Kunstmus.); Dante og Beatrices M?de (1895-96); Englene forkynder Kristi F?dsel (1896-97, Altertavle i Bering Valgmenighedskirke); Paaskemorgen (,1897-98, Kunstmus.); En Malerskole (189899, Aarhus Mus.); Knud den Store ved Havet (7899-1900, Faaborg Mus.); H?staften, Motiv fra Kariseegnen (1895-1900, Randers Mus.); Thorvaldsen modellerer *Nattene (1901, Kunstmus.); Sommermorgen ved Havet (1900-02); Joakim Skovgaard maler i Viborg (1902); Udsigt fra Viborg Domkirkes Taarn (1902, Kunstmus.); Portr誥 af Johan Rohde (190003); Italienske Kirseb誡 (1905, Vejen Mus.); Gadeparti fra Civita d'Antino (1905, Faaborg Mus.); Blomsterbillede (1906, Kunstmus.); Udsigt over Gasv誡kshavnen og Kalvebodstrand (1906), Landevejen forbi Karise Kirke (1907), Selvporュtr誥 (1907-08), Det indre af Kalundborg Fjord (1908) (alle i Faaborg Mus.); Friale Sommerュdag ved Kalundborg Fjord, Georg Stage sejler ind (1908); Marine (1909, Faaborg Mus.); Beatrice hilser den unge Dance (1909, G?teborgs Kunstmus.); Kristus og Nicodemus (1910, Altertavle i Karby Kirke); Varm Sommerdag i Tibirke Bakker med Udsigt over Arreュs?_(1910), Portr誥 af Niels Larsen Stevns (1911) (begge Kunstmus.); Civita d'Antino (1911); Den danske Vikingeh?vding Rolf lander paa den frankiske Kyst (1910-11); En Have i Civita d'Antino (1911, Rasmus Meyers Saml., Bergen); Selvportr誥 med Palet og Pensel (1912, Kunstmus.); Kristus paa Korset (1912, Altertavle i リlby Kirke); Skoven ved Vejrh?j (1912, Kolding Mus.); Markblomster i Lerkrukke (1913, Rasmus Meyers Saml., Bergen); Indskibュningen i Charons Baad (1910-13); Selvportr誥 (1912-14, Nationalmus., Stockholm); Skovvej ved Dyrn誑 (1915); Markvej, Efteraar (1916, Gotthardts Saml., Malm?); Selvportr誥, Lampelys (1916, Randers Mus.); Gladiolus (1916, Malm? Mus.); Tidlig Morgen i Sundet (1910-17, Kunstmus.); Karise H?jskoles Have med Forstander Knudsen og Hustru (1895-1917, Aabenraa Mus.); Portr誥 af Niels Larsen Stevns, Skitse (1910-17, Rendere Mus.); Prometheus raner Ilden (190617, Kunstmus.); Portr誥 af Niels Larsen Stevns (1918, Maribo Mus.); Studie til Dente hilser Beatrice (1909-18, Horsens Mus.); Selvportr誥 (1918, Gotthardts Saml., Malm?); Stendysse i Udkanten af Skov, Septemberdag, Dyrn誑 (1919), Optr詭kende Uvejr ved Roskilde Fjord, Studie (1918-20) (begge Kunstmus.); Optr詭kende Uvejr ved Roskilde Fjord (1919-20, Fyns Stiftsmus.); Dentes og Beatrices Ungdomsm?de (1919-20); Florentinsk Bondegaard (1921, Vejen Mus.); Skovvej (1922, Thorvaldsens Med.); Inde i Skoven (1922, Maribo Mus.); Sommerdag ved Fjorden, Dyrn誑, (1924, Randers Mus.); Skoveng (1924, Kunstmus.); De kloge og ukloge Jomfruer (1923-24); Gudmoder og Daabsュbarn (1925, Kunstmus.); Markvej med Birke, H?jsommer (1925, Aarhus Mus,); Portr誥 af Henrik Pontoppidan (1924-25); リdipos l?ser Sfinksens Gaade (1900-28); Udsigt over Lyngby S? (1929); Selvportr誥 (1932, Fyns Stiftsmus.); som Raderer repr誑enteret i Kbst.saml.

Paa Zahrtmanns Skole, hvor Poul Christiansen blev opt. som 30-aarig, blev det indprentet ham ikke at lade sig afskr詭ke af selv de st?rste og vanskeligste Opgaver, hvilket faldt godt i Traad med hans egen ideale Str訝en; Resultatet kan i hans samlede Produktion deles i flere Grupper: 1. Figurbilleder med Emner fra Dantes Guddommelige Komedie; i Dameskikkelsen fandt han Udtryk for sit eget higende Sind, medens Vergil er skildret som den gotiske og Dameske Aands klassiske Modstykke, frygtl?s og ligev詒tig, Beatrice som Udtryk for det umiddelbare og elskelige Kvindesind, udet, som drager, ikke truer*; en +Ungdomsbetagelse* hos Kunstneren er Grundlaget for denne sublimerede F?lelse; Stilen i Billederne er pr詒et af 90'ernes nyvakte Interesse for Giotto, hos hvem C. havde fundet samme store Enkelhed som i

Dames Syner. 2. Emner fra Det nye Testamente, pr詒et af de primitive Italienere og

af C.s egen Religi?sitet, farvet af den grundtvigske Folkeh?jskoles Aandsform. 3. Emner

fra gr誑k Mytologi. 4. Emner fra Historien og Folkevisen. Disse Motiver er gennemf?rt med en naiv og ofte voldsom Udtrykskraft, der, selv om den i enkelte Arbejder kan virke

grotesk, er af stor Sk?nhed, baade i Kom- position og i Farve. Bl. hans Figurbilleder maa desuden fremh誚es det historisk interessante fra Zahrtmanna Skole 1898-99, af den af ham forgudede Thorvaldsen, der modellerer +Natten* (1901), og en R詭ke Portr誥ter, der h?rer til de karakterfuldeste i

Tiden (bl. a. af Johan Rohde, Niels Larsen Stevns, Henrik Pontoppidan og flere Selvュpor-tr誥ter). Som Landskabsmaler byggede han vel paa et naturalistisk Grundlag, men udviklede en Sans for stor og fast Form, i Italiensbillederne fx i det monumentale Civita d'Antino Billede fra 1911, i de danske Landskaber paa et selvst誅digt koloristisk Grund-

lag, mere og mere n誡mende sig til en Klassicisme i P. C. Skovgaards Aand (med Motiver fra Karise, Fr.havn, Viborg- og Silkeborgegnen, Kalundborg, Skaridsholm, Tibirke, Dragsholm og Vejrh?j, Dyrn誑 og Roskilde Fjord og fra de sidste Aar Lyngby). Han har malet ypperlige Marinebilleder fx Sommerdag ved Kalundborg Fjord, Georg Stage sejler ind (1908), hvilket Danneskjold-Sams?e med Rette har fremh誚et som det sk?nneste Marinebillede, der er malet siden Eckersbergs Dage. - Som Grafiker har C. gjort sig g詬dende med Raderinger; der findes 23 Arb. af ham (1888-1914), deribl. flere, der maa regnes til den bedste danske Grafik fra nyere Tid. U.

Joh. Rohde i Dagens Kr?nike, 1890, 380; samme i Kunstbi., 1909-10, 348-50; L. Swane i Tilak., 1910 I, 171-74; P. C. i Det nye Kunstbi., 1910-11, 40-41; Carl V. Petersen i Tilsk., 1914 I, 230-48 (optrykt i sammel: Afhandlinger og Artikler, 1939); samme i Ill. Tid., 1915-18, 38-40; S. Danneskjold-Sams?e sst., 1916-17, 297-99; samme: Fort. over P. C.s Arb. l?74-1917, 1918; Zahrtmann, udg. af F. Hendriksen, 1919; L. Swane i Tilsk., 1923 I, 75-77; samme i Kunstbi., II, 1924, 37-43; Joh. Rohde i Saml., 1925, 177-80; Carl V. Petersen i Tilsk., 1925 II, 343-47; P. C. i Tilsk., 1925 II, 229-35, 1926 1, 108-15 og 11 28-37 (Erindrinュger); L. Swane i Die Graphischen K?nste, 1930, 12-15; S. Danne: skjold-Sams?es Kunst set og skrevet, 1930; L. Swane Faaborg Mus., 1932; S. Danneskjold-Sams?e i Tilsk., 1934 I, 23-30; Herm. Madsen: Dansk Malerkunst, 1934, 28-30; samme: Den fynske Malerkunst 1935, 77-83; S. DanneskioldSams?e: P. S. C., 1935 Elise Konstantin-Hansen: Samliv med dansk Kunst, 1937, 51; L. Swane: 11 Raderinger af P. C., 1939; S. Danneskjold-Sams?es Zahrtュmann, 1942, is誡 404; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45. Dagbladene: Pol. 17. Jan. 1910 (N. L?tzh?ft); 23. Jan. 1910 (Kronik af E. Goldschmidt); 3. Okt. 192b (A. Winding); 13. Okt. 1925 (V. Wanscher); 20. Okt. 1925 (Hyldestside); Nat.tid. 13. Nov . 1922 og 19. Okt. 1925 (begge Th. Fanborg); Berl. Tid. 18. Nov. 1922 (Th. Oppermann) og 19. Okt. 1925 (Erik Moltesen); Fyns Tid. 16. Okt. 1925 (Herman Madsen); Ekstrabi. 17. Okt. 1925; Nordsj詬ュlands Venstrebi. 20. Okt. 1925; Nekrologer 16. Nov. 1933.

Christiansen, Rasmus , 1863-1940, Maler og Tegner. F. 13. Febr. 1863 i Bjertrup, Skanderュborg Amt, d. 11. Nov. 1940 i Kbh. Urne paa Vestre Kgd. For詬dre: Gaardejer Christian Pedersen og Karen Marie Rasmusdatter. Gift 3. Juli 1903 i Kbh. med Herdis Sahlertz, f. 13. Nov. 1879 paa S. Hans Hosp., D. af Kaptajn, Inspekt?r Christopher Severin S. og Agnes Nicolowna Kemp.

Uddannelse: I Malerl誡e 4 Aar i Aarhus; Svend med Bronzemed.; dimitt. fra Aarhus Telen. Sk.; opt. Sept. 1881 i Akad.s Alm. Forb.kl.; Okt. n. A. i Modelaks Forb.kl., som han forlod Foraaret 1883 for at overgaa til Kunstn. Studietik. under Tuxen og Kr?yer. Rejser: 1885 s. m. Vilh. Hammersh?i til Berlin og Dresden, derfra alene videre til Prag; 1889 Paris; 1893-94 s. m. Emil Hannover til Holland, Belgien og Paris, Vinterophold der; Febr. 1894 over Rouen til London; 1897-98 England som Medarbejder hos Tuxen; 1896 S?rejse gennem Middelhavet, Dardanellerne til Sortehavet (Studier til Ill. af Vore S?helte) og paa Hjemrejsen Paris; 1902 Tyskland, Svejts, Italien, Sicilien; 1906 Berlin, Lyb詭, Hamborg; 1913 Norditalien, Paris. Udstillinger: Dec.udst. 1883; Charl. 1884-1940 (57 G. m. 180 Arb.); Kunstn. Eft. 1904-05, 08-11, 13; Charl. Eft. 1922, 28, 38; Nord. Udst. 1888; Paria 1889; Kl?is 1892; Chicago 1893; Lyb詭 1895; Kunstn. Studieale. Udst. 1896; Stockholm 1897; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909; Malm? 1914; har deltaget i For. f. nat. Kunsts Udstillinger; 18. Nov. Udst. 1942; Sep.udst. 1913 (i Don frie Udst.) og 1919. Udm誡kelser: Aarsmed. 1ー 1922; Serdin Hansens Pr. 1933. Stilling: Medarbejder ved Dag- og Ugeblade, bl. a. Klods Hans, fast Tegner ved Politiken 1898-1915 (bl.a. Skuespillerkarikaturer). Hverv: 1917-23 N誑tformand f. Kunstn.samf., fra 1925 Formand; 1920-23 Medl. af Udat.kom. ved Charl.; N誑tformand i Kunst for Varer; Medl. af Best. f. Kunstnerhjemmet, Formand for samme 1936-40.

Arbejder: Gammel Finker fra Hardangerfjord (1883, Debutarb.); Hestemarked paa Store Torv i Aarhus (1885, Aalborg Mus.); Feltartilleri i Galop (1888); Den forlorne S?n hos Svinene (1888); M?de paa Landevejen (1889, Maribo Mus.); En Ordonnans (1890); Vagtparaden tr詭ker op (1895, Akvareller i Bymus.); K?er paa Engen ved Mariager Fjord (1899); Jysk Ko paa en Bakke, optr詭kende Torden (1905); Dyrskue paa Sams? (1920); K?erne drives hjem (Aarsmed. Iー 1922); Dragon Niels Kjeldsens Kamp med preussiske Husarer 28. Febr. 1864 (1932, Kolding Mus.); T?mrerlavets Flytningsoptog 1771 (1933, Haandv誡kerfor., Serdin Hansens Pr.). Af hans Tegninger er udkommet i Bogform: Vagtparaden tr詭ker op (1895) og Masker fra Teatrene (1898-1900); har bl. a. illustreret H. P. Holst: Den lille Hornbl誑er (1894) og Victor Hansen: Vore S?helte (1898); Tegn. i Teatermus.

Rasmus Christiansens Kunst omfatter Arbejder inden for Dyrmaleri, Figurmaleri, Portr誥ュkunst, Landskabsmaleri med Dyr som Staffage samt - som han selv, halvt i Sp?g, halvt paa Trods kaldte det: Erhvervsmaleri. Herunder indbefattede han sine mange, navnlig i Tiden 1900-20 udf?rte landbohistoriske Billeder til Anskueligg?relse af dansk Bondeliv i det 18. og 19. Aarh. Han havde et ualmindelig dybtgaaende Kendskab til Kl訶edragter og Levevis i svundne Tider og holdt sig i n?je Kontakt med denne Viden ogsaa, hvor han komponerede frit. Hans Virksomhed som Illustrator var stor og paask?nnet, derunder hans Avistegninger, et Omraade, han s誡lig dyrkede i Aarene 18981915, og inden for hvilket han var en af Fore-

gangsm誅dene. R.M.

Jule-Album, 1895; Th. Munch i Gads Mag., 1908-07. 772-78; Berl. Tid. 11. Jan. 1913 (C. A. Been); Pol 10 Jan. 1913 (Int.); 18. Jan. 1913 (Kronik af N. L?tzh?ft); 12. Febr. 1933; Vald. Kopp?l i Journalisten 15. Febr. 1915; Aarhus Venstrebi. 23. Okt. 1928; Erindringer i Saml., 1928, 5-9, 39-44; Malende Kunstn. Samfe Medl.bl., April og Maj 1930; Holb詭 Amtstid. 5. Dec. 1932; Nat.tid. 12. Nov. 1940 (Sig. Schultz); Danske Streger, 1948; Satire og Humor, 1946.

Christiansen, S?ren , 1858-1937, Maler. F. 22. Sept. 1858 i Br?ndbyvester, d. 9. Juni 1937 i Kbh., begr. paa Fr.berg (Solbjerg). For詬dre: Gaardejer, Sognefoged Christian Nielsen og Kirsten S?rensen. Gift 6. Aug. 1889 med Johanne Marie Sophie Wilhelmsen, f. 3. Maj 1852 i Kbh., d. 28. Jan. 1931 paa Fr.berg, D. af V誡tshusholder, senere Arrestforvarer i Stege Christian (Alkestrup) og Anna Nielsen.

Uddannelse: Forb. til Akad. paa Telen. Sk.; opt. i Alm. Forb.kl. April 1885, Afgang som Maler Maj 1889; desuden en Tid Elev af Otto Bache. Rejser: Frankrig, England, Italien, Spanien, Rusland og Finland. Udstillinger: Charl. 1890-1913, 17 (24 G. m. 39 Arb.); Kunstn. Eft. 1904-05, 07-09; Kleis' H?studst. 1892; Aarhusudst. 1909.

S?ren Christiansen malede Portr誥ter, Figurbilleder, Landskaber og Motiver fra Byen og Havnen. Hans Billeder er forsigtige, f?lsomme, ofte lidt sl?rede, s誡lig i de store. Figurbilleュder, hvor man ogsaa kan st?de pas en m誡kelig clair obscur, der staar i Kontrast til Billedets ?vrige lyse Partier. Arb. i Bymus., リregaard Saml. (Motiv fra Nytorv og Motiv fra Havnen (c. 1900)) samt forh. i Alfred Bramsene Saml. O.S.

Christman, Carl , 1578-, Tegner, har sign. en Del Tegn. af Milit誡sager i et Manuskript i Det kgl. Bibliotek (G1. kgl. Saml. 352) aabenbart udarbejdet til Fr. II maaske som Forl詒, maaske i Konk. med L. Benedicts: Ein Buch zusammen gezogen (1578). O.A.

John Erichsen: Udsigt over den gl. Manuscript Saml. i det store kgl. Bibliothek, 1?88, 52; Spengler, 1818.

Christmas, S?ren , se Melson, S?ren.

Christoffer Maler , - 1510 -, i Aalborg blev 1510 Medl. af Stadens Guds Legems Lav.

C.A.J.

C. Nyrop: Gilde- og Lavsskraaer, I, 1895, 883; F. Beckett: Danm. Kunst, II, 1926.

Christoffersen, Agner , f. 1907, Arkitekt. F. 7. Marts 1907 i Kbh. For詬dre: Bager Christian C. og Nicoline Rasmussen. Gift 28. Juli 1937 i Charlottenlund med Ellen Byskov, f. 17. Sept. 1903 i Gedved, D. af Seminarieforstander, senere Undervisningsminister Jens B. og Ane Cathrine Johanne Bartholine (Line) Rasmussen (Hanrum).

Uddannelse: I T?mrerl誡e 1925-26; opt. paa Akad. Marts 1925; Afgang 1940. Stipendier: Ronge 1932; K. A. Larssen 1934; Dronn. Alexandra 1943. Rejser: 1930 Stockholmudst.; 1931 Tyskland; 1935 Tyskland, Tjekoslovakiet. Udstillinger: Charl. 1932, 42, 44; BoligByen; Magasin du Nords Udst. i Forum 1937; Snedkerlavets M?beludst.

Agner Christoffersen har fra 1928 v誡et ansat i Stadsarkitektens Direktorat, hvor han navnlig har tegnet Inventar til Skoler, B?rnehaver og B?rnehjem. Han har desuden bygget Enkelthuse og Smaavillaer (1931 Poppelvej 15, Gentofte). C. har deltaget i Snedkerlavets Konk. og Udst.; har skrevet Artikler og Anmeldelser. E.L.

Ark. U., 1943, 140 (M?beltegning).

Christoffersen, Christoph , 1738-68, Fajancemaler. F. 1738 i Kbh., d. kort f?r 28. Sept. 1768 i Kiel. Gift 22. April 1768 i Kiel med Catharina Janssen fra ニr?sk?bing (?).

Blev fra Kbh. indkaldt til den af Hertugen af Gottorp 1764 oprettede Fajancefabrik, hvor han f?rst arbejdede som Blaamaler, senere med Farver, og n誚nes i Kiel 7. April 1767. Stykker af ham findes i Kunstgewerbemus. i Hamborg (et Stel, Kopi efter Meissen Zwiebelm?nster) og i Thaulow Mus. i Kiel (2 Terriner i Blaamaling, Potpourrivase i Mangan, Tallerken med Muffelfarver). Hans Sign. er et C. med Streg igennem. Samme M誡ke findes ogsaa paa en Del Stykker fra Fabrikken i St. Kongensgade; der er det fortolket som: Copenhagen og forekommer allerede 1747, saa det betegner ikke altid Christoffersen. Heller ikke imellem Stykkerne er der nogen overbevisende Lighed. Det var formodentlig Gierl?ffs Indskr誅kninュger paa Fabrikken, der bev詒ede C. til at drage til Kiel. O.A.

K. Hilseler: Gesch. d. Schlesw. Holst. Fayence Manufakturen, 1929; W. Passargs i Mitt. d. Ges. f. Kieler Stadtgesch., 1935, Nr. 38, 99-148; A. リigaard: Fajancefabrikken i St. Kongensュgade, 1938.

Christoffersen, Frede , f. 1919, Maler. F. 15. April 1919 i Borup. For詬dre: Gaardejer Martin C. og Andersine Petersen. Gift med Inger Poulsen.

Uddannelse: Bes?gte Akad.s grafiske Skole 1942; opt. i Akad.s Malersti. under Aksel J?rgensen Okt. 1942; Elev her 1942-43 (2 Sem.); desuden Elev af Vilh. Lundstr?m. Stipendiュer: Villiam H. Michaelsen 1942; Wilstrup 1944; Gerda Iversen 1945; Grosserer Even Nielsen og Hustru 1946. Rejaer: 1940-41 リstasien; Syd- og Nordamerika. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1938, 41-46; Vild Hvedes Udst. 1941; Charl. Eft. 1944; Kunstindustrimus. 1945 (Bogomslag og Brugsgrafik); Aksel J?rgensens Elever 1946; Sep.udst. 1942.

Arbejder: "20 smaa sorte Tegninger" (1941, Forord af Kjeld Elfelt); har illustreret: Erling Poulsen: Vers (1941); Nis Petersen: Digte, 1 Udvalg ved Kjeld Elfelt (1942, Originallitografiュer); Ester Nagel: Mennesker (1943, 6 Tr誑nit); Carl H. Clemmensen: Nyhavn, Nyhavn (1943, Originallitografier); Primitiv Lyrik. Overs誥telse og Indledning af Palle Lauring (1946, Originallitografier); har tillige udf. Bogomslag, Brugsgrafik og Plakater; repr. i Kbst.saml. (Tr誑nit og Litografier). Malerier: Toftum Bakker; Limfjorden; Gade i Modlys; D?r, Abildgaard (k?bt af Kunstfor. 1944).

Frede Christoffersen har med sine Illustra tionstegninger med menneskelige Situationer

ydet en personlig Indsats; hans Pennetegninger har en distinkt, psykologisk analyserende Karakter. I sine litografiske Bogomslag anvender han ofte lyrisk antydende en d詢pet og nuanceret Toneskala, der med sl?ret Finhed kontrasterer mod Typografien, hvilket betyder noget nyt i dansk Bogkunst. Han har i Oliebilleder af lille Format givet klare og livfulde Skildringer af Landskabsmotiver fra Nordjylland, Sj詬land og Bornholm. Han betjener sig af en farvem誥tet, delvis pointillistisk Stil, der samtidig viser Friskhed og Fasthed. J.Z.

Saadan tegner vi, 1945.

Christoph, Philip Jakob , -1644-50-, Maler, var bosat i Slesvig og udf?rte 1850 Skueretter

til det gottorpske Hof. J.P.

Haupt, 111, 1889.

Christopher Stempelmider, se Schneider, Christopher.

C I ,se C G A-C I.

Cibber, Kai (Caius) Gabriel (egentlig Gabriel, Kai), c. 1630-1700, Bhgr. og Arkitekt. F. c. 1630 i Flensborg, d. 1700 i London, begr. sst. (Danske Kirke). For詬dre: M?belsnedker i Flensborg, senere kgl. Snedker paa Fr.borg og Kronborg Claus Gabriel el. Gabrielsen og Margrethe J?rgensdatter. Gift 1 ー med N. N. 2ー 1670 i London med Jane Colley, f. 1646, d. 1697, D. af William C. og Jane Wirly.

