I tiden efter Anden Verdenskrig mente de fleste danskere, at homoseksualitet var værre end mord! Alligevel tog en gruppe pionerer et modigt skridt og dannede i 1948 en forening for homo- og biseksuelle. Dermed lagde de grundstenen til den moderne danske LGBT+ bevægelse, vi kender i dag. I denne episode af samtale-podcasten Regnbuens Helte taler vi med historiker Peter Edelberg om hvordan det kunne lade sig gøre i en så fjendtligt tid.

Bryd ikke sammen, bryd ud! Sådan lød det fra den feministiske gruppe Lesbisk Bevægelse, som blev dannet i 1974. I 1970’erne sker der på flere punkter en politisk radikalisering for mange bøsser og lesbiske i Danmark – de vil ikke finde sig i majoritets-Danmarks normer og forældede syn på seksualitet og køn. De vil rive det systemet fra hinanden og forme et nyt. Men kom de i mål med deres kamp? Vi taler med to af kvinderne, Lotte Eriksen og Jytte Larsen, som var med i Lesbisk Bevægelse og som førte an i kampen for seksuel frihed med Rødstrømpebevægelsen, Femølejr og kvindegrupper.

En årtier lang drøm går i opfyldelse i foråret 1980, da bøsser og lesbiske får deres eget hus i Knabrostræde i København. Det bliver startskuddet på et årti med fart på: Huset bliver et legendarisk samlingspunkt for miljøet med en livlig synergi mellem politik, lokalradio, rådgivning, aftenskole og ikke mindst Pan-diskotekets fester. Og 1970ernes energiske aktivister rykker ind på nye arenaer bl.a. på universiteterne og de bonede gulve på Christiansborg. Nu bliver idealer og drømme til konkrete politiske ændringer.

‘Transerne kommer!’ hed en artikel i medlemsbladet Pan i 2006, hvor Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske stod midt i en forvandling: Fra at være udelukkende for homoseksuelle til at blive den regnbuekoalition af L, G, B og T, som vi kender i dag. Det fortæller to af transformationens centrale aktivister om i denne episode: Foreningens daværende forperson Søren Laursen og David Zennaro, som i 1999 sprang ud som transmand og måtte forlade foreningens bestyrelse – for han sad på en af foreningens pladser for lesbiske.

LGBT+ Danmarks historie i overskrifter. Kom på en rejse gennem Danmarks LGBT+ historie fra foreningens oprindelse i 1948 frem til i dag.

Henning Sandau døde d. 24. oktober 2025 i en alder af 78 år. Henning (dengang Jørgensen) var formand for Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske fra 1977 til 1986. Hans livslange engagement satte varige aftryk på den danske AIDS-bekæmpelse, landsforeningen og ikke mindst den brede homokamp i Danmark. Steffen Jensen, Jesper Jarmbæk og Peter Edelberg har skrevet dette mindeord.

Det er ikke alle forundt at blive berømt i en alder 94 år. Men det skete for Doris Pollas, da hun i 2018 medvirkede ved LGBT+ Danmarks 70-års fødselsdag - som den eneste fra foreningens første år. Hendes pionerindsats og personlige fortælling om et langt lesbisk liv gjorde hende til lidt af en helt i det danske miljø. Nu er hun død, 101 år gammel.

LGBT+-bevægelsen i Danmark er blevet en magtfaktor. Den netop overståede Pride viser at LGBT+-bevægelsen er noget, magtfulde mennesker forholder sig til. Både prinsesse Marie og dronning Mary har i tidens løb involveret sig i LGBT+-arbejde. Hvor man får 10 år siden kunne få opmærksomhed på at gå med i Priden, kan man nu få opmærksom ved at boycotte den. Uanset hvordan vi vender og drejer den, så er Pride og LGBT+-bevægelsen altså noget man ikke kommer udenom. Hvordan kunne homo- og biseksualitet og transkønnethed gå fra at være det argeste, folk kunne forestille sig, til at være accepterede, måske endda inkluderede, minoriteter?

Bruno Pedersen, der i 1980erne var stærkt engageret i Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, døde 18. oktober 2025. I hans tre år som landsformand opnåede foreningen bl.a. det afgørende forbud mod diskrimination. Bruno Pedersen var også blandt initiativtagerne til gravstedsfællesskabet "Regnbuen" på Assistens Kirkegård.

Vidste du, at der i Danmark siden 1870 (og måske også meget tidligere) levede kvinder åbent og stolt i lesbiske kærlighedsforhold? Og at disse kvinder ikke bare tog del i flere samfundslag, de var også respekteret og hyldet i deres lokalmiljøer? Disse glemte og gemte kvindehistorier fortæller forsker Rikke Andreassen om i sin nye bog "De nye kvinder", som hun har skrevet i samarbejde med Merete Pryds Helle. Vi har talt med Andreassen i anledning af Lesbisk Synlighedsdag.

Som LGBT+ person i Danmark har de fleste hørt om de sagnomspundne demonstrationer mod politibrutalitet efter en politirazzia på Stonewall Inn i New York. Protesterne dannede grundlag for de Pride-demonstrationer og fejringer over hele verden, som vi kender i dag. Men det var ikke kun i New York at LGBT+ bevægelsen gik på gaderne, protesterede og lavede kreativ aktivisme i 1970’erne. I Danmark dannede bøsser, lesbiske og biseksuelle stærke, aktivistiske fællesskaber, der lagde grundstenene for de rettigheder vi har i dag.

I dag skelner vi konceptuelt mellem køn og seksualitet, men gennem historien er homoseksuelle ofte også blevet betragtet som deres egen kønskategori – et tredje køn. I denne artikel kigger vi nærmere på hvordan grænserne mellem køn og seksualitet ikke altid har været så skarpt optrukket, som de er i dag.

10. marts var det præcis 50 år siden en gruppe kvinder besluttede sig for at grundlægge noget nyt: Lesbisk Bevægelse. Gennem de følgende år satte de et uudsletteligt aftryk på den danske LGBT+ bevægelse. Læs her

SPRING UD fra 1990 var Landsforeningen for Bøsser og Lesbiskes avis til alle dem, som ikke var medlem (endnu).

I anledning af World Aids Day 2024, kan du her høre fakkeltogstalen på Rådhuspladsen 20. maj 1990 af Ronny Söderstjerna (1948-1993), der dengang var forperson for Positivgruppen for hiv-smittede.