C. opholdt sig 1655 i Helsing?r og skal if. en Oplysning overleveret gennem S?nnen Colley C. som ung v誡e blevet sendt til Rom paa Fr. IILs Bekostning. Paa det forsvundne Gravm詬e over sin anden Hustru kalder han sig +olim Frederici. III, Regis Dani? et Norvegi? . . . Statuarius*. To Stik fra 1697, forestillende den af C. opf?rte danske Kirke paa Wellclose Square i London er betegnet +C. Gabriel Cibber Flensburg (!) Architectus*. C. virkede fra c. 1660.1 England og blev 1693 +Sculptor in. Ordinary* ved det engelske Hof. - Han har arbejdet i Tr?, Bly og Marmor, samt som Arkitekt under Wren og selvst誅digt ved Opf?relュsen af den f?rn誚nte, 1869 nedrevne Kirke. Fra denne stammer 3 Blyfigurer: Tro, Haab og K誡lighed, som 1908 erhvervedes af Glyptoteket i Kbh. H.D.S.

Harald Faber i Tilsk., 1909, 85-70 og Vilh. Slomann sst., 1932 I, 184; Fra Ark. og Mus., V, 1912-15, 415; Harald Faber: Caius Gabriel Cibber, Oxford, 1928; V. ThorlaciusUssing i Rom og Danmark, I, 1935, 148; Arch., 1915-18, 81-83 og Arch. U., 1927, 8 (begge den danske Kirke i London).

de Cicignon, Jean Gaspar , d. 1696, Ingeni?rofficer. F. i Luxembourg, d. 12. Dec. 1696 paa Trosvig ved Frederikshald, antagelig begr. i Glemminge K. For詬dre: George Fr馘erie de C. og Anne Marie de Lachen, kaldet Wampach. Gift 1662 (Bevilling 6. Juni) med Anna Sophie Hagedorn, f. 13. Marts 1636, d. i Nov. 1690 paa Trosvig, D. af fyrstelig hessisk Raad og Intendant ved de schaumburgske Godser i Holsten Philip Johan H. og ,Anna.Elisabeth Badenhaupt.

Oprindelig i venetiansk Tjeneste; hvervet 1657 til dansk Krigstjeneste og deltog i Forsvaret under Stormen paa Kbh. Sendtes 1662 til Norge, hvor han projekterede Bef誑tning af Bergen, et Arbejde, der fik kgl. Approbation og gennemf?rtes. 1666 var han paa Bornholm for at kortl詒ge リen og planl詒ge Bef誑tninger. 1671 blev han Kommandant i Nyborg; k詢pede 1675 dels i Wismar, dels i Skaane; 1677 ved R?gen. Sendtes s. A. som Kommandant til Frederiksstad, hvor han straks tog fat paa at udbedre F誑tningen. Blev 1679 efter Aaret i Forvejen at v誡e blevet Generalmajor Inspekt?r over alle Norges F誑tningsanl詒. Efter Trondhjems Brand 1681 planlagde han s. m. A. Coucheron det nye Byanl詒 samt projektereュde F誑tningen Christianssten ved Byen. Opf?rte 1682 Fortet Kongesten ved Frederiksstad, hvor han siden 1679 havde boet i Gyldenl?ves Gaard Trosvig; ledede 1690 Byens Genrejsning efter Branden. Vistnok 1683 opf?rte han Gr誅sefortet Basmo.

de Cicignon, som havde rejst meget og studeret F誑tningskunst baade i Holland og i Middelュhavslandene, har grebet Opgaverne i Norge an med en forbavsende Originalitet og Selvst誅ュdighed og med en sj詬den Forstaaelse for Udnyttelsen af Terr誅ets Muligheder. Det synes, som om han, bevidst har fortsat Traditionen fra norsk F誑tningsbyggeri i Middelalderen med Donjon'er og Kasteller; Kongesten er et godt Eksempel herpaa. B.L.G.

Mercurius 5. Maj 1888; Kronens Sk?der, II, 1908, 381; Munthe af Morgenstierne i ,Pers. T., 7. Rk. V, 1921, 49-92; C. Elling: Holmens Bygn.hist. 1932; Frederiksstad, utg. av Riksantiュkvariatet, 1934.

Clante, Henry Michael, f. 1912, Maler. F. 28. Sept. 1912 i Kbh. For詬dre: Fuldm詒tig, senere Prokurist Johannes Valdemar C. og Marie Fritze. Gift 19. Maj 1939 i Kbh. med Anna Iben Rossing, f. 31. Marts 1911 i Kbh., D. af Arkitekt Georg Marius R. og Emma Christine Hansen.

Uddannelse: Forb. til Akad. paa Telen. Sk. og hos Povl Christensen; opt. paa Akad. i 1. Malerkl. Dec. 1929, og bes?gte dette Foraarssem. 1930 under Ejnar Nielsen, Eft.sem. 1932 under Sig. blandel. Stipendier: Ronge 1932. Rejser: 1935 Spanien; 1986 og 37 Paris. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1930-32, 34, 38; Corner 1932; Charl. 1933; Koloristerne 193637, 43-45; Skandinaverne, Odense, Kbh., Stockholm, 1939.

Clante har v誡et meget varierende i sine Inspirationer, var ogsaa engang paavirket af Surreaュlismen; men det overvejende Indtryk bliver for Landskabernes Vedkommende en Slags Kolorisme med et svagt Str?g af Ku-bisme i lidt leget?jsagtige Farver og for Fi- gurbillederュnes (fx af en Fantasi med Heste og Ryttere) en lyrisk Kolorisme med en hel Del Lune. I nogle Landskaber og Modelstudier har han brugt ganske lyse, pastelagtige Farver, maaske som en Reaktion mod - den m?rke Farveskala, han havde, da han begyndte at male. O.S.

Classen, P eter Hersleb, 1738-1825, Direkt?r for Det Classenske Fideicommis, F. 10. Marts 1738 i Kristiania, d. 19. Maj 1825 i Kbh., begr. set. (Holmens K.). For詬dre: Organist Johan Frederik Clasen og Maria Walter. Gift. 19. Sept. 1763 paa Christiansholm med Marie Justine Fabritius, f. 13. Okt. 1738 i Kbh., d. 20. Dec. 1816 sst., D. af Handelsmand, senere Etatsraad Gotthilf Just F. og Elisabeth Mariane de Bruguier.

Som Amat?r-Arkitekt leverede Classen Tegninger og Udkast til forsk., ofte store, monumenュtale Bygninger. Ogsaa Ingeni?ranl詒 gav han sig af med. Flere af hans efterladte Tegn. b誡er udtrykkelig hans Paaskrift om, at de paag詬dende Bygninger er opf?rt efter hans Tegn.; men han synes dog at have benyttet en uddannet Arkitekt, nemlig Hofarkitekt, T?mrermester Andreas Kirkerup som Hj詬per.

Arbejder: Amaliegade 38 (Det Classenske Fideicommis' Bibliotek) (1792); Justinenborg, Hovedbygning i Classens Have (1795, ?delagt 1807); Det Classenske Agerdyrkningsinstitut Museion og Lysthuse m. m. i Classens Have. H.L.

Vilh. Lorenzen: Landgaarde og Lyststeder, II, 1920; For. af 3. Dec., Aarbog 1921; Arch., 1923, 101-02 (Det Classenske Bibliotek); Fr. Weilbach: Harsdorff,1928; samme: Dansk Bygn.kunst, 1930; C. Elling i Nyt T. for Kunstind., 1937, 214.

Claus , se ogsaa Klaus.

Claus Maler, Odense, d. efter 1532, se Berg, Claus.

Claus Maler.

I en Fortegnelse over Kbh.s vaabenf?re Mandskab c. 1510 n誚nes +Clawes Maler* selvanden, og 1512 afgav han et Vidnesbyrd paa Bytinget. - En Mand af samme Navn svarede 1547 Jordskyld til Universitetet.

C.A.J.

Kbh.s Dipl., I, 1872, 281, 292, 419; F. Beckett: Danm. Kunst, II, 1920.

Claus Maler, - 1584-99 -, se Johansen, Nicolaus.

Claus Maler.

En R詭ke Malere af dette Navn har ar-bejdet for Kongen eller Kirken; men der kendes intet selvst誅digt kunstnerisk Arbejde fra deres Haand. 1) C. M. i Odense havde i sin Tid faaet en Gaard paa Overgade i Forlening af Vikaren for et Alter i Frue Kirke. 1560 lod Kongen den indl?se af hans Datters Mand. 2) C. M. blev afskediget af Fr. II, da Arbejdet paa Kronborg 1585 blev indstillet. 3) C. M. (de Went) fik Befaling til at begive sig fra Assens til Haderslevュhus 1597 for at udf?re noget Arbejde der. Hans Enke blev gift med Anthonius Clement (s. d.). 4) C. M. fik 1600 50 Rdl. af リresundstolden for at staffere et Loft paa Fr.borg. 5) C. M. fra N誑tved fik 150 Rdl. for at staffere og forgylde Altertavlen i Nordrup 1663-64 og s. A. 24 Dl. for at staffere Koret. O.A.

Utr. K. - Danm. Kirker, V, Sor? Amt, 1930-38.

Claus , Stenhugger og Bhgr. i Kolding, -1614-, se Lauritzen, Claus.

Claus, Rubert , -1698-, Tapetmager, formentlig en af de V誚ere, der arbejdede paa B. van der Eichens Tapeter til Riddersalen paa Rosenborg. Ved et Barns Daab 1698 hentede C. Fadderne fra en Kunstnerkreds: B. Grodtschilling, van der Eichen og Daniel M?ller. G.B.

Utr. K.

Clausen, Andreas , -1631-50-, Bygmester fra Husum, sluttede 1631 Kontrakt om en gennemュgribende Restaurering af Domkirken i Haderslev, som var br誅dt 1627. Arbejdet blev kun delvis gennemf?rt i f?rste Omgang; men 1650 sluttede C. s. m. Adrian Adrianszen Kontrakt om Vestgavlens Genopbygning, hvilket Arbejde fuldf?rtes i de flg. Aar. O.N.

T. O. Achelis: Haderslev, I-II, 1920-29; W. G?ttel: Die Marienkirche in Hadersleben, 1935,

Clausen, Christian Hjerrild, 1866-1941, Arkitekt. F. 10. April 1866 i Horsens, d. 11. Febr. 1941 i Esbjerg, begr. sst. For詬dre: Arkitekt J. C. (s. d.) og Hustru. Gift 1. Juli 1896 i Vamdrup med Mette Cathrine Olsen, f. 2. Maj 1872 i Vojens, d. 16. Dec. 1923 i Esbjerg, D. af Port?r J?rgen O. og Marie Abeline Svenningsen.

Arbejder: Byge. i Esbjerg: Danmarksgades Kommuneskole (1894, 1900 og 1910); Vestre Kommuneskole (1896); リstre Kommuneskole (1896 og 1918); Vandtaarnet (Esbjergs Var- tegn) (1896-97); Brandstationen (1897); Landmandsbanken (1897); Fiskepakhuse i Havnen (1901 og 1916-18); det offentlige Slagtehus (1902); Telen. Skole (1904-05); Varde Bank (1906); Elektricitetsv誡ket (1907); Syge- og Epidemihuset (1909-15 og 1919); For詬drenes Forskole (1922); Havne- og Toldbygning ved de nye Havne (1923); Centralbiblioteket

(1926-27, s. m. H. Peters). Uden for Esbjerg bl. a. Sygehusudvidelse i Egvad, Rindby

Skole, Fan? (1910); Epidernisygehus i Nordby (1915); Ombyge. af Sparekassen i Varde

(1926). A.G.J.

Ark. M., 1937, 145 (Centralbibliotek i Esbjerg).

Clausen, Christian Valdemar, 1862-1911, Maler. F. 17. Febr. 1862 i Kbh., d. 26. Sept. 1911 paa Fr.berg, Urne paa Bispebjerg. For詬dre: Skomagermester Carl Michael C. og Ida Vilhelmine Jantzen. Gift 27. April 1894 i Kbh. med Christiane Frederikke Louise (Lischen) Nielsen, f. 3. Juli 1869 i Kbh., d. 16. Jan. 1925 i Roskilde, D. af Oversergent, senere Stabsserュgent Niels David Ferdinand N. og Christiane Poulsen.

Uddannelse: Skulde oprindelig have v誡et Arkitekt; kom i L誡e hos Murermester Fussing og blev 1880 Murersvend; dimitt. 1878 fra Telen. Sk. til Akad., men besluttede at blive Maler og forlod Akad. 1882; derefter paa Kunstn. Studiesk. under Tuxen. Stipendier: Akad. 1889 og 96 (mindre). Rejser: 1887 Paris og Spanien (s. m. Johan Rohde); 1889 Paris; 1894 s. m. L. A. Ring og H. Chr. Christensen (der skulde til Italien) til Berlin og derfra til Dresden for at kopiere et Billede af Vermeer. Udstillinger: Dec.udst. 1883; Charl. 1884-1911 (23 G. m. 41 Arb.); Nord. Udst. 1888; Paris 1889; Moderne dansk Kunst, Kunstfor. 1890; Kunstn. Studiesk. Udst. 1896; Raadhusudst. 1901; 18. Nov. Udst. 1942; Sep.udst. 1891 og 1902 (begge i Kunstfor.), 1907 (s. m. Karl Jensen).

Arbejder: Paa Badehustrappen (1886); Husholdningsregnskabet (1894); Den r?de Stue (1897, Hirschsprungs Saml.); Selvportr誥 (1900, forh. Joh. Hansens Saml.); Interi?r (1902, Aalborg Mus.); Fra en gammel kbh.sk Bev誡tning (Randers Mus.); 2 Billeder fra Tivoli (Bymus.); Portr誥 af L. A. Ring. Indrettede i 90'erne s. m. Th. Bindesb?ll, Johan Knudsens Hjem paa Herregaarden Bangsbo.

Chr. Clausen var som ung en lovende Maler med et utvivlsomt Talent, men han blev tidligt forfalden, delvis paa Grund af Sygdom,

og hans Produktion blev kun ringe af Omfang. Han malede oftest Interi?rer med Mennesker i en Stue i d詢pet Lampelys, fint nuanceret og med et f?lsomt og fyldigt Farvesyn. Ogsaa enkelte Portr誥ter har han udf?rt, og en Overgang dyrkede han is誡 Figurbilleder med n?gen kvindelig Model (Paa Badehustrappen). Desuden malede han enkelte Landskaber. - C. tilh?rte Kredsen omkr. Karl Madsen, Th. Bindesb?ll og Ring, og navnlig denne sidste stod han n誡. De delte fra Tid til anden Atelier, og P. Hertz mener, at C.s Ungdomsbilleder med deres

fine maleriske Kvalitet i nogen Grad kan have haft Betydning for Ring. M.B.

Pol. 15. Febr. 1891 (E. Hannover); 24. Jan. 1902 (N. V. Dorph); Ill. Tid., 1901-02, 281; Pol. 29. Sept. 1911 (N. L?tzh?ft); P. Hertz: L. A. Ring, 1934, 175-76, 211, 271; Sig Schultz i Danske i Paris, 1936, 491; Pol. 4. Nov. 1944 (i Kronik af Eva Drachmann).

Clausen, Franciska , f. 1899, Maler. F. 7. Jan. 1899 i Aabenraa, For詬dre K?bmand Peter C. og Kirstine Olufsen. Ugift.

Uddannelse: 1916 Grossherzogliche Kunstschule i Weimar (Modelkl.); 1918 Elev af Kvindeakad. i M?nchen; opt. ved Akad. i Kbh. i Forsk. Okt. 1920; Elev her hos Sigurd Wandel i 2 Sem.; bes?gte forsk. Atelierer, bl. a. Archipenko, Berlin, 1922; Acad駑ie Moderne under Femand Leger 1924-25; Rejser: 1909-24 talrige Rejser til Svejts, Italien, Tyskland; 1924-33 j誚nligt Ophold i Paris; fra 1933 i Danmark, s誡lig Aabenraa. Udstillinュger: Grosne Berliner Kunstausstellung, Berlin, 1923; Maison Watteau, Paris 1924 (s. m. Leger og 3 Elever); L'art d'aujourd'hui, Paris, 1925; 2 Elevudst. (arrangeret af Leger og Ozenfant) Paris, 1926 og 27; Salon des Independants 1926 og 28, 29; Soci騁? Anonyme, Brooklyn Mus., New York, Chicago, Philadelphia, 1927-28; Groupe Cercle et Carr? 1930; Funktionalistisk Udst., Stockholm, 1931; Kubisme-Surrealisme, Den frie Udst., 1935; Rundskueudst., Kbh., 1936; Sdr.jysk Udst., sst., 1937; Surrealisme i Norden, Lund, 1937; Sep.udst., Kbh. 1932 (reir.). Hverv: L誡er ved Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder 1933.

Arbejder: Abstrakt Komposition i Collection Comte de Noailles, Paris; repr誑enteret i Privatsaml. i Tyskland og Frankrig; 2 Portr誥ter tilh. Sprogforeningen, Aabenraa; vandt 1928 1. Pr. for Plakat til Batavia Lines, Holland.

Franciska Clausen har genneml?bet de fleste Stadier i den moderne Kunsts Udvikling og repr誑enterer i sine Billeder henholdsvis Neue Sachlichkeit, Konstruktivisme, Kubisme, Neoplasticisme, Surrealisme og Purisme, dog med st?rst Paavirkning fra Leger. Hun tilh?rer fortrinsvis den europ詈ske Modernisme i Slutn. af 20'erne og regnes for en af L馮ers

begavede Elever. O.S.

Edouard Joseph: Dictionnaire biographique des artisten contemporains, 1930-36; Leonce Rosenberg: Bulletin de L'Effort Moderne, 1925; Albert Gleize: Kubismus (Bauhausb?cher) 1927; Cahiers d'Art. Juni 1926; Linien Nr. 10, 1935; Hans Hildebrandt: Die Frau als K?nstlerin, 1928; samme: Die Kunst des 19. u. 20. Jahrh. (Handbuch der Kunstwissenschaft), 1924, 395; Pol. 12. Nov. 1924 (Int.); Dag. Nyh. 18. Jan. 1932 (Sig. Schultz).

Clausen, Henrik , d. 1805, Maler. F, i Holsten, d. 1805 formentlig i Kbh.

Levede i Kbh. og malede if. Weinwich (1829) +gode Landskaber*. Det er formodent-

lig ham, der var repr誑enteret i Joh. Hansens Saml. med: Et Skovparti. Motivet taget af

Charlottenlund Skov. Red.

Weinwich, 1829.

Clausen, Ingeborg Laura Margrethe, f. 1882, Maler. F. 13. Jan. 1882 i Kbh. For詬dre: Kaptajn, senere Oberstl?jtnant Jacob Frederik Brandt og Anna Benedicte Lucie Seehusen. Gift 29. Apri1t1903 i Hellerup med Sognepr誑t i Ollerup, senere Provst Viggo Peter Balslev C., f. 27. Maj 1871 i Tj?rnelunde, d. 31. Juli 1937 i Ollerup, S. af L誡er, senere Pr誑t Kristen Josefsen C. og Martine Henriette Balslev.

Uddannelse: Elev af N. V. Dorph 1897-98 og Luplau Janssen 1898-1901. Rejser: 1895 Tyskland og Frankrig (navnlig Paris); 1913 og 21 Norge; 1926, 29 og 36 Tyskland og Italien; 1932 Holland-Belgien; 1935 Tyskland; 1938 Tyskland og Belgien. Udstillinger: Charl. 1923-28, 30 (6 G. m. 11 Arb.); Fynske Maleres Udst., Odense, 1927-34.

Arbejder: En Udsmykning af Ollerup Kirke (1924), omfatter en Del Tr誑k誡erarbejde med bibelske Motiver i Relief og indlagte Billedfelter ligeledes med bibelske Motiver; har desuden malet Portr誥ter og Blomsterbilleder. O.S.

Clausen , Jens Christian, 1835-86, Arkitekt. F. 13. Juni 1835 i Kbh. d. 3. Marts 1886 i Horsens, begr. sst. For詬dre: Bogholder ved Asiatisk Kompagni Lauritz Christian C. og Jensine Grauleff. Gift 18. Aug. 1863 i Horsens med Caroline Margrethe Hjerrild, f. 16. Febr. 1842 i Horsens, d. 20. Juli 1893 i Kbh., D. af Hospitalsforstander, Kancelliraad Christian H. og Stephansine Smidt.

Kom 1859 til Horsens som ledende Ingeni?r ved Gasv誡kets Anl詒gelse og arbejdede der- efter i Byen baade som Ingeni?r og Arkitekt. Som Arkitekt har han bl. a. udf. den Levyske

Stiftelse (1867); Restaurering af Kirken ved Horsens Hospital (1868-69); Herregaarden Herachendsgave, Fruering Sogn (1868); For?rgelsesanstalten i Horsens (1872-73); Ride-

huset i Horsens (1878); Nebel Kirke (1878) samt Haandv誡ker- og Industrifors Bygning i Horsens (1885). A.G.J.

Clausen , Martin Ludvig Philip, 1851-1904, Arkitekt. F. 18. Juni 1851 i Slagelse, d. 18. Febr. 1904 i Kbh., begr. sst. (Vestre). For詬dre: T?mrermester Vilhelm August C. og Caroline Marie Petersen. Gift 8. Okt. 1881 i Slagelse med Aase Cock, f. 8. Sept. 1853 i Norge, d. 8. Sept. 1917 paa Fr.berg, Adoptivd. af Kaptajn og Skibsreder i Fredriksv誡n Ole C. og Ninna C.

Uddannelse.; I T?mrerl誡e; dimitt. fra Telen. Sk. Dec. 1869; opt. paa Akad. Jan. 1870, Afgang Juni 1876; lille Guldmel. 1880 for En Universitetsbygn., store 1883 for Et Teater for reciterende Skuespil. Stipendier: Akad. 1883-85. Rejser: 1881-82 og 1883-85 gennem en stor Del af Europa, navnlig Italien. Udstillinger: Charl. 1879-1901 (5 G. m. 5 Arb.); Nord. Udst. 1888; Paris 1900; Raadhusudst. 1901. Embeder cg Hverv: fra 1886 ansat hos Stadsarkitekten, fra 1888 Assistent i Akad.s Dekorationsklasse; Medl. af Charl. Censorkomite for 1895.

Arbejder: Beboelsesejendomme: Karreen N3$ Rosenborg, V. Boulevard 5-11 m. m. (1894, s. m. H. O. Hagemaren); Strandvej 153 (1897-98); リstbanegade 9 (1901-02); Kareen Rahbeks Alle 20-22 og Halls All? 7-9 (1903-04); desuden Facaderne til Hj?rneejendommen Thorvaldュsensvej 9 (1903); Villaerne S. Peders Vej 7, Hellerup (1898); Kapelhuset ved Vedb詭 Kapel (1898); egen Villa i Hornb詭; Spritfabrikken Heimdalsgade 29-31 (sandsynligvis 1894); Tilbygn. med Restaurant til Industrifor. mod V. Boulevard (1898, efter Konk. 1896, M?bler s. m. Erik Schi?dte); Svalebakkehuset (Bygre. mod Alleen) til Bryggeriet, Rahbeks Alle 3; Tr詭apellet paa Holmens Kirkegaard (1902). Som Afd.arkitekt hos Stadsarkitekten havde C. v誑entlig Indflydelse paa forsk. kommunale Byggeforetagender, saaledesHovedbrandstatioュnen (188993) og Brandstationen paa リsterbro (1900-O1), Gothersgades Elektricitetsv誡k (1890-92), Vestre Elektricitetsv誡k (1897-98), リstre Elektricitetsv誡k (1901-02), Vestre F誅gsel (1892-95), Ombygn. og Udvidelsen af det civile Arresthus ml. Nytorv og Hestem?lュlestr訶e (1896-97), Facaderne til Boserup Sanatorium (1899-1901), リresundshospitalet (1902-04).Den bredere Formgivning i de fleste af disse Bygninger viser hen til C.s Haand i Mods誥ning til Fengers mere sirlige Stil. Brandalarmskabe; Gaslygterne; de elektriske Standere paa Raadhuspladsen. Projekter: Kunstmuseet (1885 og 86, pr詢ieret); Chr.borg (1887); Raadhuset (1889 og 90, pr詢ieret); Privatbanken (1900); Bispebjerg Kirkegaard (1902).

Ludvig Clausen h?rte til blandt de akademiske Tilh誅gere af de historiske Stilarter, samme Retning som L. Fenger, hvem han i ?vrigt skyldte meget. Han benyttede dog ogsaa klassicistiュske Motiver og Pal誑til og til sine Villaer hyppigt italiensk Villastil; med Facaderne til Thorvaldsensvej 9 deltog han i de omkr. 1900 alm. Fors?g paa Modernismer. Han var Medstifter af Akademisk Arkitektforening. K.M.

Ark., 1895-96, 198-99 (Industriforeningen i Kbh.)- 1898 64-66 (Industricafeen); Arch., 1899-1900, 193-95 (Villa i Hellerup), 295 (Privathus paa Strandvej); 1900-01, 55-58 (Privatbanken); 1902-03, 4-5 (Bispebjerg Kapel); 1903-04, 220 og 229-36 (Nekrolog), 317-19 (Beboelseshus ved Rahbeks Alle); samt Fr. Schi?tt i Till詒shft. S. LVI-LX; Eugen J?rgensen: Nyere dansk Bygn.kunst, i Konat, 1900 Beckett og Hendriksen: Kbh.s R蘚hus, 1908, 27-29, 32-34.

Clausen, Oda Margrethe, f. 1901, Maler. F. 31. Marts 1901 paa Fr.berg. For詬dre: Skot?jsュfabrikant Hans Johannes Nielsen og Martha Marie Jensen. Gift 22. Nov. 1928 i Gladsakse med T?mmerhandler Thorkild C., f. 12. Febr. 1903 i Kbh., S. af T?mmerhandler Halfdan C. og Jensigne Marie Mathiesen.

Uddannelse: Tekn. Sk. under Gr?nvold 1916; Akad. 1917-19 under Rostrup B?yesen; br?d derefter ud s. m. en Del andre Akad.elever og undervistes en Vinter hos Ernst Goldschmidt og Larsen Stevns.; atter paa Akad. 1922-28 under Sigurd Wandel og Aksel J?rgensen. Stipendier: Raben-Levetzau 1926. Rejser: 1926 Frankrig, Belgien, Holland. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1922-27 og 33; Charl. 1936-46; Charl. Eft. 1939, 44; Aarhus 1938; Sep.udst. 1944. (bl. a. s. m. Anna Klindt S?rensen) Hverv: Mell. af Best. f. Kvindl. Kunstre. Samf.

Margrethe Clausen begyndte som Romantiker med en meget m?rk Farveskala og i Sl詒t med S?ndergaard. Senere blev hendes Farver klarere, og hun besk詛tiger sig mest med n誅somme farveline Interi?rer og Opstillinger med dekorativt Pr詒, der i det gr?nne kan minde om Christine Swane. Maler desuden Landskaber, v誑entligst fra Raageleje, og B?rneportr誥ter. O.S.

Clausen, Rudolf Frimodt , se Frimodi Clausen, Rudolf.

Clausen, Samuel , -1621-, Maler, d. f?r 25. Maj 1621. Gift med Maren.

1615 malede og stafferede C. et Stakloft paa Rosenborg, s. A. med eget Guld og Farve Kongens Sengekammer sst. (muligvis den endnu bevarede kinesiske Paneldekoration med Konturtegninger i Guld paa blaa Lakgrund og Rammev誡kets nu overmalede Rankeornaュment). I de flg. Aar arbejdede han basle pas Rosenborg og ved andre kgl. Bygninger i Kbh. (bl. a. N?rreport og Vesterport), malede og stafferede Rum og M?bler, anstr?g +Billedere (Statuer, bl. a. ved Rosenborg) og malede Rigsvaabenet paa Kobber og paa Pergament. Hans Virke har sandsynligvis ikke h誚et sig stort over det gode Haandv誡k (Dekorationsmaleri). G.B.

Utr. K. - Friis: Saml., 1872-78; H. C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914; V. Wanscher: Rosenborg, 1930, 33-34,44, 95-102.

Claussen, Sophus Niels Christian, 1865-1931, Forfatter, Maler. F. 12. Sept. 1865 i Helletoft, Langeland, d. 11. April 1931 i Gentofte, begr, sst. For詬dre: Gaardf誑ter, senere Bladudgiver og Statsrevisor Rasmus C. og Hanne Sophie Henriksen. Gift 1ー 12. Sept. 1896 i Hatting med Anna Cathrine Christensen, f. 8. April 1868 i Horsens, D. af Sadelmager Harald Lorentz Carstens C. og Jessigne (Signe) Pouline Hansen. ニgteskabet opl?st. 2ー 10. April 1931 i Gentofte med Inger Katrine Nielsen, f. 6. Aug. 1888 i Kbh., D. af Fuldm詒tig Frederik Julius N. og Anna Cathrine Eggert.

Uddannelse: Havde fra Ungdommen amat?rm誑sigt dyrket Malerkunst, uddannet ved Selvstudium, bl. a. paa franske Croquisskoler, navnlig i Agrene efter 1919, og i Omgang med skandinaviske og franske bildende Kunstnere. Rejser: Talrige Rejser i Frankrig, Italien og Spanien med langvarige Ophold navnlig i Paris. Udstillinger: Udst. f?rste Gang i Paris 1920 (franske Kunstnere indb?d ham +som Medudstiller paa deres Saloner, baade paa Montparnasュse og hos Devambez, Boulevard des Malesherbes*); Alice Uldall og Bodil Helwega Kunュsthandel, Kbh. 1922; Kunstn. Eft. 1925, 26 og 28; Atelierudst. 1928; +De 4-2+1* 1930 (s. m. Svend Johansen og Vilh. Lundstr?m).

Sophus Claussen har i et Katalogforord skildret, hvordan han i Aaret efter den f?rste Ver- denskrig, da Digteren ingen Ord havde, som forekom ham v誡d at optegne, blev Maler. +Det var som et overnaturligt Kunststykke havde gjort det muligt for en 詬dre Poet at tage de tr誥te リjne ud af Hovedet og l詒ge dem i et Bad, hvorved Styghed og Armod forsvandt*. Digteren selv tillagde sit Arbejde som bildende Kunstner den st?rste Betydning; han har efterladt sig adsk. Malerier, der i Kraft af deres f?lsomme, fransk betonede Impressionisme har Krav paa Interesse ud over den, der knytter sig til, at det er en stor Lyriker, der har frembragt dem. Paa Udst. 1930 fandtes ogsaa enkelte Skulpturer af ham samt nogle Litografier. - Han er repr誑en- teret i Nasjonalgalleriet, Oslo, med et lille Billede fra Venedig. U.

Breve, Skitseb?ger m. m. i Det kgl. Bibi. - Sophus Claussen i Kat. over egen Udst. 1922, 3-9; samme: (Hvorledes jeg blev Maler) i Pol. 17. Juni s. A.; Otto Gelsted i Hver 8. Dag 28. Juli 1922; Atlantis, I, 1923, 385-94; Pol. 17. Febr. 1928 (K. Pontoppidan); Sophus Claussen i Kat. over egen Udst. 1928 og i Kat. til +De 4-2 +1*, 1930; Pol. 12. Jan. 1930 (Kronik af V. Wanchher); P. Uttenreitter i Klingen 1942, 16-17.

Clein (Cleyn), Frantz, 1582-1658, Maler. Angives f. i Rostock, d. i London. Fader: Guldsュmed Hans C.

Frantz Clein synes tidligt at v誡e kommet til Danmark. Et Maleri af Kongen, dateret 1611, en Kopi efter Jacob v. Doort, har siden 17. Aarh. v誡et henf?rt til ham; han siges at have fuldendt sin 4-aarige Uddannelse i Udlandet med kgl. St?tte. En Tegn. (Kbst.saml.) er dateret 1613 og sign. med italieniseret Navn. Hans V誡ker viser, at han har opholdt sig i Venedig og Rom. Fra 1617 findes en K?benhavn betegnet Tegn. (Marsyas flaaes af Apollon, Kbst.saml.), og samtidig n誚nes han i Rentemesterregnskaberne. Han blev is誡 anvendt ved Udsmykninュgen af Rosenborg, men malede ogsaa Portr誥ter og udf?rte Tegninger til V誚ninger (Bordュt誄per); 1620-24 var han Tegnel誡er for Hans Ulrik Gyldenl?ve. C. havde i Italien stiftet Bekendtskab med fremstaaende Engl誅dere; han drog til London med Orlov, formentlig 1622, og vakte Interesse baade hos Jacob I og Karl I, der tilb?d at tage ham i deres Br?d. Efter en Rejse tilbage til Danmark for at afvikle sine Sager og fuldende sine Bestillinger rejste han 1624 eller 25 til England, i hvis Kunsthistorie han som Maler, Tegner af Gobelinkartoner til Mortlake og af Ornamentudkast og Illustrationer indtager en fremstaaende Plads.

Arbejder i Danmark: 2 sign. Malerier fra Rosenborg: L誡dommens Vej, som Ungdommen saa n?dig vil betr訶e (Fr.borg, dep. paa Chr.borg) og En Brudevielse (Kronborg); Fyrv誡keri paa Engelsborg (n誚nt i Afregningerne, Fr.borg). Tilskrivninger (Fr. Beckett): Jeau Fremstilling i Templet (efter Tintoretto, tilh. Kunstmus. dep. Kronborg); En Drengeskole (Kronborg); Mailerierne i Chr. IV.s Skrivestue paa Rosenborg; B?rneleg, samt Loftsbilledet med Musikanュterne (begge Dronningens Gemak, Rosenborg); Portr誥 af den udvalgte Prins (Fredensborg). O.A.

Ph. Weilbach: Konst og ニstetik, 1870, 181; Friis: Saml. 1872-78; Kristeller: Kupferstich, 1905; The walpole Society, XX, 1932, Vertue II, 133-34; H. G?bel: wandteppiche, III, 2, 1934$ F. Beckett: Kr. IV og Malerkunsten, 1937, 43-55, 133; H. Gerson: Ausbreitung und Nachwirkungen der holl舅dischen Malerei, 1942; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; C. Elling i Aarbog f. nord. Oldk. 1945, 93-96.

Clein, Penelope , -1640-1668-, Maler, D. af Frantz C. (s. d.).

Penelope Clein levede i England som Miniaturemaler. E. F. S. Lund har, n誄pe med Grund fremsat den Formodning, at det er hende, som har malet Miniaturebillederne af Chr. IV med Aarstallet 1611 og Dronningen (Rosenborg), hvilke ellers henf?res til Isaac Oliver; men de maatte da i saa Fald - v誡e malede langt senere, thi i 1611 var hun endnu n誄pe f?dt. O.A.

E. F. S. Lund, IV, 1912, Side VIII og 4.

Clemens, Caspar , -1704-, Bhgr., fik 1704 udbetalt 18 Mark for Snitv誡k paa det nye Orgel i S. Laurentii Kirke i T?nning. Red.

Kunstdenkm舁er, Kreis Eiderstedt, 1939.

Clemens , Gustav Adolph, 1870-1918, Maler, Raderer. F. 22. Juli 1870 i Kbh., d. 21. Okt. 1918 paa Fr.berg, begr. i Kbh. (Vestre). For詬dre: Garversvend, senere -mester Gustav Adolph C. og Mariane S?rensen. Gift 19. Dec. 1901 i Kbh. med Emily Hermanda Jensen, f. 10. Maj 1873 pas Fr.berg, D. af Papirhandler Poul Christian J. og Hulda Nathalie Hagelberg.

Uddannelse: 1884-88 i Porcel誅smalerl誡e hos Bucka og Nissen; dimitt. fra Tekn. Sk. til Akad. April 1889, hvor Exner blev hane L誡er; Afgang 1896; l誡te at radere af Carl Locher. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1899; Raben-Levetzau 1900; Akad. 1904; Konge 1912. Rejser: 1880-84 bosat med sine For詬dre i Berlin; 1904 til Dresden og Berlin; 1913 for sit Helbred i Norge. Udstillinger: Charl. 1892-1919 (27 G. m. 61 Arb.); Kunstn. Eft. 190-07-10; Aarhusudst. 1909; Grafisk Kunstn. Samf. 1912; Sep.udst. paa Charl. 1918 (efterladte Arb.); 18. Nov. Udst. 1942.

Arbejder: Et Gaardinteri?r (udst. 1892, Kunstmus., dop. Ribe Mus.); Kunstnerens S?ster (1894, Randers Mus.); En Operation paa Landboh?jskolen (1900, Landboh?jskolen); Juleaften paa Hospitalet (Fr.berg Hospital); en R詭ke Billeder, der skildrer Arbejdet i Garverier, Billeder fra Jyllands Vestkyst fx Fiskere ved Stranden afventer M?rkets Frembrud (1910), Aftensol i Tannishusklitterne (1910); Bitteby Smeden. Raderinger i Kbst.saml.

G. A. Clemens var st誡kt knyttet til Exner, og hans Kunst havde i det hele et konventionelt Pr詒. Store Figurkompositioner var hans egentlige Felt; han har. ogsaa malet Portr誥ter og Dyr, s誡lig Hunde. Han paadrog sig som Dreng en Hofteskade, senere Tuberkulose og var st誡kt hemmet af sit svage Helbred. T.H.C.

Pol. 23. Okt. 1918; S. Clod Svensson i Ill. Tid., 1918, 720; samme i Kristeligt Dagbl. 11. Dec. 1918; Nat.tid. 21. Dec. 1918.

Clemens, Jacques , n誚nes paa Akad. fra Marts 1765; gik April 1769 i Gipssk., fik Marts 1773 lille S?lvmod. Red.

Weinwich, 1829 (Clement); L. Swane: J. F. Clemens, 1929.

Clemens, Johan Frederik , l748-1831, Kobberstikker. F. 29. Nov. 1748 i Gollnow ved Stettin, d. 5. Nov. 1831 i Kbh., begr. sst. (Ass.). For詬dre: Kl訶ev誚er Johan David C. og Anna Francken. Gift 1ー 27. Aug. 1781 i Paris med Marie Jeanne Crevoisier (se Clemens, Marie Jeanne). 2ー 1795 i London med Ann Rees, d?bt 28. Jan. 1769 i Bristol, d. 28. Jan. 1824 i Kbh., D. af Bygmester Edmund R. og Mary.

Uddannelse: 1763 Elev af Akad.; arb. som Dekorationsmaler hos Mandelborg og uddannedes som Kobberstikker hos J. M. Preisler. Rejser: 1773-77 Paris; 1777-78 Geneve; 1781 Paris; 1788-92 Berlin og derfra til London 1792-95. Udstillinger: Salonen 1794, 1815; Charl. 1821, 23, 25 og 26. Udm誡kelser: Agreeret ved Akad. 1778; Medl. 1786 paa Sokrates (efter Abildgaard) og Portr誥terne af Kronprins Frederik og Prinsesse Louise Augusta (efter Jens Juel); Medl. af Akad. i Berlin 1788. Embeder og Hverv: Hofkobberstikker 1778; Kasserer ved Akad. 1797 og andre Gange; Prof. ved Akad. i Kobberstikkunst 1813, ved Modelskolen 1818.

Arbejder: Illustrationer til Peder Paars Udgaven 1772 (efter Wiedewelt); Fr. VI.s Barnelege (1771) (2 Bl. efter Mandelborg); Ill, til C. Niebuhrs Reisebeschreibung nach Arabien, 1 (1774); Maleren Mandelborg (1773, efter P. Als); Gesandten O. Blome (c. 1774-75, efter Roslin); 6 Portr誥ter af de kongelige (c. 1776-79, efter C. H?yer); Vignetter til Charles Bonuet: Ouvres d'histoire naturelle etc. I-VIII (1777-78); Charles Bonuet (1778, efter Jens Juel); Johannes Ewald (1779, efter egen Tegning); Ill. til Ewalds Samtlige Skrifter, I (1780, efter Abildgaard); J詒erspris Mindesm誡kerne (1779-87, 61 Stik efter Wiedewelt). Efter Jens Juel fig. Portr誥ter fra denne Tid: Dr. Berger (1781), Ove H?egh Guldberg (1782), Chr. Bastholm (1782), Henrik Hielmstierne (1782), Kronprins Frederik (1784), Prinsesse Louise Augusta (1785), J: H. Wessel (1786-87). Af store Blade kan fra denne Periode n誚nes: Fr. V.s Gravm詬e i Roskilde Domkirke (1783, efter Wiedewelt); Sokrates i F誅gslet (1786, efter Abildgaard); Ill. til Niels Klim Udgaven 1789; (efter Abildgaard); Ossian (1787, efter Abildgaard); Ki?benhavns Skilderis (c. 1787) og andre satiriske Blade. De 2 meget store Stik: Frederik den Store rider hjem efter en Revy ved Potsdam (Berlin 1788-91, efter C. Cunningュham) og General Montgomerys D?d (London 1791-95, efter J. Trumbull.); A. P. Bernstorff (1796, efter Jens Juel); forsk. Akvatinter efter Abildgaard: F詬les Gl訶e (c. 1796-1800), F詬les Morskab (c. 1796-1800), Lykkens Tempel (1798); efter egne Tegn. 12 Raderinger fra Sanderumgaards Have (1798-1803); Kronprinsesse Marie Sophie Frederikke (1800, efter Jens Juel); Johan B?low (180I-02, efter Jens Juel); 2 Selvportr誥ter af Jens Juel (1801) i Crayonュman駻; det store Stik: Slaget paa Rheden d. 2. April 1801 (1802-05, efter C. A. Lorentzen); Kbh.s Bombardement Natten mellem 4. og 5. Sept. 1807 (1808-09, Akvatinta efter C. A. Lorentzen); Prins Christian Frederik (1811, efter Horneman); 7 Ill. til Holbergs Komedier (1813-21, efter Eckersberg og C. A. Lorentzen); Lotterisedlen (1815-16, 6 Raderinger efter Eckersberg); J. G. Moltke (1815-16, efter Jens Juel); Chr. Colbi?rnsen (1815, Crayonstik efter Jens Juel); Thorvaldsen (1820, efter Eckersberg); Oehlenschl臠er (1822, Litografi efter Eckersberg); C.s eget Portr誥 (c. 1824, Litografi efter Eckersberg); De 3 Religioner (1825, Litografier efter Abildgaard); Lodtr詭ning af den atheniensiske Ungdom (1827, efter P駻on), C.s sidste Arbejde. Paa en enkelt Undtagelse n誡 findes C.s grafiske V誡k komplet i Kbst.saml., sst. en Del Tegninger, bl. a. det betydelige Ewald Portr誥.

Clemens kom som Barn til Kbh. fra Tyskland og blev allerede i 13 Aars Alderen Elev af Akad., hvor han gennemgik Model- og Malerskolerne. Samtidig var han i Malerl誡e hos Mandelberg, hvor han stiftede Bekendtskab med N. A. Abildgaard, der ligesom Jens Juel blev hans gode Ven. 1769 udf?rte han nogle kobberstukne リvelsesblade, og efter at J. M. Preisler havde faaet Interesse for ham, gav han sig helt den grafiske Kunst i Vold. Saa megen Tillid havde man til hans Evner, at det allerede nu blev overladt ham at stikke de 28 Ill. efter Wiedewelts Tegninger til Peder Paars, en R詭ke noget grove, men effektfulde grafiske Arbejder. Den lyse og fine Streg i Raderingerne til Niebuhrs arabiske Rejse viser derimod, hvad han har l誡t af Preisler, ligesom Portr誥tet af Mandelberg er pr詒et af en solid Dygtigュhed, som da ogsaa bel?nnedes med forsk. Rejseunderst?ttelse. 22. Aug. 1773 tog C. af Sted til Paris, hvor han blev indtil 1777. Han traadte ikke i direkte Elevforhold til nogen fransk Grafiker, men man ved, at han viste sine Arbejder til J. G. Wille og N. Delaunay, to Kobberュstikkere af fremragende virtuos Dygtighed, samt til den kunstnerisk betydeligere og langt f?lsommere C. N. Cochin d. Y. Samtidig tegnede han flittigt Model og f誡dedes mellem Kunstnere som Roslin Saly, Taraval, Trippel og Jens Juel. Akad. erkl誡ede sig ogsaa yderst tilfreds med hans helt fransk pr詒ede Portr誥stik af Blome. Bag de 6 kgl. Profilportr誥ter ligger utvivlsomt Indtryk fra Cochins fornemme smaa Portr誥stik. De 3 ovenn誚nte franske Kobberstikkere opfordrede nu C. til at udf?re et Stik som Medlemsarbejde til det franske Akad., og det var derfor med stor Bitterhed, han samtidig fik at vide, at man ?nskede ham hjem straks, for at han kunde stikke Ill. til V誡ket om Wiedewelts Mindest?tter i J詒erspris. I Beg. af 1777 rejste han hjemefter, men fik dog Tilladelse til at blive 11/2 Aar i Geneve, hvor han arbejdede med paa Illustrationerne til den ber?mte Naturforsker Bonnets V誡ker, ligesom han stak hans Portr誥 efter Juels Maleri. F. L. Bradt har sign. de fleste af disse Vignetter, men Traditionen vil vide, at C. med vanlig largesse har ladet ham s誥te sit Navn paa, sk?nt de kun skal v誡e tegnet af ham. Disse charmerende og umiddelbare, men samtidig teknisk sikre smaa Raderinger placerer sig meget h?jt inden for dansk Grafik. 5. Nov. 1778 stod C. igen i Kbh. som en fuldt uddannet Kobberstikker med et Navn, der var kendt i Udlandet. En Skuffelse har det da v誡et, at han ikke blev Prof. i Kobberstikkunsten, men med Udn誚nelsen til Hofkobュberstikker fulgte en Str?m af Bestillinger. Jens Juels mandige og ukomplicerede Portr誥stil og faste Plastik fik en dygtig og forstaaende Fortolker i C., hvis Teknik ogsaa tilfredsstillede Tidens Sans for Stofgengivelse, s誡ligt kan fremh誚es Portr誥terne af Kronprinsen og hans S?ster. Samtidig havde C. en sikker Fornemmelse for det artistiske, s誡e og personligt pr詒ede hos Abildgaard, og allerede 1779, men is誡 Midten af 1780'erne, havde disse to Kunstnere et frugtbart Samarbejde. Hans Evners R詭kevidde kan ogsaa konstateres ved Springet fra de intime Bogvignetter til de meget store, holdningsfulde og val?rm誑sigt sikre Stik af Fr. V.s Sarkofag og Sokrates Maleriet. I Niels Klim Ill., der pr訥ist gengiver de Abildgaardske Kompositioner, m誡kes dog rent grafisk en vis T?rhed og Skarphed, som kan minde om adsk. fransk Kobberstikkunst fra disse Aar, bl. a. Delaunay. I Ossianstikket spores derimod en Paavirkning fra engelsk Grafik, fx Woollett. 1788 fik C. kgl. Rejsetilladelse og begav sig til Berlin, hvor han i 3 Aar efter Cunninghams Maleri arbejdede paa det meget store, men haarde og temmelig uf?lsomme Stik af Frederik den Stores Revy, et Blad, hvor Kobberュstikkunstens Forfald tydeligt kan afl誑es. Da Cunningham var meget vanskelig, og C. yderligere havde den Sorg i 1791 at miste sin franskf?dte Hustru, der i ?vrigt var en begavet Dilettant paa Grafikkens Omraade, forlod han Berlin og rejste i Foraaret 1792 til London, hvor han af den amerikanske Maler John Trumbull fik til Opgave at stikke dennes Maleri: General Montgomerys D?d ved Angrebet paa Quebec 1775. Dette store Stik blev f誡digt 1795 og h誚der sig godt ved Siden af de tilsvarende Blade af Sharp, Woollett og J. G. M?ller. Arbejdet blev da ogsaa paask?nnet i den Grad, at C. fik Opfordring til at stikke flere af Trumbulls og et af Benjamin Wests Malerier samt til at bos誥te sig i Nordamerika. C. viste imidlertid den K誡lighed til Danmark, at han i Juli 1795, trods engelske, franske og tyske Tilbud, vendte tilbage til Kbh. og de smaa Forhold der. Selv efter J. M. Preislers D?d 1794 blev han ikke Prof., og der var nu adsk. Konkurrenter inden for det grafiske Omraade. Af stor Betydning for C. var hans Venskab med den kunstinteresserede Johan B?low til Sanderumュgaard, og de smaa Raderingsserier fra Haven der vidner om lykkelige Ferier. I ?vrigt fortsatte han at arbejde efter Juel og Abildgaard, men med al Sikkerhed og fuldendt Teknik skortede det nu ofte paa F?lsomhed over for Val?rer, ligesom Stregkurverne ofte kan blive mekaniske og haarde. Dette g詬der s誡lig Portr誥terne; Akvatinterne efter Abildgaard virker langt friere og mere maleriske. Efter en M誅gde beskedne Opgaver sled C. 1802-05 atter med et stort Blad: C. A. Lorentzens Maleri Slaget paa Rheden 1801. Det er i det v誑entlige udf?rt som 誥set Arbejde og ejer derfor en malerisk Helhed, der i Kvalitet n誡mer det til de store Stik fra 1780'erne. De ?vrige Stik fra C.s sidste 25 Arbejdsaar er derimod temmelig t?rre og klangl?ュse. En ny Teknik kunde dog bringe Friskhed ind i hans Kunst; i den litografiske Maner udf?rte han nogle smukke og tonem誑sigt fine Arbejder. Et Par Crayonstik er ligeledes mere maleriske end de samtidige Liniestik. Til Geng詬d er Raderingerne efter Eckersbergs Serie, Lotterisedlen, s?rgeligt kedsommelige; de maa mere n誚nes som et Minde om, at C. efter Juels og Abildgaards D?d straks som Medarbejder udvalgte en ung og betydelig Kunstner.

Som Helhed maa C.s Gerning karakteriseres som Reproduktionsstikkerens, Grafikeren, der arbejder efter andre Kunstneres Forl詒. Han havde ikke som saa mange samtidige Trang til tekniske Eksperimenter; Liniestikket og Raderingen er de Felter, hvor han helst bev詒ede sig. Nogle udm誡kede Akvatintablade og et Par Crayonstik danner Undtagelse,og i hans sidste Leveaar, da det anstrengende Arbejde med Gravstikken vel nok tr誥tede ham, fors?gte han sig som omtalt med Dygtighed i Litografiens nye Kunst. Farvestik og Sortkunst fristede ham aldrig. Hans Produktion vidner om en imponerende Flid og Arbejdsevne; hans V誡k anslaas til c. 400 Blade, hvoraf 70 Portr誥ter - et storartet Galleri af Samtidens mest kendte Folk -og mere end 225 Ill. og Vignetter til B?ger. Stilistisk er hans Kunst helt igennem paavir-

ket af fransk Grafik. Han har l誡t af dens st誡ke Tradition, men er ogsaa pr詒et af de forsk. Symptomer paa dens Forfald. C. naaede ganske vist ikke den maleriske Rigdom i Preislers bedste Blade med Mindelserne fra Watteau-Stikkernes Kunst, men til Geng詬d ligger hans Arbejders Gennemsnitsstandard imponerende h?jt, og vi maa stadig beundre, i hvilken Grad C. formaaede at holde sig fri af den overfladiske, tekniske Bravour. Hans grafiske V誡k b誡er ikke Pr詒 af store kunstneriske Kriser, og han har med Ro kunnet s誥te sin Formsans og Pr訥ision ind paa Fortolkningen i sort og hvidt af Wiedewelts, Duels og Abildgaards Kunst, saa indbyrdes forskellige de end er.J.S.

J. C. Fick i Selmers Nekrolog, II, 1852, 335-79; Museum, 1894 II, 188-92, 194-95 (Breve til Eckersberg); 1898 II, 325-33 (Selvbiografi); P. Krohn i T. f. Kunstind., 1896, 143-44; Th. Faaborg: J. F. C., 1918 (Udst. Kat. blinkel og Magnussen); H. Glarbo i K. Aa., 1926, 17-53; L. Swane: J. F. C. Biografl samt Fortegn. over hans Kobberstik, 1929; Sig. Schultz i Danske i Paris, I, 1936$ Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Clemens, Marie Jeanne , 1755-91, Dilettant

(Tegner og Grafiker). F. 16. Nov. 1755 i Paris, d. 20. Marts 1791 i Berlin. For詬dre: Urmager Claude Joseph Cr騅oisier og Marie Therese Blot. Gift 27. Aug. 1781 i Paris med Kobberstikュker J. F. Clemens (s. d.).

Uddannelse: Under sit Ophold i Paris 1773-77 l誡te Clemens Marie Jeanne C. at kende. Han rettede hendes Tegninger og l誡te hende at stikke i Kobber. Udm誡kelser: Agreeret ved Akad. i Kbh. 1782, men udf. aldrig de Pastelportr誥ter, der var givet hende som Medlemsopュgave.

Arbejder: Der n誚nes 14 grafiske Arbejder (Ekspl. i Det kgl. Bibl. og Kbst.saml.): J. F. Clemens (1777), Selvportr誥, Jens Juel (1777), Skuespillerinden Nanna Rosing (c. 1785) (alle efter egne Tegn.); Skuespiller Frederik Schwarz, J. H. Wessel, J. F. Clemens (Sortkunst), Pige med Blomsterkurv (alle efter Jens Juel). I Kbst.saml. forsk. Tegn.: Madam Lignot, Selvporュtr誥, J. F. Clemens, forsk. Karikaturer.

Breve vidner om en charmerende og aandfuld Personlighed, hendes Kunst om Ynde og Kompositionsevne, selv om hun teknisk er Dilettant. J.s.

L. Swane: Clemens, 1929 (heri Fort. over Marie Jeanne C.s Arb.); Sig. Schultz i Danske i Paris, I, 1938; J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943.

Clement, Anthonius , -1609-28-, Maler. Gift f?r 1609 med N. N., Enke efter Claus de Went (s. d. under Claus Maler).

C. boede i Odense, men sluttede 1622 Akkord med Enkedronning Sophie om at maleen Altertavle til Kirken i Nyk?bing F. vedhendes Enkes訶e. Ny Kontrakt n. A., daTavlen skulde v誡e st?rre; til Arbejdet havdehan Hj詬p af Ewert Decker. S. A. leveredehan Dronningen 4 store Billeder af Aarstiderne og malede n. A. bl. a. en Kopi afHertug Ulrik (vel Dronningens Fader) og en +Susanne*. Et Epitafium i Kirken sst. overBirthe Andersen og hendes M誅d fra 1625 er sign. A. C. Endnu 1628 arbejdede han for Dronningen med Staffering og Fernisering af Tr訛rbejde, og 1631 malede han Vaabenerne til hendes Begravelュse, ligesom til J. Barnewitz' 1625. 1625 sags?gtes han af Remmert Piettersz, fra hvem hans Stifs?n Alexander de Went var l?bet af L誡e.O.A.

Utr. K. - Friis: Bidrag, 1890-1901; E. F. S. Lund, IX, 1903, 197-212; H. Hjelholt: Falsters Hist., I, 1934, 161-83.

Clement, G ad Frederik, 1867-1933, Maler. F. 9. Juli 1867 paa Fr.berg, d. 7. Jan. 1933 i Kbh., begr. sst. (Vestre). For詬dre: Revisor Frederik Christian C. og Mathilde Louise Hjort. Gift 27. Maj 1902 i Rom med Maler Martha Caroline (Tupsy) Jebe (se C., Tupsy).

Uddannelse: I Malerl誡e hos Malermester リigaard, et Par Aar Tekn. Sk., derfra April 1885 dimitt. til Akad.; bes?gte dette til 1888 og gik derpaa over i Kunstn. Studiesk. indtil 1892 (Tuxen, Frans Schwartz); Vinteren 190001 en kort Tid Zahrtmanns Sk. Stipendier: Bielke 1898 og 99; Hjelmstjerne-Rosencrone 1900; Akad. 1900, 1903-04 (store). Rejser: Vinteren 1890(7)-91 Paris; Sommeren 1892 Bretagne; Vinteren 1893-94 Italien; 1898-1900 og 1900-02 Rom og Civita d'Antino; Vinteren 1902-03 Paris; 1903-04 Rom; en Aarr詭ke Somrene paa Skagen, efter 1920 som oftest Italien. Udstillinger: Den frie Udst. 1893-99, 1901, 03-04, 06-19, 21-28, 32-33; Den frie Udst. Eft. 1911, Sommer 1914; Kunstn. Studiesk. Udst. 1896; Paris 1900; Civita d'Antino Udst. 1908; Aarhusudst. 1909; Brighton 1912; Brooklyn 1927; Helsingfors 1928; Forum 1929; Charl. 1932; Sep.udst. 1920 og 34.

Arbejder: V詒dekorationer hos Frits Bendix (c. 1892, s. m. Mogens Ballin, nu forsvundne); Portr誥 af en Landsbypr誑t (C.s Plejefader Pastor Vaupell) (1894, tilh. Kunstfor. i Kbh.); Madsine (1895); Fiskerpige fra Nymindegab (1896); Fru Bertha Brandstrup (1898); Xylograf F. Hendriksen (1913, Frborg); Prof. J. H. Nebelong (1922, malet efter Fotografi, tilh. Udst.kom. ved Charl.); Degn Br?ndum (1929, Skagens Mus.); Poul Reumert, Grev F. Brockenhuus-Schack, Dronn. .Alexandrine (1931) (alle Fr.borg); desuden Interi?rer og Italienbilleder i de fleste Provinsmuseer. Grafik i Kbst.saml.

Udm誡kelser Mention honorable, Paris, 1900; Guldmed., M?nchen, 1913. Hverv: Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 1918, af Akad.raadet 1920-29.

Rejsen til Paris og Bretagne, som Clement foretog s. m. Mogens Ballin, blev af stor Betydning for hans Udvikling, idet han herved kom i Kontakt med Malerkredsen omkr. Paul Gauguin og navnlig sluttede Venskab med S駻usier. Ved sin Debut paa Den frie Udst. 1893 kom han til at staa som en af Foregangsm誅dene for et dekorativt syntetisk Maleri, og hans Atelier blev Samlingsstedet for en Kreds af symbolistisk indstillede Malere og Forfattere. I Italien blev han imidlertid st誡kt grebet af de gamle italienske Malere og kopierede Masaccio og Lorenzo di Credo, hvad Portr誥tet af Pastor Vaupell, et Hovedv誡k i hans Produktion og det fornemme Portr誥 af Fru Brandstrup, vidner om. Senere s?gte han i sit Figurmaleri tilbage til Traditionen i dansk Kunst, til Roeds og Vermehrens afvejede Komposition og minuti?se Detailbehandュling. Efter Aarhundredskiftet skete der et Omslag i hans Kunst i naturalistisk Retning, og Farven blev lysere og lettere. Fra nu af formede hans Produktion sig som en lang R詭ke lyse Landskaber og Figurbilleder, fra Italien og Danmark samt Blomsterbilleder og med Aarene blev han tillige en st誡kt benyttet Portr誥maler. M.B.

Pol. 17. April 1909 (N. L?tzh?ft); 24. April 1909 (Polemik ml. C. og N. L?tzh?ft); Zahrtmann Bogen, udg. ved F. Hendriksen, 1919; K?benhavn 17. Nov. 1920 (Rile. Magnussen); Karl Madsen: Skagens Malere, 1929; Pol. 8. Jan. 1933 (K. Pontoppidan); Dag. Nyh. 8. Jan. 1933 (Sig. Schultz); 9. Febr. 1934 (Eigil Knuth); Berl. Tid. 8. Jan. 1933 og 13. Febr. 1934 (begge Th. Oppermann); L. Find i K.Aa., 1941, 8-11; M. Bodellen: Ludvig Find, 1942; N. G. Sandblad: Anders Trulson, 1944.

Clement, Martha Caroline (Tupsy), f. 1871, Maler. F. 13. April 1871 i Trondhjem. For詬dre: Sanitetsmajor Hakon Gabriel Jebe og Hedvig J?rgine Klingenberg. Gift 27. Maj 1902 i Rom med Maler G. F. C. (s. d.).

Uddannelse: Elev hos Hans Heyerdal, Oslo 1896, senere hos Bhgr. Roth, M?nchen 1898-99; derefter Kunstskoler i Paris; Selvstudium i Italien c. 1900-05. Rejser: M?nchen og Paris; 1900-05 Italien; 1907 og enkelte Gange indtil 1914 Paris og Italien; Somrene 1908-20 paa Skagen, derefter ofte i Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1907 og 09; Charl. 1901, 07, 09, 24, 27-29, 32-33, 35, 38; Charl. Eft. 1933; Civita d'Antino Udst. 1908; Aarhusudst. 1909.

Arbejder: Portr誥 af Johan Bojer (Trondhjems Kunstfors faste Galleri), af Bernt Lie (c. 1900); af G. F. Clement (c. 1927); Skagens tilsandede Kirke (1930); Hvide Fiskerhuse i Vesterby (erhv. 1939) (begge Skagens Mus.).

Tupsy Clements Motiver er Portr誥ter, Blomsterbilleder, Landskaber og Eksteri?rer, hvor man s誡lig h詛ter sig ved Havescenerne fra Skagen. Hun synes paavirket af sin Mand og af Th. Philipsen.O.S.

Clemmensen, Andreas Lauritz, 1852-1928, Arkitekt. F. 7. Aug. 1852 i L詭, Slesvig, d. 5. Dec. 1928 i Kbh., begr. sst. (Ass.). For詬dre: Sognepr誑t i L詭, senere Kateket ved Petri Kirke i Kbh. Carl Frederik C. og Charlotte Laurence Hass. Gift 12. Sept. 1884 i Slagelse med Dagmar Sophie Becker, f. 19. Marts 1859 i Slagelse, d. 6. Maj 1917 i Kbh., D. af Tapetserer Christoffer Gottfried Theodor B. og Christiane Birgitte Petersen.

Uddannelse: Dimitt. fra C. V. Nielsens Tegnesk. til Akad., opt. Sept. 1867, Afgang Juni 1875; bes?gte Okt. Kv. s. A. Dekorationskl.; lille Guldmed. 1876 (Et rigt udstyret Hotel); Tegner og Kondukt?r hos Herholdt og Hans J. Holm. Stipendier: Stoltenberg 1881-83; Kaufmann 1900. Rejaer: 1880-83 Italien, Frankrig, England, Holland; 1901 England (G誑t hos Voysey), Italien; 1906 Italien; 1909 Sverige; 1921 og 23 Italien. Udstillinger: Charl. 1876, 87, 92, 1900, 09, 10 og 29 (Mindeudst.); Nord. Udst. 1888; Paris 1900; Raadhusudst. 1901; Aarhusudst. 1909; Charl. Eft. 1912. Udm誡kelser: Neuhausens Pr. 1887 (En Hovedbyge. til en mindre, dansk Herregaard); Aarsmedaillen 1ー 1899; 1922 ニresmedl. af Akad. Arkitektfor. Embeder og Hverv: Formand for Akad. Arkitektfor. 190407; kgl. Bygningsinspekt?r 1904-11; Medl. af Akad. fra 1905, af Skoleraadet 1906-14, af Akad.raadet 1906-23, af Det s誡lige Kirkesyn fra 1907, af Thorvaldsens Museums Best. 1908-24; Roskilde Domkirkes Arkitekt fra 1914.

Arbejder: Schledermanns Villa, Allehelgensgade 19, Roskilde (1883-85, Forgadens keramiske Ornamentik udf. s. m. Th. Bindesb?ll); Oehlenschl臠ergades Kommuneskole (1884-85); リster Marie nye Kirke (Udkast 1887, opf. 1890-91); Kreditkassen Ny Vestergade 12 (1888-90); Farmaceutisk L誡eanstalt, Stockholmsgade (1891-92); Immanuelskirken, Forhaabningsholmsalle (1892-93, Orgel 1896), Taarn og det tilst?dende Bygningsanl詒 (1904-05, s. m. R. W. Rue, Beboelseshuset Nr. 4 pr詢ieret); Stockholmsgade 35-39, 49-55, Hjalmar Brantingsplads 4, Skjoldsgade 9 (1894-97); Otto Benzons Villa, Kristianiagade 1 (1896-97, Aarsmedaillen); Projekter til Nikolai Kirkeplads (1896 og 1907); Direkt?rbolig Villa Solbakken paa Carlsbergvej (1901-02); Forchhammersvej 12-16 og S. Markus All? 13 (1901-03, pr詢ieret); Statens Seruminstitut, Amager Boulevard (Udkast 1898, opf. 1901-02, 1910-11, 1924-27, Administrationsbyge. pr詢ieret); Major v. Dardels Villa ved P虱sj? i Helsingborg (1901-03); Hovedbygning paa Godset Talnoe i Rusland (1901-omkr. 1907); Blaagaardsstr訶e 17, Roskilde (1902); Tilbygning til Forchhammersvejens Skole (1902); paa Bispebjerg Kirkegaard: Hovedindgangen med Funktion誡boliger og det store Tr詭apel (1903, efter Konk. 1902) samt Nordre Kapel (Udkast 1909, opfart 1910-11) og S?ndre Kapel (1912-13); Mariakirken i Istedgade (1907-09, efter Konk. 1898) med tilst?dende Bebyggelse Istedgade 18 og Maria Kirkeplads 2-6 (s. A.); egen Villa Tingskiftevej 4, Hellerup (1903-05); Hegels Minde i Fredensborg (1905-06, m. Tilbygn. 1923); Posthus i Maribo (1907-08); Maleren L. A. Rings Hus, Uglebjergv誅get 25, Roskilde (1913); Julem誡kets B?rnehjem ved Svendborg (1913-14); Vodskov Aandssvageanstalt (1914 -17); Glucksborgernes Kapel ved Roskilde Domkirke (gik tilbage til Id? fra Ungdommen, Udkast 1915 og 16, opf. 1917-24, en ニndring fra det f?rste Udkast, S誅kningen af den firkantede Underbygning under Tamュbouren, skyldes Mogens Clemmensens Raad); Om- og Tilbygn. ved Post- og Telegrafstatioュnen paa K?bmagergade (1916-25); Lilienbergs Villa i M?lle paa Kullen (1915); Blaagaards Kirke ved Blaagaards Plads (Udkast 1918, opf. 1925-26 s. m. Johan Nielsen); Udvidelsen af S. Hans Hospital (1918-21); Regulering af Pladsen ved Roskilde Domkirke (godkendt 1922, udf. 1925 - omler. 1926). Restaureringer: Spiret pas Vor Frelsers Kirke (1896); Kalundborg Kirke (1916-20, s. m. Mogens Clemmensen). Projekter: Chr.borg (1904-05, en af 1. ].'r.); Gr?nningens Bebyggelse 1906 (2. Pr.); Frihedsst?ttens Opstilling 1910 (4. Pr.). Dekorative Arbejder: J. P. Hartmanns Gravm詬e ved Garnisons Kirke (1901); eget Gravm詬e paa Assistens Kgd. (omler. 1917); M?bler. Litter誡e Arbejder: Sj詬lands Stiftslandsbykirker (1880, s. m. J. B. L?ffler); Beskrivelse og Tegninger af リster Marie Kirke med s誡ligt Hensyn til den oprindelige Form (1894); Herholdt V誡ket (1898, s. m. Hans J. Holm og H. B. Storck); en Del Artikler.

Andreas Clemmensen betragtede sig selv som Elev af Herholdt og Hans J. Holm og begyndte i n誡 Tilknytning til, hvad han havde l誡t hos disse. Men i 90'ernes Begyndelse, med Immanuelskirken og Arbejderne i Pal誑til, br?d han igennem til Selvst誅dighed - muligvis tilskyndet af Nyrops Udst. og Raadhus - dog uden derfor at slippe Traditionens Grund. Sin Begejstring for Italien - om end nu mere som Incitament - bevarede han stedse, medens det danske f?rst efter Gennembruddet fik en st?rre Plads i hans Produktion; hans Gennembrud bet?d for saa vidt kun en videre Forts誥telse af hans L誡eres dansk-italienske Indstilling. C.s Produktion falder for ?vrigt med Hensyn til Udviklingslinier i to forholdsvis selvst誅dige Dele. I sin kirkelige Bygningskunst fastholdt han fra Begyndelsen en overvejende dansk og nordisk Linie (i リster Marie Kirke endnu noget umodent). Udviklingen af hans verdslige Bygningskunst var derimod mere sammensat: f?rst en Retning, hvor det italienske dominereュde (Oehlenschl臠ersgades Skole; Kreditkassen; fortsat l誅ge for de nordsj詬landske Villaers Vedkommende, fx Kontorchef Lehmanns i Hornb詭 1912), derefter omkr. 1891-1901 under Indtryk af Eigtveds Rokoko i Amalienborgkvarteret, den saakaldte Pal誑til, der blev en Fornyelse af hele Tidens Pudsarkitektur (Farmaceutisk L誡eanstalt, Otto Benzons Villa) og til Slut - efter Studierejsen til England og Italien 1901 - en hjemlig simpel Indstilling, undtagen hvor det drejede sig om monumentale Opgaver (engelsk Indflydelse tydelig bl. a. i Husene paa Forchhammersvej; sml. tillige Artikler i Architekten, VIII, 1905-06, 535-37). Ogsaa- den barokke Str?mning, omkr.1904-15, afsatte sine Spor i hans Produktion (Maribo Posthus), og det samme gjaldt til Slut i meget begr誅set Omfang Ny-Klassicismen (Udvidelsen af S. Hans Hospital). Men i ?vrigt forbeholdt C. sig altid kunstnerisk Frihed. Ogsaa paa enkelte mere specielle Omraader frembragte C. noget nyt. Allerede f?r Studierejsen 1880-83 havde han s. m. Th. Bindesb?ll arbejdet med Keramik, og efterHjemkomsten begyndte han paa ny. Han op-

gav dog temmelig snart det keramiske Arbejde, men havde forinden faaet Vennerne Th. Bindesb?ll, Br?drene Skovgaard o. fl. ud til Utterslev og derved givet St?det til den saakaldte Utterslevkeramik; ligeledes havde hans Fagf詬ler optaget hans Ids om Anvendelse af keramisk Dekoration i Bygningskunst(fx Kampmaren i Viborg Arkiv). Yderligere kan n誚nes, . at C.s Kommuneskole i Oehlenschl臠ersgade visel et tidligt Till?b til Centralhal, og at han i Immanuelskirken vistnok som den f?rste genskaber det middelalderlige Munkestensュmurv誡k med Blanding af forsk.Sorteringer. C.s bedste Arbejder repr誑enterer en fornem og festlig Bygningskunst, ofte med et st誡kt personligt Pr詒; for Helheden havde han i Reglen mere Sans end mange af sine samtidige, og paa Placering lagde han stor V詒t. Han var en ypperlig Tegner, ikke mindst i sine Skitser.K.M.

T. f. Kunstrod., 1885, 28, 30; 1887, 72, 78; Ill. Tid., 1900-01, 833, 862-84, 721, 738; Arch., 1902-03, 1-4 (Bispebjerg Kgd.), 38 og 39 (S. Nicolai Kirkeplads), 253-58 (Beboelsesbygn, paa Forchhammersvej); 1904-05, Till詒shft. Side VII og IX-XIX (Chr.borg); 1905-08, 293-94 (Nybygning v. Immanuelskirken), 535-37 (Hus v. Amalfl); 1908-07, 153-54 (Hegels Minde); 1907-08, 21-24 og 64-65 (S. Nicolai Kirkeplads), 35 (M?bel), 249-58 (Godset Talnoe i Rusland); l90?-09, 8-10 (eget Hus); 1909-10, 309-11 (Postbygning i Maribo); 1910-11, 183-84 (Frihedest?ttekonk.); 1911-12, 97-99 (Administrationsbygning ved Seruminstituttet); 191213, 325-28 (Kapel paa Bispebjerg); 7918-17, 229-31 (Paladsteatret); 1917-18, 29-32 (Kongekapel ved Roskilde); 1922, 173-82 (70 Aar); Arch. U., 1928, 271 (Nekrolog); Arch. M., 1928, 87; 1929, 1-S (Nekrolog): 1931, 239 og 241 (Kreditkassen); G. Br?chner i Nord. Villaer og Hjem, 1912, 20-23; Sk?nvirke, 1918, 152, 182, 185; Ridter i Danske Sygehuse, II, 1925-27, 83-91; Karl Madsen: Thorvald Bindesb?ll, 1943, 18; Aksel Rade: Niels Skovgaard, 1943; Nat.tid. 8. Aug. 1927; Berl. Tid. 5. og 6. Dec. 1928; Pol. 8. Dec. 1928.

Clenmmensen, Augusta Thejll , f. 1884, Maler. F. 11. Nov. 1884 i Charlottenlund. For詬dre: Arkitekt, Bygningsinspekt?r, senere Professor Andreas Thejll (s. d.) og Hustru. Gift 1ー med Maler Ernst Goldschmidt (s. d.). 2ー 23. April 1913 i Athen med Arkitekt, senere Bygningsinュspekt?r Mogens C. (s. d.). ニgteskabet opl?st 1942.

Uddannelse: Forb. til Akad. hos Frkn. Sode og Meldahl; opt. i Akad. Forb.kl. Marts 1903 og forlod Modelsti. 1906 (L誡ere: Viggo Johansen og Sigurd Wandel). Stipendier: Akad. 1911 (mindre). Rejaer: 1904 Norge; 1905 Sverige; 1906 Tyskland; 1912 Paris; 1913 Italien, Gr詭enland, Lilleasien; 1920, 23, 28 og 39 Italien; 1924 Holland; 1925 Gotland; 1931 Norge; 1940 Tyrol. Udstillinger: Charl. 190712, 14, 21-27, 36-46 (24 G. m. 37 Arb.); Charl. Eft. 1922 (som Maler og Bhgr.) og 37; Kunstn. Eft. 1908-09, 12; Malm? 1914; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; Sep.udst. 1923 (Den frie Udst.), 28, 35, 44.

Arbejder: Portr誥 af Dronn. Alexandrine (1944, Amalienborg).

Augusta Thejll Clemmensen malede som yngre i en s誡egen mat Olieteknik, der kan minde om Fresko. Hendes Barneportr誥ter fra denne Tid, c. 1910-15, er lyse og f?lsomt tegnede, for nogles Vedkommende ?jensynligt paavirket af italiensk Ren誑sancekunst. Senere har hun i alm. Olieteknik med varmere Farver malet Naturstudier og en Del Portr誥ter.O.S.

Berl. Tid 24. Jan. 1935 (K. Flor); Pol. 10. Febr. 1944 (K. Pontoppidan); Nat.tid. 14. Febr. 1944 (J. Zibrandtsen).

C1emmensen, C1emmen Jeppe, f. 1885, Maler. F. 5. Maj 1885 i Kbh. For詬dre: Landmand, senere Fabrikarbejder Anders Andersen C. og Anna Frederikke Nielsen. Gift 1 ー 15. Juni 1915 i Kbh. med Elisabeth Christophersen, f. 12. Marts 1888 i Kbh., D. af Kusk Anders C. og Bodil Ovesen. ニgteskabet opl?st. 2ー 17. Maj 1940 i Kbh. med Helga Elisa Adrian, f. 22. Nov. 1901 i Nakskov, D. af Fotograf, senere Biografejer Rasmus A. og Marentine M?ller. ニgteskabet opl?st.

Uddannelse: Malersvend; Tetin. Sk. 1900-05 under Hakon Thorsen. Stipendier: K. A. Larssen 1915; Akad. 1920 (mindre). Rejser: 1915 Norge; 1932 Frankrig; 1934 Tyskland. Udstillinger: De Trettens Udst. 1912; Kunstn. Eft. 1913; Charl.-1915-18, 20-21, 23-24, 26, 3536, 39, 46; Charl. Eft. 1922; 18. Nov. Udst. 1926, 30 og 42; Sep.udst. 1913 (s m. Johannes Johannessen), 1921, 25, 30, 36, 40, 43 (Nakskov). Stilling: Tegn. ved Ekstrabl. 1911-12; derefter indtil 1920 Illustrator ved forsk. Blade, bl. a. Verden og Vi, Ravnen og K1. 12.

Clemmen Clemmensen er en alsidig Maler, som man har Indtrykket af lader Motivet in- spirere sig og bestemme Malemaaden i hvert enkelt Billede. Hans Upaavirkethed af nyere

Str?mninger og ligefremme Behandling af forskelligartede Motiver, hvor Interi?rer med Figurer og Opstillinger er de oftest tilbagevendende, peger paa, at han anser Billedets At-

mosf誡e og Intimitet for det v誑entligste og kun lader Farven understrege dette. Typisk for denne Opfattelse er ogsaa hans Interi?rer i Lampelys i d詢pede gr?nlige og violette Toner. C. arbejder meget med Grafik, der, hvor den er bedst, virker som kraftige Rum-og Lynstudier.O.S.

B. T. 22. Okt. 1930 (O. V. Borch).

Clemmensen, Ebbe Thejll, f. 1917, Arkitekt. F. 17. April 1917 i Kbh. For詬dre: Arkitekt Mogens C. (s. d.) og Hustru (se C., Augusta Thejll). Gift 25. Febr. 1939 i Kbh. med Arkitekt Karen Mundt (se C., Karen).

Uddannelse: Student 1936; opt. paa Akad. Okt. 1936; Afgang Maj 1941; Medarbejder hos Poul Hols?e 1941-43, hos Fritz Schlegel fra 1945. Rejser: 1938 Italien; 1943-45 Ophold i Sverige. Udstillinger: Charl. 1942.

Projekter: Tilbygning til Kbh.s Raadhus (1946); desuden s. m. Karen Clemmensen: R詭kehuュse (1940); Forslag til en Amtsgaardfor Kbh.s Amt (1942); R詭kehuse af Gasbeton (indk?bt 1942); Raadhus i Skagen (3. Pr. 1942); M?nsterbebyggelse i Lyngby (1946); Fritidscentrum ved N蒿s Fabrik AB ved G?teborg (1. Pr. 1946); Byplan for Bor蚶 i Sverige (indk?bt 1947).Red.

Ark. U., 1942, 12 (R詭kehuse Gasbeton); 1942, 88 (Amtsgaard i Kbh.); 1942, 244 (Raadhus i Skagen); 1946, 21 (Bebyggelse i Lyngby), 169-71 (Fritidscentrum); Ark. M., 1940, 168 (R詭kehuse); 1946, 44-45 (Kbh.s Raadhus).

Clemmensen, Karen Mundt, f. 1917, Arkitekt. F. 31. Dec. 1917 i Kbh. For詬dre: Arkitekt Holger Mundt (s. d.) og Maler Harriet Fischer-J?rgensen (se Mundt, Harriet). Gift 25. Febr. 1939 i Kbh. med Arkitekt Ebbe C. (s. d.).

Uddannelse: Student 1935; opt. paa Akad. Okt. 1935; Afgang 1942; Medhj詬per hos Kaj Gottlob 1939-42. Rejser: 1938 Italien; Ophold i Sverige 1943-45.

Arbejder: Ideforslag til en Skopudservogn (indk?bt 1943); Projekter s. m. Ebbe Clem-

mensen (s. d.).Red.

Ark. U., 1943, 167, 168 (Skopudservogn).

Clemmensen, Mogens Becker, 1885-1943, Arkitekt. F. 18. Juni 1885 i Kbh., d. 30 April 1943 paa Fr.berg, Urne paa Ass. Kgd. For詬dre: Arkitekt Anders C. (s. d.) og Hustru. Gift 23. April 1913 i Athen med Maler Augusta Thejll (se C., Augusta Thejll). ニgteskabet opl?st 1942.

Uddannelse: Gennemgaaet Tekn. Sk.; i L誡e hos Bhgr. A. Bundgaard; arb. derefter hos Martin Nyrop indtil 1905; opt. i Akad.s Alm. Forb.kl. 1904, Elev paa Malersk. 1904 og 05; bestemte sig derefter til at blive Arkitekt. Stipendier: Akad. 1910 og 13; Rejselegatet Firenze 1920. Rejser: 1905 Tyskland, Prag; 1906 og 07 Italien; 1908 Norge; 1909 Gotland; 1910 Sydgr?nland (Opmaaling af Nordboruiner); 1912-13 Ophold i Gr詭enland, ved ノcole frangaise d'Athenes, derfra kortere Rejse til Lilleasien (Smyrna, Efesos m. m.), Hjemrejse over Sicilien, P誑tum, Pompeji, Paris; 1920 Italien, Spanien; 1926 Gr詭enland (deltog i de dansk-gr誑ke Udgravninger i Kalydon). Udstillinger: Charl. 1909-10, 14, 17-18, 21; Malm? 1914; Brooklyn 1927. Embeder og Hverv: Assistent ved Akad.s Dekorationsskole 1914-19; Medl. af Akad.s Plenarforsaml. 191419, af Akad.raadet 1920-22; af Akad. Arkitektfors Best. 1924-26; af Naturfredningsfor.s tekn. Udvalg 1925-35; Lektor ved Akad. (i dansk Arkitekturュhist.) 1929-38; Arkitekt for Det s誡lige Bygningssyn fra 1918; for Den gamle By i Aarhus 1922 -40; for Aarhus Domkirke, Ringsted og Kalundborg Kirker; Udgiver og Redakt?r af ニldre nordisk Arkitektur; kgl. Bygningsinspekt?r (kgl. Slotte etc.) 1938.

Arbejder. Nybygninger: Nationalmuseets nye Bygning (1928-38); Hovedbygning paa Oremandsgaard for Kammerherre Hage (1933-34); Indgangsbygn. med Kro ved Frilandsmuュseet i Lyngby (1939); en Del Privatboliger. Restaureringer o. l.: Prinsens Pal? m. m. ved Opf. af Nationalmuseets nye Bygn. (1929-38); Herregaardene Overgaard, Julskov, Borreby, Broholm, Serridslevgaard, Sp?ttrup (1938-41); Aarhus Domkirke (nyt Spir); Kirkerne i Vestervig, Kalundborg, Broager, Mariager m. fl.; Kapellet paa Clausholm: Lerches Gaard i Nyborg; Holkegade 1 i Faaborg; M?ntergaarden i Odense; Nyborg Slot. Genopf?rt en Del gamle Bygninger i Den gamle By i Aarhus og pers Hjerl Hede; foretog adsk. Bygningsunderュs?gelser o. lign. for Nationalmuseet og Undervisningsministeriet; deltaget i Udgravningen af og Rekonstruktionen af Athener Alea-Templet i Tegea (bekostet af en fransk Privatmand). Litter誡e Arbejder: Kirkeruiner fra Nordbotiden i Gr?nland (1911); Danske Teglstenskirker (1918); Venge Klosterkirke (1921); Kalundborg Kirke ( I 922, s. m. Vilh. Lorenzen); Sp?ttrup (1923); Lombardisk og dansk Teglstensarkitektur (1924); Le sanctuaire d'AleaAthena ? Teg馥 (1924, s. m. Ch. Dugas og J. Berchmans); Le temple de Zeus ? Nemee (1925, s. m. R. Vallois); Ringsted Kirke (1927, s. m. Poul N?rlund); Senromanske Tr誑k誡erarbejder (1927); Vestervig Klosterkirke (1928); Primitive Hustyper i Aitolien (1933); Bulhuse (1937). Adsk. Tidsskriftartikler o.lign.

Af Mogens Clemmensens Nybygninger var de fleste ret bundne Opgaver; som ud?vende Arkitekt tilh?rte han den Retning, som hans Fader havde betydet saa meget for og som navnlig knyttede sig til dansk Bygningskunst fra den senere Del af 18. Aarh. Hans Hoved-

v誡k var Nationalmuseet, Opf?relsen af dettes Nybygninger og Nyindretningen af de gamle;

pas denne Opgaves Gennemf?relse arbejdede han i mange Aar. Som Restaurator tilh?rte

han den Storck'ske Skole; hans mange Restaureringsarbejder var baneret paa en ind-

gaaende historisk Analyse af Bygv誡kerne; undertiden vakte de Kritik ud fra mere ar- kitektonisk bestemte Synspunkter. Som Arkitekturhistoriker og Bygningsark誂log pr?-

sterede han ofte fortrinlige Arbejder; han havde den Fordel at forene historisk Viden med bygningsm誑sig Indsigt, og hans Arbejder udm誡ker sig ved Grundighed og Skarpsindighed.H.F.

Arch., 1916-17, 389-94 og 1922, 11 (Nationalmuseum i Kastellet); 1925, 33-34 (Udvidelse af Prinsens Pal?); 1926, 133-40 (Athener Templet i Tegea); Ark. U., 1929, 89-72 (Prinsens Pal?); 1943, 13; Ark. M., 1938, 33-52 (Prinsens Pal?); Kliken, I, 1923-24, 139; Pol. Kronik 4. Nov. 1925; Tilsk., 1938 I, 309-33; Berl. Tid. 30. April 1943 Nat.tid. 1. Maj 1943; Knud Millech i Akad.s Aarsberetn., 1940-46, 1946, 17.

Clemmesen Erik , f. 1905, Maler. F. 12. Maj 1905 i Kbh. For詬dre: Premierl?jtnant, senere Kaptajn i Infanteriet Carl Christian Ludvig Johan C. og Marie Cathrine Gran, Gift 22. Juli 1938 i H?rsholm med Komtesse Christine Ahlefeldt-Laurvig, f. 29. Aug. 1903 paa Frberg, D. af Direkt?r Greve Andreas Theodor Elias A.-L. og Christine Catharina Marie Musaeus.

Uddannelse: Student 1923; 1 Aar paa Tekn. Sk.; 1924-27 paa Akad. bygn.tekn. Sk., derefter Akad. Malersti. 1927-34 hos Axel J?rgensen og Sig. Wandel; desuden Grafisk Sk. fra 1929; Elev i Paris 1933-34 hos Maleren Georg Jacobsen. Stipendier: Raben-Levetzau 1930; Carl Jul. Petersen 1934; Villiam H. Michaelsen 1942. Rejser: 1922 Wien; 1923 Finland, Tyskland; 1931 Berlin, Paris; 1933-34 ParisBretagne; 1937-38 Frankrig-Italien; 1939 Tyskland-Italien. Udstillinger: Kunstn. Eft. 1934, 35, 42-43; Charl. 1941; Tegn.udst. i Kunstmus. 1940-41; den officielle danske Kunstudst. i Oslo 1946; Sep.udst. 1934, 36, 37, 41 og 45. Stilling: Siden 1938 egen Malerskole.

Som Maler staar Erik Clemmesen st誡kest, naar han s?ger Tilknytning til fransk Tradition, saaledes som det skete i og efter L誡eaarene 1933-34 i Paris hos Georg Jacobsen, hvor C騷anne var det store Forbillede. Ogsaa i sin grafiske Kunst staar han i G詬d til Frankrig, f?rst og fremmest til L.-A. Moreau og A. Dunoyer de Segonzac, Periodens f?rende Grafikere, som han st?tter sig til i sine Litografiers maleriske Tone og i Raderingernes fine Streg. Hans Hovedv誡k som Grafiker er Rungstedlund - en Have (1941) udsendt i 25 Ekspl., hvor Teksten i de litter誡e Bidrag, som skyldes Johs.Ewald, Karen Blixen-Finecke og Paracelsus samt Ornitologen Helge Christensen, er tegnet ind af Kunstneren i Illustrationerne, der er udf?rt som Litografier og Raderinger. Tegn. og Grafik i Kbst.saml., Pennetegn. k?bt af N. C. F. - C. har oversat (s.m.Mme Hollatz-Bretagne) og udg. Paul Signac: Farvens Udvikling paa Dansk (1936, 2. Udg. 1946) .J.R.

Dag. Nyh. 31. Marts 1934; Pol. 21. Juli 1941 (K. Pontoppidan); J. Rubow i Bogvennen, 1942, 121-28; Erik Clemmesen i Saml., 1943, 191-92, LXV-LXVIII, og 1944, 52-59 og 180-61; Helge Christensen i Philobiblon, 1945, 21-22.

Clerc , se Le Clerc.

Cleve, Terkel , se Kleve, Terkel.

Cleyn , se Clein.

Clio (Cleo), Hans, 1723-85, Maler. F. 1723 i Kbh., d. 3. Dec. 1785 sst., begr. sst. (Nic.). Gift med Christiane Sophie Magdalene Davidsdatter, d?bt 14. Jan. 1736 i Kbh., d. 4. Juni 1798, D. af Accisemester Joen (Jon) David og Birgitte Spen.

Om Clios Oprindelse og Uddannelse er intet bekendt. Embeder og Hverv: 1751 Tegnel誡er ved det 詬dre Kunstakad., 1754-85 Informator ved det kgl. Akad., havde formentlig fra 1772 Bolig paa Charlottenborg; knyttedes som Dekorat?r, maaske ogsaa som Modeltegner til Den kgl. Porcelainsfabrik, da den oprettedes 1775; fik ved Statens Overtagelse af Fabrikken 1779 Bestalling som Tegnemester for dens L誡linge med 200 Rdl. i aarlig L?n; efterlod trods sine faste Embeder sin Enke i trange Kaar; adsk. Gange fik hun Underst?ttelse af Akad.

Arbejder: Kopierede Portr誥ter af Pilo, bl. a. Fr. V (Hverringe, Nordiska Mus., Stockholm); medvirkede ved Udsmykningen af Behagens Gaard (Strandgade 26), hvor han har sign. det ene af sine 2 allegoriske D?rstykker (1770); malede 1758 2 Portr誥ter til Frederiksdal; dekorerede paa Porcelainsfabrikken Genstande, fortrinsvis med Landskaber.

Clios bevarede Arbejder viser ham ikke som nogen selvst誅dig Kunstner; men hans Tegne- f誡dighed gjorde ham til en habil Pilo-Efterligner og en dygtig Porcel誅smaler. Han skalis誡 have sign. Stykker med landskabelige Skildringer.J.P.

F. J. Meier: Wiedewelt, 1877, 30, 152; リeldahl og Johansen, 1904, 41-43, 95, 111; Arthur Hayden: Kopenhagener Porzellan, 1924, 143, 152; E. Hannover: Keramisk Haandbog, 11 2, 1924, 429; Victor P. Christensen: Den kgl. Porcelainsfabrik, 1938; Bo G. Wennberg: Svenska m虱are i Danm., 1940.

Clod Svensson , Sophus Maximilian, 18671941, Maler og Grafiker. F. 10. Maj 1867 i Kolding, d. 27. Juli 1941 i Kbh., begr.i Ordrup. For詬dre: Hotelejer Sven Henning Svensson og Sophie Dorthea Vilhelmine Gunner. Gift 4. April 1896 i Kbh. med Cathrine Christiane Hansen, f. 5. Maj 1868 i Kolding, D. af K?bmand Hans Rudolph H. og Nicoline Marie Rasmussen.

Uddannelse: Dimitt. til Akad. af Axel Hou; opt. i Alm. Forb.kl. Jan. 1889, forlod denne Jan. 1891. Stipendier: K?bke 1915 og 16. Rejser: 1894-95 (med St?tte fra det Reiersenske Fond )Tyskland og Italien; 1898 Tyskland; 1908 Italien og Frankrig. Udstillinger: Charl. 1890, 1903, 07', 09-19, 24-41 (30 G. m. 69 Arb.); Charl. Eft. 1932, 37; Aarhusudst. 1909; Berlin 1910-11; Grafisk Kunstn. Samf. 1912, 17, 18, 25, 31 og 37; Brighton 1912; Malm? 1914; 18. Nov. Udst. 1921, 1932-34, 36-37, 39, 41 (Mindeudst.) og 1942; Forum 1929; Nord. Grafik Union, London, 1938. Hverv: L誡er i Perspektiv ved Tekn. Skole i Kbh. 1898-1924; dimitt. Elever til Akad. fra 1896; Kunstkritiker ved Kristeligt Dagblad fra 1903; Artikler i Sk?nvirke, Samleren, Ord och bild m. fl. Steder; Stifter af Grafisk Kunstn. Samf. og Medl. af Best. 1909; Formand for Selsk. for dekorativ Kunst 1920-26, for Kunstnerfor. af 18. Nov. 1932-38; Sekret誡 for Nord. trafikunion.

Arbejder. Malerier: Der staar et Slot i Vesterled (1903); Udsigt over Gern Bakker (1911); Udsigt over Nationalparken i Rebild Bakker (1913). Grafik: Koldinghus; Den kinesiske Bro i Fr.berg Have; Mindeblad til Universitetets 450 Aars Jubil誦m. Dekorative Arbejder: Dekorering af det norske Hus paa Bel Colle; Smedejernsport i den engelske Kirke i Kbh.; Illustrationsarbejder.

Clod Svensson var i sine f?rste Landskabsstudier paavirket af Godfred Christensen, men opnaaede aldrig dennes Herred?mme over det tekniske. Han droges mod de samme Motiver, helst det storladne og tunge i jysk Natur, Hedelandskaber og Bakkedrag (Gern, Femm?ller, Silkeborg). Som Grafiker dyrkede han baade Akvatinten og Streg誥sningen med betydelig Dygtighed, hvortil han havde lagt Grunden under Studier i Udlandet. Han arbejdede i god Forstand som Haandv誡ker og tog sig Arbejde paa inden for adsk. Omraader af den dekoratiュve Kunst, deltog saaledes ogsaa i Raadhusets Udsmykning med kalkmalede Dekorationer.R.M.

Vilh. Lorenzen i Sk?nvirke,' 1917, 65-80; Nat.tid. 28. Juli 1941; Arthur G. Hass?: Danske Exlibris, 1942.

Cock-Clausen, Alf (red), f. 1886, Arkitekt. F. 2. Marts 1886 i Kbh. For詬dre: Arkitekt Ludvig Clausen (s. d.) og Hustru. Navneforandring 23. Juli 1915. Gift 9. Juni 1911 pas Fr.berg med Ellen Margrethe Tvede, f. 8. Sept. 1886 pas Fr.berg, D. af Brygger Peter Valdemar T. og Anna Andrea Emilie Andersen.

Uddannelse: Tekn. Sk. 1904-06; opt. paa Akad. April 1905, Afgang Maj 1911; lille Guldmed, 1913 for Et Theater for den danske Skueplads; Tegner og Kondukt?r 1905-17 hos Hack Kampmann og senere hos Gotfred Tvede. Stipendier: Akad. 1913; Theophilus Hansen 1916. Rejser: 1910 Tyskland; 1914 Italien. Udstillinger: Charl. 1912-15, 18, 20-28, 30-31, 33; Charl. Eft. 1922; Forum 1929. Udrkelser: G. F. Hetsch's Med. pas Tekn. Sk. 1906 for kunstindustriel Opgave; ニresmedl. af Akad. Arkitetkfor. 1927. Hverv: Arkitekt for de danske Spritfabrikker fra 1916; Formand for For. til Hovedstadens Forsk?nnelse 1926-28 og for Akad. Arkitektfor. 1930-37; Medl. af Kbh.s Bygningskommission fra 1940.

Arbejder: Villaerne Ehlersvej 29 (1919, pr詢ieret); Tuborgvej 76 (1928, pr詢ieret); Baunegaardsvej 50 (1931); Krathusvej 6 (1933); Hovedbygningerne pas Vestergaard ved Stubbek?bing (1918) og paa Trinderup (1941); de kommunale Karreer Humleb詭gade 39-51 m. m. (1923) og Bauneh?j All? 7 -13 m.m. (1929); bl. talrige Arbejder for Spritfabrikkerne den arkitektoniske Udformning af Fabrikkkerne i Hobro (1925) og i Aalborg (1929-30); Krogs Fiskerestaurant, Gl. Strand 38 (1915-16); Classenske Fideikommis' Feriekolonier ved Korselitze og N誑gaard (1918); Femmers Kvindeseminarium, Struenseegade 50 (192223) og Ombygning af samme til Metropolitanskole (1938); Gutenbergbus' Bebyggelse i Gothersgade 55 (1926-29, pr詢ieret) og Vognmagergade 7-11 (1935); en Del Avlsbygninger, bl. a. Kostalden, paa Basn誑 (1926); S. Therese Kirke paa Bernstorffsvej 54 (1934); Rich's Bygningen, Raadhuspladsen 16 (1938). Restaureringer og Ombygningsarbejder: bl. a. Overf?rstergaarden,J詒ersborg All? 139 (1932 -33); Hovedbygningen paa Basn誑 (1935). Projekter: Skovpavillonen i Kors?r Skov (1911, Pr.); Domhus i Kolding (1918, s. m. Claudius Hansen, pr詢ieret). Monumenter: Den arkitektoniske Opbygning (og Ideen) til Cimbrertyren i Aalborg (1937, s. m. A. Bundgaard); Forslag til en H. C. Andersen Mindealle foran Digterens Statue i Kongens Have (1937); M?bler. Gravm詬er.

Cock-Clausens Udvikling falder sammen med den alm. i hans Tid: fra den begyndende, undertiden hjemlige, undertiden moderniserede Saglighed f?r 1915 over Klassicismen tilden i リjeblikket herskende, enklere Formgivning. Som s誡lig typiske Eksempler paa hansalsidige Kunnen kan fremh誚es Krogs Fiske restaurant, S. Ther駸e Kirke, de n誚nte Villaer og Gutenberghus' Bebyggelse ved Vognmagergade.K.M.

Arch., 1910-11, 305-07 og 309-11 (Skovpavillon ved Kors?r), 445-48 (Hus i Aalborg), 482-83 (Skipper Clements Monument); 1911-12, 329 og 332 (2 Helaarsboliger v. Aalborg); 1916-17, 277-81 (Koncertsal i Aalborg); 1917-18, 404-08; (Domhus i Kolding); 1920, 317-21 (Hus i Ryvangen); 1922, 141 og 144 (M?bler); 1923, 91 og 93 (Kakkelovn); 1925, 85, 87 og 90 (Ejendom ved Borups All?); 1926, 314-16 (Udvidelse af Gutenberghus), 373-75 (Femmers Kvindeseminarium, Kbh.); Ark. M., 1930, 81-84 (Kostald paa Basn誑); 1931, 128-29, 137, 147-49, 151-53, 161, 163-72 (alle: De danske Spritfabrikker); 1933, 239-45 (Hus i Gentofte); Ark. U., 1941, 48 (H. C. Andersen Mindeall?); Sk?nvirke, 1916, 180; 1922, 7-8, 55, 140-42; Aarets Kunst, 1938. 48; Berl. Tid. 28. Juli og 1. Aug. 1941; Nat. Tid. 28. Juli og 2. Ang. 1941.

Coeq (Cock) , se ogsaa Kock.

de Coeq, Marten , -1623-31-, Tegner. Fader: Grav?r og Kobberstikker Servaes Kock (Cock, Cocq) (s. d.).

Fra M. de C.s Haand findes kun ganske faa Landskabstegninger, hvoraf een, sign. +1623 Copenhage* 1905 solgtes paa Auktion i Amsterdam. Om hans Nationalitet vides intet sikkert og om hans Virksomhed kun lidet; Beviser paa et Ophold i England har man gennem en Landskabstegning fra 1630 (i Frankfurt) og et Byprospekt af London (i London). Fra et noget senere Tidspunkt synes et Prospekt af Paris og et af Rom (begge i Berlin) at stamme. Et Maleri i Nationalmus. i Stockholm er sign. 1631. Han forts誥ter paa beskeden Vis Traditionen fra Elsheimer og Breenbergh.L.R.B.

H. Gerson: Ausbreitung u. Nachwirkung der holl蚣dischen Malere!, 1942, 471 (Note).

Coffre , se Le Coffre.

Cogell, Pehr (Pierre) Eberhard, c. 1734-1812, Maler. D?bt. 7. Sept. 1734 i Stockholm, d. 21. Jan. 1812 i Lyon.

Cogell var Elev af J. Ph. Bouchardon og P. H. Larchevesque paa Kungl. ritarakad. iStockュholm. Senere var Gustaf Lundberg hans L誡er. Maatte for at opnaa Rejsestipendium, som han fik 1763, arbejde med Historiemaleriet. Naaede efter en farefuld Rejse Kbh. i Efteraaret s. A. Bes?gte her om Vinteren Akad. og fik 1764 den store S?lvmed. for en Kultegning af en n?gen siddende Mandsmodel set fra Ryggen (Kbst.samL). Rejste 1764 videre til Paris og slog sig derefter ned i Lyon, hvor han levede Resten af sit Liv som en s?gt Portr誥maler.K.S.

Harry Runnqvist i Konsthist. tidskrift, 1936, リ4-102; Bo G. Wennberg: Svenska m虱are i Danm., 1940.

Cohen, Levin , d. senest 1810, Portr誥maler. Gift med Esther, f. c. 1727, d. 14. Marts 1816

i Kbh.Red.

Cohn, Benny , f. 1896, Maler. F. 2. Jan. 1896 i Kbh. For詬dre: Grosserer Ludvig C. og Marie Olsen. Ugift.

Uddannelse: Forb. paa Tekn. Sk. under H. Gr?nvold til Akad.; opt. Jan. 1912; Afgang Jan. 1917; Akad.s lille Guldmed. 1919. Stipendier: Bielke 1918 og 19; Akad. 1919 og20. Rejser: 1919-20 8 Mdr. i Italien; bosat i Paris 1921-32 (Sommerophold hjemme); 1928-29 Amerika. Ophold sst. 1939-46. Udstillinger (fra 1928 som Benny): Charl. 1915, 17-28, 33-39 (20 G. m. 50 Arb.); Charl. Eft. 1922, 29, 38; Kunstn. Eft. 1917-18, 37; Stockholm 1919 (Liljevalch); Salon d'Automne (som Benny) regelm誑sigt fra 1921 (Medl. s. A.); Vinterudst. 1939; Atelierudst. 1923, 31; i Amerika bl. a. i Art Club Providence, Rhode Island 1939-40 samt Sep. udst. sst. 1940; senere j誚nlig i American British Art Center i New York; deltog som Medl. af League of present days' artists i dens aarlige Udst. som Regel i Riverside Museum. Hverv: Formand for Vinterudst. (Medstifter) 1946.

Arbejder: En ung Pige paa en lille L?jb誅k (udst. 1918); N?gne unge M誅d paa Stranden (1919, lille Guldmed.); Kristi Opstandelse (12 X 7 m, 1928-29, i Koret til den lutherske Kirke Gloria Dei i Providence, Rhode Island, U.S.A.). I ?vrigt Figurkompositioner, Portr誥ter af Parisere (Marcus Minnick (udst. 1923)) og Danske (Forfatterinden Ulla Bjerne (udst. 1918); Portr誥gruppe af Familien Louis Halberstadt (udst. 1925)); Interi?rer, Bypartier fra Paris og New York.

Cohn er fortrinsvis Figurmaler og som saadan en raffineret Tekniker; men han f?ler det ingen Hindring naar som helst at bev詒e sig over et hvilket som helst andet Omraade. Han er st誡kt eksperimenterende og stadig skiftende. Med sin udpr詒ede Sans for kunstnerisk Raffinement og bizarre Mennesketyper fandt han sig godt til Rette i det internationale Milieu i Paris mellem Verdenskrigene. Der kunde de Modeller, han valgte, undertiden f?re til ret outrerede Portr誥ter. Her hjemme svingede han til Geng詬d over mod en enkel og usammensat Naturlighed i Strandbilleder o. lign. med Figurer. Lejlighedsvis har en Fork誡lighed for det konstruktive og abstrakte draget ham mod Surrealismen.

S.S-z.

Pol. 20. Okt. 1922; Sig. Schultz i Danske i Paris, Il, 1938; samme i Vinterudst. Kat. 1939; Berl. Tid. 17.-20. Marts 1939.

Cohrt, Erik , f. 1902, Bhgr. F. 24. Sept. 1902 i Lyngby. For詬dre: Direkt?r i Industribanken, senere Kontorchef i Landmandsbanken Carl Georg Frederik J?rgen C. og Anna Christiane Aller. Gift 1 ー 1. Juni 1928 i Odense med Jessie Margrethe Munch Andersen, f. 23. Marts 1907 i Odense, D. af Grosserer Christian A. og Margrethe Munch. ニgteskabet opl?st. 2ー 10. Juli 1942 i Svendborg med Inger Brandt, f. 9. Juni 1921 i Sulsted, D. af Godsejer Carl Christian Gustaf Adolph B. og Ingeborg Andersen.

Uddannelse: Elev hos A. Bundgaard Somrene 1921-24; Vintrene paa Academia reale i Rom; c. 1924 en Tid hos L. Brandstrup; 1929 en Maaneds Tid som G誑t paa Akad. hos Utュzon-Frank. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1926 og 31; Bielke 1928; Rejser: 1919 Paris; 1920-21, 22 Rom; 1923 Frankrig, Tunis; 1925 Italien; 1925-31 Algier (Somrene ofte i Danmark). Udstillinger: Charl. 1,924-36 (5 G. m. 9 Arb.); Salon des Artistes Independants, Algier, 1927; 18. Nov. Udst. 1926, 27; Fyens Forum 1940; Den polykrome 1942-44.

Arbejder: Isak, keramisk Statuette (Esbjerg Mus.); Mindebr?nd for Reformationens Indf?relse (Chr. III) (Odense Kommune); Alterbord i Bronze (Vestre Kapel, Svendborg); Min fynske Pige (Granit, tilh. Godsejer Hagemann); Portr誥buste af Maleren Niels Hansen (1932, Moseeg).

Det mangeaarige Ophold i Algier har pr詒et Cohrt som Bhgr. En R詭ke Statuetter i Bronze fra denne Tid viser karakterfulde arabiske Figurer i en elegant og sleben Form under afg?renュde franske Impulser. I de senere st?rre Arbejder s?ger han en udtalt klassisk Holdning, der ofte leder Tanken hen paa Utzon-Frank. Mere frigjort fra Forbillederne er hans Arbejder i Granit, hvor Trangen til Fordybelse i Detaillerne er mindre fremtr訶ende. C. havde 1932-38 egen keramisk Virksomhed, men udf?rte forud for dette polykrome Br誅dtlersfigurer med gammeltestamentlige Motiver, hvor Paavirkning fra Jais Nielsen er kendelig. Har desuden arbejdet m. Tr誑nit og Radering samt skrevet Artikler om Kunst i forsk. Provinsblade.H.M.

Fyns Tid. 2. Dec. 1932; Fyns Stiftstid. 3. Okt. 1933; Nat.tid. 13. Marts 1933 (Sig. Schultz); Berl. Tid. 4. Juni 1935; Ark. M., 1939, 50.

Colding, August , 1874-1941, Arkitekt. F. 7. Maj 1874 i Nyborg, d. 13. Sept. 1941 sst., begr. sst. For詬dre: T?mrermester August Theodor Emil C. og Karen Dorothea Rasmussen. Gift 9. Maj 1899 med Ida Pouline Loftager, f. 13. Jan. 187 7 i Nyborg, D. af K?bmand Jens Christian L. og Ida Flora Camilla Wilde.

Uddannelse: T?mrersvend 1893; Odense tekn. Sk. og Akad.s Forsk. Rejser: Tyskland, Italien og Holland. Udstillinger: Charl. 1907, 09, 12, 14, 16-17, 19. Embeder og Hverv: Forstander for Nyborg Tekn. Skole fra 1910; Formand for Nyborg Borger- og Haandv誡kerfor. fra 1910; Medl. af Hovedbest. for F詬lesrepr誑entationen for Haandv誡k og Industri fra 1913, af Komiteen for Udst. i Udlandet fra 1921, af Best. for Dansk Vare- og Industri-Lotteri fra 1921; Formand for Best. for Nyborg Mus.; Medl. af Udvalget for Nyborg Slot.

Arbejder i Nyborg: J. M. Thuesens Tobaksfabrik (1896); Ombygning af Raadhusets Indre (1898); Skolebygninger (1906-07 og 1915); Bygninger ved Epileptikeranstalten (1904-30); Landbrugsskolen for d?vstumme; Elektricitetsv誡ket (1907); Baggers Stiftelse (1914); Bygninger ved Missionskurstedet: Nyborg Strand (1912 og 20); Bygninger til Sygehuset (1917, 21, 27 og 28); Ting- og Arresthuset (1918-21); Den Saxtorphske Stiftelse (1928); Vandrerherberg (1940). Uden for Nyborg bl. a. Borger- og Realskolen i Kerteminde (1902, efter Konk. 1900); Bogense B?rneasyl (1903-04); Bygninger ved Ryslinge H?jskole (1904, 09 og 14); Kerteminde H?jskole (1908); Ringe Bank (1916); Restaureringsarbejder, bl. a. ved Korsbr?dregaardens Vestgavl, Nyborg (1903); Nyborg Kirkes Indre (1908-11), Herregaarden Holckenhavn (1904-10), Ringe Kirke (1914), Bovense Kirke (1928), Brudager Kirke (1932), Hesselager Kirke (1933) og Brenderup Kirke(1934). Projekter: Frederikshavns Bank (indk?bt 1902).A.G.J.

Bygmesteren, 1941, 229.

Colding (Kolding), Rasmus, -1625-26-, Bygmester.

C. har v誡et en af Chr. IV.s mange underordnede Bygmestre. 1625 skulde han s. m. fl. af sine Kolleger give et Overslag over Bygningsmaterialer, og 1626 blev det ham befalet at skaffe T?mmer til Brok誡rene ved Kronborg.O.N.

Kane. Brevb. 1624-26, 1925.

Collin, Hedvig Jacobine Henriette, f. 1880, Maler. F. 27. Maj 1880 i Nakskov. For詬dre: Fotograf Alfred Theodor C. og Ottilia Frederikke Christiane Bloch. Ugift.

Uddannelse: Dimitt. fra Tegne- og Kunstindustrisk. for Kvinder; opt. paa Akad. Aug. 1903 i Modelsk.s Forb.kl.; Elev her til 1907; senere bes?gt Dekorationssk. Eft. Sem. 1909; derefter Elev paa 1'ノcole des beaux-arts i Paris hos Prof. J. Humbert. Stipendier: Bielke 1915; K. A. Larssen s. A.. Rejser: Siden 1904 hyppige Rejser til Paris; Studieophold i Amerika 1923-25; desuden bes?gt London; 1928 Italien, Gr詭enland; 1929 Polen, Tyskland; 1930 Tjekoslovakiュet; under den anden Verdenskrig Ophold i Amerika. Udstillinger: Unge Kunstn. Forb. 1909, 12; Dyrehavens Malere 1913; Salon des Humoristes, Paris, omkr. 1913; Sep.udst. Kbh. 1922.

Arbejder: 1910-11 en R詭ke Freskomalerier efter egen Komposition (K?bmandshvile, H?rsholm og Dir. Westenholz' Villa Magleaas i Birker?d). Endvidere en Del B?rneportr誥- ter samt Illustrationer til B?rneb?ger og B?rnesange og -salmer, fx Karin Micha駘is: Den gr?nne リ (1937); Bibi, Serien om en lille dansk Pige (1934), der is誡 i Udlandet er blevet en stor Succes og oversat til mange Sprog; desuden Ruth Bryan Owen Rohde: Danmarks-

Karavanen (1937) samt B?rnenes Billedbog (1934); Vore B?rnesange og Vore Julesange (With. Hansens Forlag), hvor kbh.ske Motiver er benyttet som Ramme om de kendte B?rnevers, fx Der bor en Bager, Vagtparaden. Hedvig C. har 1941 i New York udg. Bogen: Two Viking Boys, der skildrer Roar og Helges Sk訝ne.V.J.

B. T. 4. Nov. 1922; Ekstrabl. 16. Sept. 1925; Berl. Tid. 24. Nov. 1941.

Colombe , - 1754 -, Maler. Til Amalienborg Slot har if. Regnskaberne Musikeren Fr. Darbes, der tillige var virksom som Maler, blandt andre Malerier leveret et D?rstykke med Tassos Historie malet af Colombe. Dette kan dog ikke mere paavises. C. Elling formoder, at denne Colombe er identisk med Perspektivmaleren Battista-Innocenzo Colomba (1717-93), der havde arbejdet talrige Steder i Tyskland, havde virket som Teatermaler i Hamborg og var naget +bis nach Danemark*. Klosterkirken i Utersen, som opf?rtes 1747- 49, blev udsmykket med Loftmalerier af +Italieneren Colombo*.Red.

Heineken: Nachrichten von Kiinstlern u. Kunstsachen, II, 1769, 15; B. Pfeiffer: Die bild. K?nste in W?rttemberg unter Herzog Karl Engen, 1906, 72-73; P. Hirschfeld: Schlesw: Holst. Herrenh舫ser des 18. Jahrh., 1935, 65; Torben Krogh: Foruds誥ninger for den Casorti'ske Pantomime, 1936, 46; C. Elling: Amalienborg-Interi?rer, 1945.

Colsmann Mohr, Carla , f. 1887, Maler. F. 17. April 1887 paa Fr.berg. For詬dre: Grosserer Poul Jacob Johannes Colsmann og Nathalie Elisabeth Mathilde Lobedanz. Gift 11. Juni 1928 i Kbh. med Handelsgartner Sofus Mohr, f. 16. Juni 1864 i Kvorning, d. 3. Febr. 1943 paa Fr. berg, S. af Gaardejer, senere i Harlev Anthon Theodor Werner M. og Nicoline Frederikke Schmidt.

Uddannelse: Forb. til Akad. hos Frkn. Sode og Meldahl, opt. Marts 1904 i Modelsk. Forb. kl., rykkede 1908 over i Malersk. og gik der til 1912 under Viggo Johansen og Sig. Wandel. Stipendier: J. J. Levin 1908-09; Raben-Levetzau 1909; Akad. 1910, 11 og 15 (alle mindre); Bielke 1912 og 13; Emma B誡entzen 1927. Rejser: 1908 og 09 Holland; 1911 Frankrig; 1921 og 23 Italien; 1926 Frankrig (Magnes). Udstillinger: Kunstn. Eft. 1907-08, 10, 13, 16-17; Charl. 1908-23, 25-46; Charl. Eft. 1922. 28, 38, 42, 46; G?teborg Kunstfor. 1913; M?nchen 1913; Malm? 1914; Kvindl. Kunstn. retr. Udst. 1920; Kvindl. Kunstn. Samf. 1930; Sep.udst. 1911 (Kunstfor. s. m Marie Graae, Olivia Holm-M?ller, Bizzie H?yer og Sophie Pedersen), 1916 og 24 (s. m. Olivia Holm-M?ller og Sophie Pedersen). Udm誡kelser: Neuhausens Pr. 1917. Hverv: Medl. af Censurkom. for Kunstn. Eft. 1914-15 og for Charl. 1926-27; havde 1914-28 privat Malerskole.

Arbejder: Polakpige i Roerne (1911); Digitalis, Motiv fra Lerchenborg Stenh?j (1917, Neuhausens Pr.); Portr誥 af Prof. Chr. Christiansen (1924, Institutet for teoretisk Fysik); Motiv fra Chr.havn (1924, Bymus.); Maleren Niels Larsen Stevns arbejder (1939).

Carla Colsmann Mohr er en n?gtern og redelig Naturskildrer, ansvarsfuld med hvert Str?g, hun n誑ten mosaikagtigt formopbyggende s誥ter paa L誡redet. Hun har malet Landskabsbilュleder, Portr誥ter og Drivhusinteri?rer. Hendes Udgangspunkt er navnlig Viggo Johansens Kunst, men hendes Kolorit er k?lig, blaagr?nlig med enkelte varmere Okkerfarver. Betydelig er Skildringen af Niels Larsen Stevns ved Arbejdsbordet og Portr誥tet af Arkitekt Valdemar Schmidt. Billedet + Tidlig Morgen, Odsherred*, viser hendes dybe Kendskab til denne Egn, hvor hun f?r Cornermalerne (fra 1922) tog Sommerophold. De klare kubiske Virkninger og solede Farver i Udsigt mod Katrinedals Skole vidner om Carla C. M.s Studium af Assisis og anden gammel italiensk Arkitektur.J.Z.

Nat.tid. 23. Okt. 1942 (J. Zibrandtsen).

Coltermann, Gerdt , -1599-1601-, Maler, formentlig af tysk Herkomst, leverede 1599 Kongen et Maleri af Paris og de 3 Gudinder og et Portr誥 af Dronn. Anna Cathrine samt 1601 til Sparepenge ved Fr.borg et +kosteligt Kunststykke i Caritas' Lignelse*. G.B.

Utr. K. - F. Beckett: Fr.borg, Il, 1914, 32; samme: Kristian IV og Malerkunsten, 1937, 20, 133.

Congnet (Coignet), Gillis, 1535-99, Maler. F. 1535 i Antwerpen, d. 1599 i Hamborg.

Efter 1586 at v誡e flyttet fra Antwerpen slog C. sig ned i Amsterdam, men drog senest 1589 til Hamborg og blev bl. a. besk詛tiget af Hertug Johan Adolf af Gottorp, som 1597 af ham k?bte Portr誥ter, 1598 Malerier. O.A.

Harry Schmidt: Gottorffer K?nstler, I, 1916 (Quell. u. Forsch. IV.).

Coning, Daniel , 1668-1720, Maler. Fader: Diamantsliberen Daniel C. i Amsterdam.

C. sattes 1682 i L誡e i Kbh. hos sin F誥ter Jacob C., fra hvem han dog l?b af L誡e, saa Jacob C. 28. Aug. 1686 i Amsterdam maatte indgaa Overenskomst med Daniels V誡ge. Blev senere en kendt Portr誥maler i England. 2 Billeder af tyrkiske Krigere (sign.D. Konink) i Kunstmus.O.A.

R. Brask i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. IV, 1940-41, 329-48.

Coning, Jacob (Jacobsen), c. 1648-1724, Maler. F. c. 1648 i Amsterdam,, d. 16. Juli 1724 i Kbh., begr. sst. (Tysk reform.). For詬dre: Maleren Jacob Aertsen C. og Susanne Dalbenij. Gift 1ー f?r 1680 med Dorothea Ehrenburg, muligvis begr. 7. Juni 1709 i Kbh. 2ー 12. Juli 1715 i Kbh. med Catharina Hindael (Kindael), begr. 29. Nov. 1735 i Kbh., D. af kgl. Skipper Johann H. (K.).

Uddannelse: Formodentlig Elev af Faderen og if. Traditionen af Adrian van de Velde. Rejser og ?vrige Forhold: Slog sig 1676 ned i Kbh. for at ?ve sin Kunst; indgav 27. Maj s. A. en Klage til Kongen over at v誡e blevet forulempet og bestjaalet af Medlemmer af Malerlavet; 9. Marts 1677 Andragende til Kongen om +Beskiermelses-Bref*, hvilket bevilgedes ham 30. April s. A. (kgl. Bevilling til at arbejde som fri Kunstner, uafh誅gig af Lavet); 3. Sept. 1682 tog han til L誡ling sin F誥ter Daniel C., senere Portr誥maler i England; fik 1690 Borgerskab, var 1698-99 i Norge paa kgl. Underst?ttelse for at male Prospekter; var 1701 Medunderskriュver paa det Andragende om Oprettelse af et Kunstakademi, som 6 Kunstnere indgav 6. Okt. s. A. C.s ?konomiske Forhold har v誡et ret fortvivlede: allerede 1697 fik han Tilladelse til at bortlodde sine Billeder; 1711 ans?gte han uden Held om det samme; 1719 foranstaltede han Auktion paa sine Malerier. I sine sidste Aar boede han i Den Reformerte Menigheds Fattiges Hus i St. Kongensgade.

Arbejder: C. er tidligere blevet forvekslet med sin Fader. At denne ikke som f?r antaget har virket i Danmark, er nu godtgjort af Richard H?eg Brask. Formodentlig er det Faderen, der har malet et Landskab i Museum Boymans i Rotterdam. S?nnen har malet Portr誥ter og Prospekter i Danmark og Norge, Dekorationer til Operahuset og Taftesskilderier til Dronninュgens Sovekammervinduer, restaureret Malerier i Kongens Samlinger samt udf?rt rent haandv誡ksm誑sigt Arbejde som Forgyldning af Kapit詬er og Rammer. Allerede 1676 har han efter eget Udsagn malet et Landskab fra Skoven ved Fr.borg (jfr. en Glauber m誡ket Tegning af Badstuen ved Fr.borg i Kbst.saml., af Francis Beckett tilskrevet C.); Prospekt af Haven bag Gyldenl?ves Pal? (Charlottenborg) (sign. 1694, Frborg, Tegn. dertil, betegn. 1693, i Kbst.saml.); Prospekt af Vall? (Ledreborg); Prospekter, malet efter Tegninger, udf?rt under Opholdet i Norge, med Motiver bl. a. fra Frederiksstad, Frederikshald, Sponviken, Sarpfossen og Akershus (heraf 7 i Oslo Bymus. og 1 i Norsk Folkemus., Bygd?y; Gentagelser udf. til Fr.berg Slot). Sign. Portr誥ter: Reformert Hofpr誑t Johannes Musculus (kendes kun fra H. Schatens Stik 1689); Sofie Amalie Vind (1696, Fr.borg); Baron Jens Juel (1696, Valdemars Slot); Stiftamtmand Christian Stockfleth (1699); Oberst N. de Seue (1699, norsk Privateje); saakaldt Selvportr誥 (1713). Tilskrivninger: Frederik Krag og hans 2 Hustruer Charlotte Amalie Griffenfeld og Edele Krag samt Christian Bielke til Basn誑 (1694) (alle Fr.borg); Jens Knob og Bente Randulf (Horsens Statsskole); Portr誥ter af norske Patriciere af Sl詒terne Collett, Sibbern o. a. samt et Billede af Tordenskjold (1720, Oslo Bymus.); Dameportr誥 (Malm? Mus.).

I sine Prospekter f?rer Jacob Coning Traditionen fra det hollandske Landskabsmaleri i det 17. Aarh. videre, om end meget fortyndet. Han har - efter Ordre formodentlig - lagt stor V詒t paa den n?jagtige Gengivelse. Billedet af C. som Portr誥maler er endnu ikke ganske afklaret. Han synes at have v誡et en duelig Skildrer, der efter Evne har fulgt den herskende Modestil. Naar han er bedst, viser han en vis pomp?s Enkelhed i Opfattelse og Arrangement; men han kan v誡e meget tung, n誑ten grov, og som Kolorist er han svag.E.K.S.

Friis: Saml., 1872-78; Oud Holland, 1, 1883, 304-10 og XX, 1902, 9-15; A. Aubert i (Norsk) Morgenbladet 21. Juni og 19. Juli 1896, 7. og 8. April 1900 og 19. Juni 1901; F. Beckett: Fr.borg ,II, 1914, 24, 252; Carl W. Schnitler: Malerkunsten i Norge, 1920, 30-32; samme i Norsk Kunsthist. 1, 1925, 390-96; L. Bob? i Fra Ark. og Mus., 2. Ser. I, 1925, 214-15; E. Uldall sst., 2. Ser. II, 1927, 44-46; Finne Gr?nn i Norsk T. f. Genealogi, III, 1926, 446-48; Norske Minnesmerker, Frederiksstad, 1934; Leif リstby i Kunst og kultur, 1935, 232, 234-35; Roar Hauglid sst., 1940, 34-36, 46; Bo G. Wennberg: Svenska m虱are i Danm., 1940; L. Bobe: Charlotte-Am駘ie, 1940, 57; R. Brask i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. IV, 1940-41, 329-48; H. Gerson: Ausbreitung und Nachwirkung d. holl蚣d. Malere!, 1942; 0. Norn i K. Aa., 1943, 72, 74, 75, 78.

Coning (K?nig), Johan Herman, -1700-35-, Maler, maaske en Sl詒tning af Jacob Coning.

C. n誚nes i Kbh. 1700 og har 1705 udf?rt en Tegning af en Flodgud (Moritz' Stambog, Det kgl. Bibl.); opholdt sig en Del i Norge; i norske Kunsthistorier er han sammenblandet med Jacob C. Han var omkr. 1717 i Kbh., men erkl誡es 1718 at v誡e bortrejst til Helsing?r; 1719 fik han Rejsepenge af Kronprinsens Kasse; dukkede 1728 atter op i Kbh., fik Betaling for en Kopi af et Billede af Dronn. Louise og anvendtes i de flg. Aar baade ved Reparation af Malerierne paa Slottene (i alt opregnes c. 700 Stk.) og med at for?ge og reparere Billeder af de oldenborgske Konger for Dronn. Anna Sophie; samtidig leverede han Kongen dels Prospekter (bl. a. af Fr.borg og Rosenborg), dels Billeder fra Kroningen og Kroningsprocessionen 1730. Han omtales sidste Gang 1735. Fra hans Haand kendes her i Landet 2 smaa norske Landskaュber (Gaun?) og et Portr誥 af Mette Bille (1729, Fr.borg). O. de Lodes Stik af Morten Reenュberg er efter et Portr誥 af C. Han sign.: IHC (sammenbundet). Et Billede i Norsk Folkemus. Bygd?y, en allegorisk Fremstilling af Daaben, er sign. I. H. K?nig (ved Givernes Navne staar Aaret 1706, som dog ikke beh?ver v誡e Aaret Billedet er malet); Tegningen af Flodguden er sign. J. H. K?nig.O.A.

F. J. Meier: Fredensborg, 1880, 176; Gaun? Kat., 1914, 12 (med Sign.); Henrik Grevenor: Norsk Malerkunst, 1927, 212; R. Brask i Hist. Medd. om Kbh., 3. Rk. IV, 1940-41, 329-30, 339, 341-44, 347-48; H. Gerson: Ausbreltung u. Nachwirkung d. holl舅d. Maleri, 1942; Larviks ,Hist., red. af O. A. Johnsen, 1923, 529.

Coning (Konning), Michel, c. 1640-1701, Bhgr. Begr. 5. Jan. 1701 i Lille N誑tved.

Red.

Conrad Contrafeier, se Frandsen, Conrad.

Conrad, Barthold , d. 1719, Maler. F. i Hamborg, begr. 2. Maj 1719 i T?nning.

C. drog fra Hamborg til Eckernf?rde (Borgerret 1696), hvorfra han 1707 flyttede til T?nning, hvor han virkede til sin D?d.

Arbejder: Udsmykning med Malerier af T?nning Kirkes store T?ndehv詬v og dens Fontehimュmel (1704). Da J. Ovens' Epitafium ved Byens Beskydning 1700 var blevet slemt medtaget, restaureredes det af C., som allerede 1694 havde udsmykket V詒gen bagved det. 1707 malede han Raadmand J?rgens' Epitafium i T?nning og n. A. Wulf's Epitafium i Tellingstedt (forh. i Garnisonskirken i T?nning).

Om end Conrad ikke kan kaldes nogen fremragende Kunstner, vidner hans Arbejder dog om, at han var en helt dygtig Barokmaler med en frisk Pensel.J.P.

Haupt, 111, 1889; Kunstdenkm虱er, fireis Eiderstedt, 1939.

Conradi (Conradtj),JohanChristian, 1709-79, Arkitekt. F. 1709 i Sachsen-Gotha, d. 30. Sept. 1779 i Kbh. Gift 1736 med Charlotte Schou, D. af Sognepr誑t i Nordrup Hans Mortensen S. og Agnete Wieneken.

Uddannelse: Kom 1730 til Danmark, opt. 1740 i Murerlavet. Embeder og Hverv: 1762 Bygn. inspekt?r for Propriet誡ernes Kirker; s?gte 1771 forg誚es Stadsbygmesterembedet i Kbh.

Arbejder: Murerarbejde paa Ledreborg (1743 -45); Arb. for Just Fabritius paa hans Gaard i Pustervig (1746); Murerarbejde paa Komediehuset paa Kgs. Nytorv (1748-49); bygget Asiatisk Co.s Pakhus efter Eigtveds Projekt (1748-50); bygget Opfostringshuset (S?kv誑t, huset) paa Chr.havn efter egen Tegn. (175355); Arb. for J. L. Holstein paa Gl. Valby Bakkeュhus (1756); bygget Amaliegade 19-Fredericiagade 2 efter egen Tegn. (1758); bygget Pakhuset paa Gr?nlandske ,Handels Plads (1766); Murerarbejde paa Alm. Hospital (176668), og paa Kongens Bryghus (1768-72); Rep. af B?rsen (1779). Projekter: Asiatisk Co.s Pakhus paa Chr.havn (1746); Petersens Jomfrukloster paa Amagertorv (1764; nyt Projekt 1769); Pakhuse ved Toldboden (1769).

Der kan regnes med, at C. har opf?rt adsk. andre Bygninger i Kbh. og Omegn; med st?rst Sikkerhed t?r man tilskrive ham Landstedet Christiansholm ved Klampenborg (c. 1748). Maaske kommer han ogsaa i Betragtning som Arkitekt for Kalundborg Slots Ladegaard (Kaalund Kloster), opf. i 1750'erne. Som andre meget anvendte Murermestre drev ogsaa C. en udbredt Bygge- og Ejendomsspekulation. Efter J. L. Holsteins D?d 1763 k?bte han saaledes Gl. Valby Bakkehus, ombyggede straks de endnu staaende L誅ger og opf?rte Ny Bakkehus (nedbrudt); 1766 fik han ogsaa Kroholderbevilling paa Gl. Bakkehus. Men hans Foretagender voksede ham over Hovedet, han gik fallit 1771, og begge Bakkehuse sattes til Auktion s. A.

Som Arkitekt var Conradi is誡 st誡kt paavirket af Eigtved: Opfostringshuset, der er hans Hovedv誡k (Tegn. i Kbst.saml.), er et dygtigt og kraftigt Arbejde over Motiver fra Ledreborg og fra den Eigtvedske Lis駭stil (Komediehuset; Amalienborg).C.E.

Utr. K. - Fr. Schi?tt i ニldre Nord. Arch., III, 4, Pl. 9; F. Hendriksen i Hist. Medd. om Kbh., 2. Rk lI, 513-15; Fr. Weilbach: Harsdorff, 1928; C. Elling i K. Aa., 1933-34, 218-20, 222, 225, 227, 272; samme i Fra Holb詭 Amt, VIII, 2, 1934, 159-60; R. P. Rasmussen: Alm. Hospitals Hist. 1769-1892, 1939, 31-33; C. Elling: Danske Herregaarde, 1942, 28.

Conradsen, Harald , 1817-1905, Medaill?r. F. 17. Nov. 1817 i Kbh., d. 10. Marts 1905 sst., begr. sst. (Ass.). For詬dre: Hofmedaill?r Johannes C. (s. d.) og Hustru. Gift 17. Nov. 1850 i Kbh. med Regine Louise リrgaard, f. 7. Juli 1816 i Kbh., d. 22. April 1900 sst., D. af Koffardiュkaptajn Svend Vilhelm リ. og Anna Kirstine Altevelt.

Uddannelse: Bes?gte Akad. fra 1832 som Bhgr., vandt den lille S?lvmed. 1837, den store 1840, den lille Guldmed. 1843 og den store 1845 havde samtidig uddannet sig som Medaill?r hos H. E. Freund. Stipendier: Akad. 1846 (store); Ancker 1861. Rejser: 1846-50 Rom (Neapel, Florens), Paris; 1861 Italien. Udstillinger: Charl. 1837-1904 (35 G. m. 73 Arb.). Udm誡kelser: Neuhausens Pr. 1838; ニresmedl. af Kunstakad. i S. Petersborg 1873. Embeder og Hverv: Medhj詬per ved Den kgl. M?nt 1841, Medaill?r sst. 1873-1901; Medl. af Akad. 1851, af Udst.kom. ved Charl. 1852-53 og 1864-66, af Skoleraadet 1883-90 og fra 1899 samt af Akad.raadet fra 1887.

Arbejder. Skulpturer: Jesus hos Martha og Marie (1841); Boas og Ruth (Relief, lille Guldmed. 1843); Hektors Afsked med Andromache (store Guldmed. 1845); En Pige, som henter Vand (Statuette i Malm, Kunstmus.); Evangelisten Marcus (1875, Slotskirken); Buster af Chr. IX (1872), Estrup, Etatsraad L. K. Kier; Portr誥medailloner af J. A. Jerichau, H. C. Andersen. C. J. Thomsen, Jobs. Conradsen, C. Visby, J. Collin, Grundtvig, S?dring, J. L. Heiberg, H. Kr?yer, Madvig, A. Munch, Ole Bull, Rasmus Nielsen, Erik B?gh, Lorens Fr?lich og Hustru. Medailler: Pro meritis 1837; For 訶el Daad (Forsiden Fr. VI); Chr. VIII.s Salving 1840 (Bagsiden); For 訶el Daad (Forsiden Chr. VIII, 1841); Pro meritis (Forsiden Chr. VIII, 1841); Thorvaldsen, d?d 1844 (1849); Oehlenschl詒er, d?d 1850 (1852, Medlemsstykke); H. C. リrsted 1851 (Bagsiden); Jonas Collin 1859 (1860); N. F. S. Grundtvig 1861); Landmandsforュsamlingen 1861 (Forsiden); Sk蚣ska hush虱lsforeningen (1861); Prinsesse Alexandra (1863); For 訶el Daad (Forsiden, Chr. IX, 1864); Selskabet til Havedyrkningens Fremme (1864); Universitetets Prismed. (1866); Islandsk Fortjenstmed. (Forsiden Chr. IX, 1868); Landmandsュforsamlingen 1869; Zoologen Henrik Kr?yer 1870; Norges Tusindaarsfest, fra Frederiks Universitetet 1872; Industriudst. i Drammen 1873; Universitetets 400 Aars Fest 1879; Johan Nic. Madvig 1879; Det kgl. Haveselskab (1880); Kunstudst. 1883; C. W. Eckersberg 1883; Det kgl. danske geografiske Selskab (1890). M?nter: Chr. VIII.s Speciedalere (Neuhausens Pr. 1838); Chr. IX.s Kronem?nt efter 1873. Arbejder i Sten og Konkylie, bl. a. Amor med L?ven, intaglio i Carneol efter Thorvaldsen (Neuhausens Pr. 1838).

Harald Conradsen maa ved Siden af Christen Christensen og F. C. Krohn n誚nes som en af de dygtigste Medaill?rer i det 19. Aarh. Som Bhgr. gjorde han sig ikke saa st誡kt g詬dende; han deltog bl. a. i sin Ven Jerichaus Arbejder og udf?rte mange Modeller efter Thorvaldsen til Den kgl. Porcelainsfabrik.G.G.

Vilh. Bergs?e: Danske Med. og Jetons, 1893; Nic. B?gh i Ill. Tid., 1904-05, 357; J. Wilcke: S?lv- og Guldm?ntfod, 1930.

Conradsen, Johannes Just, 1783-1856, Medaill?r. F. 24. Sept. 1783 i Vester Aaby, d. 16. Sept. 1856 i Kbh., begr. sst. (Ass). For詬dre: Kromand og Smed Hans Frederik Conrad Rasmussen og Anne Kirstine Larsdatter. Gift. 1. April 1809 i Gentofte med Dorothea Laurine M?ller, f. 24. Maj 1784 i Odense, d. 13. Maj 1874 i Kbh., D. af Forstander for Enkekassen Fynske Societet Povel M. og Anna Marie Caspersen.

Uddannelse: Stod i K?bmandsl誡e i Faaborg, derefter i Bogbinderl誡e i Odense, l誡te her at gravere, kom 1804 paa Anbefaling af Kobberstikker Clemens i L誡e hos Medaill?ren P. Gianelli; bes?gte samtidig Akad.s Skoler; lille S?lvmed. 1810. Rejse: 1824 Berlin. Udstillinュger: Charl. 1810-24 (2 G. m. 4 Arb.). Embeder o,7 Titler: Stempelsk誡er ved Den kgl. M?nt i Kbh. 1810-13 og 1,823-41; Hofmedaill?r 1813.

Arbejder: Medailler over Fr. VI.s Bes?g paa M?nten 1809 (Bagsiden); Prof. Niels Treschow 1813; Morten Luther (Reformationsfesten 1817); Fr. VI.s Helbredelse 1822, Bes?g pas M?nten 1823; Prins Frederiks og Prinsesse Vilhelmines Bryllup 1828; For 訶el Daad (1813); Far druknedes Redning (1813); Fortjenstmed. (1820, Forsiden); Veterin誡en, Prof. P. C. Abildgaard (d. 1801). M?nter, hvoraf er sign. Toskilling 1809, Rigsbankdaler 1813 ff., Skilling 1.813, Speciedaler 1819 ff., dobbelt Frederikd'or 1826 ff., Frederikd'or 1827 ff., Pengesedler: En- og Femrigsbankdaler 1813.

Johannes Conradsen var en dygtig, om end ikke s誡lig fremragende Kunstner i sit Fag; naar hans projekterede Med. til Kongeparrets Kroning 1815 blev kasseret af Fr. VI, var det ikke af kunstneriske Hensyn, men fordi Dronningen fejlagtigt var sat paa Kongens h?jre Side.G.G.

リst: Archiv X, 1828; Vilh. Bergs?e: Danske Med. og Jetons, 1893; J. Wilcke: Specie-, Kurant- og Rigsbankdaler, 1929.

Conti , -1770-, Teatermaler.

Da Sarti 1770 blev Direkt?r for Det kgl. Teater, engagerede han C., der formodentlig var hans Landsmand, til at male Dekorationer til italienske Operaer. Foruden C., hvis Speciale var Arkitektur, benyttede han 2 danske Teatermalere: Andreas M?ller til Landskaber og Thomas Bruun til Figurer, Statuer og Draperier. C., der malede Dekorationer til saadanne Pragtoperaer som +Il re pastorere og +Demofoonte*, begge komponerede af Sarti, betegnes som +meget talentfuld*; ikke desto mindre kaldte Rosenstand-Goiske en F誅gselsdekoration, som den italienske Teatermaler var Ophavsmand til, for +smagl?s*.

T.K.

Th. Overskou: Den danske Skueplads, 11, 1856, 445; P. Rosenstand-Goiske: Den dramatiske Journal, 1772, ny Udg. ved Carl Behrens 1915, 23; T. Krogh: Danske Teaterbilleder fra det 18. Aarh., 1932, 22.

Cooper, Alexander , c. 1605-60, Miniaturemaler. F. 1605 formentlig i London, d. 1660 i Stockholm.

Alexander Cooper, en bekendt engelsk Miniaturemaler, der fra 1647 arbejdede for det svenske Hof, bes?gte 1655-56 Danmark og malede en R詭ke Portr誥ter af Kongefamilien (Rosenュborg). Han synes ogsaa at have udf?rt de pragtfulde emaillerede Kapsler. Portr誥tet af General Arenstorff (Fr.borg) stammer fra hans Sverigesperiode.O.A.

E. Lemberger: Bildnis-Miniatur in Skandinavien, 1912; O. C. Williamson: Portraft Min., I, 1904, 78-94.

Copmann (Copman, Coopman), Peter, 17941850, Maler. F. 25. Febr. 1794 i Rudk?bing, d. formentlig under Jordsk詬v 1850 paa Guadeloupe. For詬dre: Herred-, By- og Birkeskriver Peder C. og Margrethe Sophie Degn. Gift Sommeren 1849 i Basseterre paa Guadeloupe med +en spansk Fyrstinde du Dauphinen*, d. 1850 samtidig med C.

Uddannelse: I Malerl誡e 1805 og forblev ved dette Haandv誡k i 7 Aar; lagde sig paa egen Haand efter Miniature- og siden Pastelmaleriet; bes?gte Akad. 1818-20. Rejser: F?r 1818 og i 1820 i Provinsen, hvor han levede af at male Portr誥ter; 1821 i Slesvig, derfra til Hamborg og Dresden; efter 1822 paa ny udenlands (bl. a. i Bremen); rejste efter 1832 til Amerika, f?rst til U.S.A., senere (1848 el. 49) til Basseterre. (Han vides at have opholdt sig i Kbh. 1818-20, 1822, 1832). Udstillinger: Charl. 1819-33 (5 G. m. 15 Arb., deraf 8 Pasteller); i Hamborg 1829.

Arbejder: C. malede fortrinsvis Portr誥ter i Pastel. Han har bl. a. malet Grevinde Charlotte Schimmelmann (1817), Baron Fred. Conhan har malet mange Adelsportr誥ter. Om hans Stilling i Samfundet vidner det, at han 1595 var Medl. af Skydeselskabet, og at et V誡else paa Kbh.s Slot l誅ge kaldtes Gert Malers Kammer. (Jfr. desuden Gert Koltermann).

Arbejder: D?dens Triumf (Gaun?) med forskrevet eller forfalsket Sign. Tilskrivninger: (Portr誥ter, som af forsk. og til forsk. Tider er henf?rte til ham): Dronn. Sophie, Sophie Galt, Ludvig Munk (alle Fr.borg); Falk G?ye (1591), Peder Reedtz og Karen Rostrup (1597), Henning Valkendorf, Holger Rosenkrantz (d. 1575) og Absalon G?ye (alle Gaun?); Ditlev Holck (1596), Margrethe Krabbe (1596) og Inger Rosenkrantz (alle Steensgaard, Langeland); Preben Bille, Eiler Grubbe, Kirsten Lykke. Adsk. af disse synes dog at udelukke andre.

Ghertt C. synes efter sin Opdragelse at have v誡et Figur- og Historiemaler; Forholdene har ikke ladet et eneste sikkert betegnet Maleri blive bevaret. En Del Portr誥ter er da af forsk. Grunde, specielt tidsm誑sige henf?rte til ham. Sikrest synes E Enkedronningens Billede og Gruppen om det, der vidner om, at han var en malerisk begavet Kunstner med Evne til aandelig Karakteristik og en F?lelsesbetoning som skiller ham ud fra Gemperles og hans Elevers Skole. D3r er over Portr誥terne en lettere, mere levende Karakteristik og en lysere, blondere Tone.

O.A.

Medd. fra Rentekammerarchivet, 1872, 193; 1873, 206; Friis: Bidrag, 1890-1901; Raadhuュsudst. Kat. 1901; Emil Madsen i Fra Ark. og Mus., III, 1905-08, 515-18; Pers. T., 7. Rk. Ii, 1917; Emil Madsen i Hist. Medd. om Kbh., VI, 1917-18, 456; F. Beckett: Kristian IV og Malerkunsten, 1937, 7-13; H. Gerson: Ausbreitung und Nachwirkung der holl舅d. Malerei, 1942.

Cornelissen (Cornelius), Berend , c. 1592-1684, Snedker og Billedsk誡er. F. 1592, begr. 13. Maj 1684 i Husum. For詬dre: sikkert Snedker Cornelius Berends v. Groningen. Gift 1ー ined Elisabeth. 2ー 1664 med Christine, d. 1675.

N誚nes 1664 som B. Cornelius fra Horn i Holland; men hans Fader tilh?rte den husumske Snedkersl詒t v. Groningen, og han selv l誡te Haandv誡ket i Husum, hvor han blev Svend 1614, Mester og Borger 1624. Til hans V誡ksted henf?res baade Kirkeinventar og M?bler med Figurrelieffer, saaledes 5 Pr訶ikestole, i Rabenkirchen (sign. B. K.), Kahleby og Bergenhusen (alle fra 1637) samt i Geltingen og Horsb?l (fra 1655). Desuden synes han at have skaaret Tr詢odellen til Metalst?beren Lorenz Carstens' D?befonte i Ratsted og Husum (1647-48). Et anseligt Skab fra 1642, sign. B. V. H. staar i Ostenfeldgaarden i Husum; lign. findes i Museerne i Altona, Flensborg, Kiel og N?rnberg. C.A.J.

Th. Riewertz i Jahrb. d. nordfries. Ver., 1931, 50; K. Stork i Z. d. Ges. f. Schlesw.-Holst. Gesch., LVI, 1933, 204; Kunatdenkm虱er, Kreis Husum, 1939.

Cornelissen, Willum , -1602- senest 35, kgl. Bygmester.

C., der sikkert var Holl誅der, fik 1602 Bestalling som kgl. Bygmester i Halmstad i Stedet for den afd. Hans van Steenwinckel, hvis Bygmestersvend han hidtil havde v誡et. 1605 sluttede Chr. IV Kontrakt med ham om en Del F誑tningsv誡ker ved Byen; men n. A. genantog Kongen C. som Bygmester, denne Gang i Kbh.; han vedblev dog at bo i Halmstad, hvor han endnu 1607 fik sin Besoldning. 1608 og 1609 indgik han en Kontrakt om at opf?re Kongens og Lensmandens Residenser i Halmstad og 1613 om Bygningsarbejder paa Laholm Slot, hvortil han 1618 gjorde en Skabelon, som Willum van Steenwinckel maatte f?lge ved Opf?relsen. 1617 var han, uvist af hvilken Grund, blevet afskediget; men 1619 o. flg. Aar, sidst i 1624 stod C. i Spidsen for Bef誑tningsarbejderne i Halmstad. Han n誚nes som Bygmester her sidste Gang i 1628. O.N.

Utr. K. - Kane. Brevb. (se Willum) 1603-08, 1915, 25, 537, 595; 1609-15, 1916; 1616-20, 1919; 1621-23, 1922; 1627-29, 1929; 1635-36, 1940; Friis: Bidrag, 1890-1901; Vilh. Lorenzen: Chr. IV.s Byanl詒, 1937; V. Wanscher: Chr. IV.s Bygn., 1937, 33, 66, 77, 99, 129; Aug. Hahr: Studier i Vasatidens konst, 1920, 192-94.

Corona, Poul Villiam, 1872-1945, Maler. F. 25. Juni 1872 i Kbh., d. 16. Sept. 1945 sst. Urne paa Bispebjerg. For詬dre: Skibskok, senere Hovmester Ferdinand Kronemann og Petra Oline Hansen. Navneforandring 1. Febr. 1911. Ugift.

Uddannelse: Efter en meget omflakkende Tilv誡else som Barn kom C. til Kbh. 1890 og rejste n. A. til Norge, hvor han kom i Forb. med Chr. Krohg og Thaulow og nogle Maaneder fik Friplads paa Kunstskolen; dern誑t en kort Tid Elev af E. Werenskiold; vendte 1892 tilbage til Kbh., kom om Eft. ind paa Tekn. Sk. og dimitt. derfra til Akad., hvor han blev opt. Marts 1894 og bes?gte Alm. Forb.kl indtil Maj 1897; Zahrtmanns Sk. 1897-1900, Kr?yers Sk. 1900-01, Akad.s Forts誥telsestik. 1901-03. Rejser: Har rejst meget i Norge og Sverige; 1908 og 09 i Italien. Udstillinger: Kristiania c. 1895 (Debut); Charl. 1904 (som Kronemann); Sep.udst. 1913 (s. m. Hugo Larsen).

Arbejder: Portr誥 af Vilhelm Thomsen (1910), af Marie Bregendahl (1922); Amagertorv paa Holbergs Tid (1924); H. C. Andersen sammen med sin Moder paa S. Knuds Marked 1818 (1932); Festen for Skuespillerinden Caroline Walter 1791 paa Skydebanen (med c. 85 Portr誥ter af betydelige M誅d og Kvinder fra Datiden, ikke fuldf?rt); Portr誥ter i R?dkridt af betydelige M誅d og Kvinder samt enkelte Litografier (Portr誥 af Stabsl詒e Holger R?rdam, 1904); Interi?rtegn. fra Det Kgl. Teater samt talrige Tegn. af Balletb?rn. Knyttet som Tegner til Ernst Bojesens Forlag fra 1897; Medarbejder ved Klods Hans og Jakel 1901-02. Tegn. til Juleh詛ter, Hjemmet og Familiejournalen samt af B?ger bl. a. Carit Etlar: Fredsfyrsten (1899). Givet Tegn. til Julem誡ket 1918. Arbejder i Kbst.saml., Byplus: og リregaards Mus.

Foruden at arbejde som Maler og Tegner har C. i udstrakt Grad dyrket Musikken. Han har skrevet enkelte Digte og komponeret Musik dertil.M.B.

Pol. 2. Febr. 1913 (N. L?tzh?ft); Familie-Journalen 29. Sept. 1931; Soc. Dem. 17. Nov. 1932; Berl. Tid. 12. Juni 1937 (Int.) og 24. Juni 1942.

Corte, Anthonius da , se Anthonius da Corte.

Corvinianus , se under Korbinianus.

Coucheron, Anthony , d. 1689, Ingeni?rofficer. D. 14. Marts 1689 paa Akershus. For詬dre: Oberst Willem C. (s. d.) og Hustru. Gift med Magdalena Alendolfia v. Langen, d. tidligst 1692, D. af Herman Brun v. L.

Uddannet som Ingeni?rofficer gjorde C. i 1665 Tjeneste som +Verkbas* i Frederiksstad, maaske som Fuldm詒tig hos Faderen; flg. Aar var han dennes Assistent. Sendtes 1673 som L?jtnant til Vinger og Elverum for at+gi?re nogen afridtning* i Anledning af nogle d駻 projekterede F誑tningsanl詒 og ledede siden i nogle Aar disse Arbejders Gennemf?relse. Omtales 1674 som Kaptajnl?jtnant paa Akershus og udn誚ntes Marts 1676 til Kaptajn og Juli s. A. til Generalkvartermester- l?jtnant i Danmark. 1680 blev han Generalkvartermester i Norge efter Faderen og kom nu til at samarbejde med J. C. de Cicignon med Reguleringen af Trondhjem efter Branden 1681. Udf. tillige Projekter til Bef誑tning af Trondhjem, Elverum og Kongsvinger. 1684 sendtes han til Danmark for at lede Bef誑tningen af Christians? og Ertholmene ved Bornholm. F誑tningen her, der delvis er bevaret, opf?rtes efter hans Tegninュger, hvoraf nogle findes i Rigsarkivet. S. A. udn誚ntes han til リens Kommandant. og Okt. s. A. til Oberst. 1687 ledede han Bef誑tningsarbejder ved Fladstrand i Jylland. Var da allerede 31. Dec. 1686 udn誚nt til Kommandant paa Akershus og forblev i dette Embede til sin D?d. Tegninger af C. til F誑tningsdele paa Akershus samt Planer over Frederiksstad er bevaret.B.L.G.

V. E. Tychsen: Fortifikations-Etaterne og Ingeni?rkorpset, 1884; C. Elling: Holmens Bygn.hist., 1932; Norske Minnesmerker, Frederiksstad, utg. av Riksantikvariatet, 1934.

Coucheron, Willem , d. 1689, Ingeni?rofficer af fransk Sl詒t. D. 20. Juni 1689 pas Bergenaュhus. Gift med Marie Wilhelmsdatter Pessert.

Var bl. de milit誡e Bygmestre, som under Ulrik Frederik Gyldenl?ves Statholdertid blev hvervet til at skabe F誑tningsv誡ker i Norge. Var sidst i 1650'erne virksom paa Akershus. Ledede Opf?relsen af Frederiksstads F誑tning 1663 ff., en ren hollandsk Fortifikationstype. Tog under Byggeperiodens Begyndelse fast Ophold i Byen, hvor han k?bte Hus. Udn誚ntes til Generalkvartermester og Overingeni?r. 1667 blev yderligere en Port, Broerne over Hovedgraven samt de murede Hj?rner opf?rt (disse Dele er stadig bevaret). C. blev Oberst 1676 og d?de som Kommandant paa Bergenshus.B.L.G.

C. S. Wideiberg: Isaac van Geelkerek, 1924, 113; C. Elling: Holmens Bygn.hist., 1932; Norske Minnesm誡ker, Frederiksstad, utg. av Riksantikvariatet, 1934.

Cour, Janus la , se la Cour, Janus.

Court, Joseph D駸ir? , 1797-1865, Maler. F. 14. Sept. 1797 i Rouen, d. 23. Jan. 1865 i Paris, begr. i Rouen.

C., som opholdt sig i S. Petersborg, indkaldtes 1841 til Kbh. for at male Kroningsbilledet af Chr. VIII og Dronn. Caroline Amalie. Efter at have gjort de n?dvendige Studier rejste han til Paris for der at fuldf?re Billedet. Det udst. 1842 paa Salonen i Paris, n. A. paa Charl. (s. m. Portr誥ter af Prinsesse Augusta af Ressen Cassel og Baronesse Nicolai). 28. Dec. 1842 fik. C. udbetalt 12000 fr. (4306 Rdl.) af Regaliefonden. Kroningsbilledet findes nu paa Amalienborg; Skitsen dertil paa Rosenborg (tilh. Fr.borg) er litograferet i Paris af Julien.M.B.

L. R饌u: Rist. de rexpansion de Vart franqais: Pays scandinaves, 1931, 106; L. Swane i K. Aa., 1943, 51-54, 56.

Cramer, Carl Cesar Adelbert, 1822-89, Maler. F. 27. Maj 1822 i Kbh., d. 26. Nov. 1889 i M?nchen. For詬dre: Fabrikant Johan Carl C. og Elisabeth Charlotte Nagel.

Uddannelse: Opt. paa Akad. Maj 1836, avancerede Dec. 1839 til Gipssk., som han forlod Sommeren 1842. Rejser: Rejste til M?nchen og bosatte sig der som Dekorationsmaler. Udstillinger: Charl. 1856 og 59 (2 Arb.).

Arbejder: Gadeparti (forh. Joh. Hansens Saml.); Et Dyrestykke (Charl., 1856); リllivet uden for det kgl. Bryggeri i M?nchen (Charl. 1857) (begge hjemsendt fra M?nchen). Red.

Cramer, Frederik Christian, c. 1730-68, Portr誥maler. F. formentlig 1730 i Kbh., begr. 30. Dec. 1768 sst. (Petri). Maaske Broder til Peter C. Gift 8. Marts 1758 med Marie Cathrine Boll.

F. C. Cramer skal have v誡et en produktiv Portr誥maler, af hvem dog nu intet sikkert Arbejde kendes. Et Maleri paa Fr.borg forestillende P. Rosenstand-Goiske har vel betydelig Lighed med et lille Stik af T. Haas fra 1753 bet.: C. F. Cramer pinx., men Enkelthederne stemmer dog mere med et Stik fra. 1766, der blot er bet.: Cramer pinx. Maleriet kan altsaa kun med Forbehold tilskrives F. C. C., idet ogsaa P. C. og maaske Johan Henrik Kramer (s. d.) kan komme i Betragtning. Foruden Rosenstand-Goiskes Portr誥 har nu forsvundne Malerier af F. (C.) C. v誡et brugt som Forl詒 for Stik af John Norcross og Caroline Amalie Thielo. I Caspar P. Rothe: Brave Danske M誅ds og Quinders Ber?mmelige Efterm詬e (1753) er Portr誥tet af Ole Borch bet.: . . . F. Cramer del. . . . , Resten enten P. Cramer del.

eller Cramer del. I Registret til Westergaards Portr誥katalog er der dels sket en Sammenblanュding af P. C.s og F. C. C.s Arbejder, dels er de blot med Cramer bet. Stik tilsyne-ladende vilkaarligt fordelt mellem F. C. C. og P. C. Ved sin D?d annonceredes F. C. C. som: Skildrer i Skidenstr訶e.H.D.S

Utr. K. - Adresseavisen, 1768, 171; Nyeste Skilderie af Kbh., 1830, 813; Pers. T., 8. Rk. VI, 1927, 98; Hist. Medd. om Kbh., 3 Rk. IV, 1940-41, 279, 286-87, 524; C. Elling i Danm. Malerkunst, 1943.

Cramer, Peter , 1726-82, Teatermaler. F. 24. Aug. 1726 i Kbh., d. 17. Juli 1782 sst., begr. sat. (Petri), For詬dre: Gartner Peter C. og Anne Dorothea. Ugift.

Uddannelse: Om hans Uddannelse vides n誑ten intet; dog bes?gte han det 詬dre Akad. og stak c. 1745 sin L誡er Mianis Billede af Kongeparrets Rejse over +Manseidet* 1733. Stipendier og Rejser: Fik 1749 Rejseunderst?ttelse af Kongens Kasse, men kom n誄pe uden for Riget; s?gte 1754 med St?tte af Videnskabernes Selskab Akad.s Stipendie, men opnaaede, da han ikke havde gennemgaaet Akad., kun Tilladelse til at konk. til Guldmed. (1756), som dog ikke blev tildelt ham. Udstillinger: Salonen 1779 (12 Malerier, deribl. 3 +Bondestykker*). Udm誡kelser: Medl. af Akad. 17 7 8. Embeder og Hverv: Malede fra Slutn. af 1750'erne Teaterdekorationer til Det kgl. Teater, fast ansat 1762-82.

Arbejder: Malerier af Chr. Ludvig Plessen og Mogens Scheel Plessen (1749) m. fl., talrige Portr誥illustrationer; nogle af Vignetterne til Videnskabernes Selskabs Udg. af Nordens: Voyage d'ノgypte (1755); Tegneundervisning (1757); Portr誥 af Generalinde Longueville (1762, Fr.borg); Hyrdescene (1763); Kirsten Piils Kilde (c. 1765, Fr.borg); Bondepige mades af sin Moder og Bonden giver sin S?n at drikke (begge 1781; Kunstmus.); Baandj?den; Interi?r med Figurer; Landskab med en Kane; K?benhavnsk Skolestue; Mand med et Krus; Selvportr誥 (Fr.borg); Maleri af Vig. Erichsen (tilh. Akad.); Sepiategn. af Drakenberg (Fr.borg); Maleri muligvis af Enevold Brandt (Fr.borg); Tegn. af Teaterscener (Kbst.saml.) og af Kronprins Frederiks Barnelege (Sor? Mus.); Maleri af Slutningsscenen i Balders D?d (Kunstmus.); Teaterdekorationer: N. K. Bredal: Gram og Signe (opf?rt 1757); Johs. Ewald: Balders D?d (1778-79) og Fiskerne (opf. 1780).

Som Genremaler blev Cramer meget beundret af sin Samtid. Han er paa dette Omraade paavirket af Folkelivskildrere som Ostade og Teniers (fik Tilnavnet +den danske Teniers+), men ogsaa st誡kt af Interessen i den Fosieske Kreds for Skildringen af det borgerlige Milieu. I samme Kreds dyrkedes Grafikken med Iver og C. har i Illustrationer og is誡 i ornamentale Arrangementer ydet fortr詛feligt Arbejde, der viser Kendskab til og Indf?ling med den bedste franske Ornamentik fra den Tid. St?rst Betydning fik han dog som Teatermaler. Sine f?rste Teaterdekorationer malede han sandsynligvis til Operaen: Gram og Signe, der opf?rtes privat af Studenterdilettanter 1757. 1758 optraadte han som Sanger i Komediehuset pas Kgs. Nytorv og kom pas denne Maade i Forb. med Teatret, hvor man hurtigt opdagede hans Evner for Teatermaleriet. I sin lange Embedstid fik han Lejlighed til at skabe Dekorationer af alle Arter, baade til Komedier, franske Tragedier, Balletter, italienske Operaer og franske Syngespil; bl. hans Arbejder kan n誚nes Dekorationerne til +Balders D?d* og til +Fiskerne*. Som Teaterュmaler var C. h?jt skattet; da en italiensk Maler, Bibiena, 1773 tilb?d Teatret sin Tjeneste, fraraadede Akad. at indlade sig med ham; thi man ?nskede ikke den +barokke Stil og Smag*, som han repr誑enterede, indf?rt igen paa Skuepladsen. I ?vrigt mente Akad., at Teaterdirekュtionen skulde have vanskeligt ved at finde nogen, der som C. +foruden det arkitektoniske, forstaar tillige Figurer, Landskaber og alle ?vrige til Theatret henh?rende Ornamenter.* 1776 anbefaler Akad., at C., naar han ikke l誅gere kan bestride Arbejdet, beholder sin fulde Gage (500 Rdl.), mod at han saa skal +male de meest interessante Scener af theatralske Handlinger udi CabinetStycker som og andre nationale Charcteerer i den Watteau- og Tenierske Gout.* T.K.

Pers. T., 5. Rk. VI, 1909, 37; Victor P. Christensen i Aarb. f. Bogvenner, 1918, 138, 148; sat. 1920, 159-60; Torben Krogh i Tilsk., 1931 II, 93-100; samme: Danske Teaterbilleder fra det 18. Aarh.,1932, 16 if; H. Rostrup i Tilsk.,1932 II, 43638; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935; L. Swane i K. Aa., 1935, 132, 134-35; C. Elling sat., 1937, 48-49; Laur. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Berl. Tid. 17. Okt. 1942 (Niels Friis); J. Sthyr: Dansk Grafik, 1943; C. Elling i Kulturminder, 1944, 143-59 (m. Litteraturhenv.); V. Thorlacius-Ussing i K. Aa. 1944-45, 137 ff.; 0. Andrup sat. 202-09; C. Elling: Hofkronik, 1945, 115-20.

de Cr騅ecoeur, Jean Briand , se Briand de Crevecoeur, Jean.

Crivelli, Peter , se Griffel, Peter.

Croix, la , se la Croix.

Cuekelaere, Emanuel , -1699-1707, Bhgr. Gift med N. N., D. af Elias Jacobsen og Anne Marie.

Arbejdede som Svend i Th. Quellinus's V誡ksted, i Reglen s. m. sin Landsmand A. Breuseュgem (s. d.). Optr訶er sidste Gang i Regnskaberne 1707.

Arbejder: Figurer af Marmor og Tr? til Vor Frelsers Kirkes Alter (1697-1707, s. m. Breuseュgem, antagelig efter Quellinus' Skitser); Festoner af Sandsten samt 2 Portaler (maaske de endnu bevarede) paa Fr.berg Slot (1700-01, s. m. Breusegem); 21 L?vehoveder til L?ngangen ved Kbh.s Slot samt 8 korintiske Kapit詬er sst. (1701, s.m. Breusegem); endvidere har V. Thorlacius-Ussing tilskrevet ham og Breusegem en R詭ke Famafigurer

pas Gravm詬er.B.L.G.

Utr. K. - Friis: Bidrag, 1890-1901; F. J. Meier: Fr.berg, 1896; R. Josephson: Tessin i Danm., 1924 (Kuckeler); V. Thorlacius-Ussing: Thomas Quellinus, 1928; Vilh. Lorenzen: Centraladュministrationens Bygninger, 1927, 19, (fejlagtigt som Aichelaer); Fr. Weilbach: Dansk Bygn.kunst, 1930; V. Thorlacius-Ussing i Holland og Danm., 11, 1945.

Cuerlandt , -1740-, Maler.

I Slotsbygn.s M?de 20. Jan. 1740 meddelte Eigtved, at en vis Maler, Cuerlandt, havde forf誡diget 2 Pr?vearbejder til D?rstykker; det ene forevistes tillige med en Regning. At

C. straks faar Penge til videre Befordring, et visselig daarligt Vidnesbyrd, samt at det foreviste Maleri betegnes som +?ber die Massen schlecht gerathen*, er i ?vrigt alt, hvad man

ved om ham.B.L.G.

C. Elling i Hist. Medd. om Kbh., 3 Rk. I, 1934-35, 392.

Culman, Peter , -1694-, Bhgr., fik Borgerskab i Kbh. 1694.Red.

Utr. K.

C. U. V ., er Signaturen pas et Gobelinbillede fra 1784 paa Fr.borg, se under Foltmar, Christian Ulrik.Red.